The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

lørdag den 31. december 2011

Det var så 2011!

Så fik jeg de sidste km. I hus for i år. I alt 1800 km. Dejligt!!!

En lille gennemgang af året der gik, i løb:
Året startede skidt for mig, i december sidste år fik jeg næsten ikke løbet, pga. en lille skade i mit knæ. Det gik dog over, og jeg var klar igen omkring nytår. Jeg havde bestemt mig for, at tage mig god tid og komme ordenligt i gang, og ikke springe for hurtigt ud i det (som jeg plejede).
Jeg tilmeldte mig, nytårsdag, kalkmine marathonet der skulle løbes i juni og fik startet stille og rolig, nu måtte jeg MAX øge med 10 % pr. uge.. - og hvad sker der så den første uge i januar: SYG, en ordentlig omgang influenza og 8 ½ dag i sengen, og endnu flere dage væk fra stierne!

Nå, men jeg vågnede da op igen (fra de døde) og træningen kom stille og rolig i gang, lidt for stille og roligt, allermest pga. sne, der gjorde det besværligt at være løber.
I alt 69 km i januar.

Februar kom der lidt mere gang i den, men vintervejret var stadig meget koldt og HVIDT. Men måske var det faktisk det der fik mig stille og roligt i gang igen. I alt 92 km.

Marts, sneen forsvandt og vejret begyndte at vende, det samme gjorde min løbe form! Jeg fik løbet et ½ marathon for første gang siden november (godt nok kun træning). Men jeg var begyndt at nyde turene igen, skønt! Jeg var nu også tilbage i den for jeg var i før skaden! I alt 152 km.

April
Nu skulle der sættes flere km. på, mit marathon var lige om hjørnet og nu skulle jeg igen presses. Vejret havde fuldstændig skiftet og i påsken rundede vi de 20 grader og det er jo bare guf!
Og netop i påsken ville jeg forsøge at løbe 100 km. på en uge, da jeg alligevel havde fri!!
Jeg endte på 101 km. i den uge. En enkelt af de ture blev på 30 km.
Jeg sluttede måneden af med en konkurrence: Jesperhus løbet på mors (½ marathon). Jeg gennemførte det på 1:35. Rigtig fin tid!
I alt 245 km. Årets bedste.
Maj
Endnu et ½ marathon blev løbet, denne gang i Kjellerup. "Den grønne løb", midt i byen! Det var et løb jeg aldrig havde deltaget i før, men blev positiv overrasket, masser af udfordringer og fik en OK tid. 1:36.
I alt 148 km.

Juni
Årets første større opgave, den 2 juni: Kalkmine marathonet i Daubjerg/mønsted kalkgrubber. FOR pokker hvor havde jeg nogle vilde sommerfugle og til løbet, men jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle tage det helt roligt! Det blev en fantastisk oplevelse, måske den bedste jeg nogensinde har haft. Temperature lå over 20 grader og ikke en sky på himlen, det ekstreme var tilstede: skønt.
I alt 168 km.

Juli
Jeg havde i løbet af juni måned tilmeldt rold skov marathon, et gratis marathon der bliver afholdt i juli måned hver år.
Det blev til endnu en fantastisk oplevelse i den dansk natur, og denne gang også en PR! 3.27.12!!
Ellers blev der løbet stille og roligt resten af måneden. Juli måned blev også brugt på lidt mountainbike, noget jeg dog ikke rigtig har gjort siden.
I alt 158 km.

August
En skuffende måned, motivationen var blevet væk og det blev ikke til mange ture, tiltrods for at jeg havde to ugers ferie der.
Men hvad kan man sige om august, jeg blev gift og løb for lidt!
Sidst i måneden tilmeldte jeg mig dog en række løb, hvilket fik motivationen lidt op!
I alt 133 km.

September
Jep, motivationen kom tilbage og nu glædte jeg mig til de næste løb. Fik løbet masser af gode ture, blandt andet 3 ture på over 21 km.
I alt 174 km.

Oktober
Nu skulle der rigtig løbes nogle marathonløb. 2 stk. ventede den første var event marathon i Horsens hvor jeg skulle være fartholder, jeg var mega nervøs, men kom igennem 4 sek. fra den tid der skulle rammes! Perfekt!
Efter løbet fik jeg svært ved at tage mig sammen igen, den ene dag tog den anden og pludseligt var det tid til at løbe et marathon igen. Denne gang om natten, en modbydelig hård oplevelse, men kom igennem på en tid langt over de 4 timer. :(
I alt 158 km. på kun 10 ture! (ikke godt).

November
Den 11/11 hævnens tid, men desværre blev det til endnu et forfærdeligt løb. Jeg blev simpelthen straffet for at løbe for lidt og for langt når jeg så endelig kom af sted!
Jeg valgte at droppe hvad der skulle have været årets sidste marathon, både pga. lyst, men også pga. en storm der hærgede over Jylland.
I alt 112 km.

December
Efter to dårlige måneder, skulle jeg nu tage mig sammen igen, og fik igen lyst til at løbe! - Bare at træne med "marathon talk" i ørene. Skønt!
I alt 190 km.


Til allersidst nogle billeder fra dagens tur:

Stadig ingen sne, men lidt is på asfalten og var næsten ved at falde en gang.

Men ikke nok frost til at stoppe vandet.

På vej hjem!

Sådan, årets sidste tur og de 1800 km. er i hus!

GODT NYTÅR! Håber vi løbes ved i den nye år!

Statistiker osv..

Jeg lovede vist, lige før jul nogle statistiker hen over julen, men selvom jeg har haft fri, så synes jeg ikke lige jeg har kunnet finde tiden!

Men bedre sent end aldrig:

Årets korteste og lænste ture:
Korteste:1,035 (tror det har været nogen opvarmning, som jeg har indtastet seperat,
Længste:42,665 (et marathon)



April måned skulle/ville jeg prøve at løbe 100 km. på en uge, det lykkedes, men jeg ved nu også hvor meget tid det tager! Mangler lige at få de sidste 16,5 km. med for december, dem løber jeg senere i dag!
Tid:
Korteste:00:05:34
Længste:04:24:03
Samlet:157:40:39
Gennemsnit:00:48:30

Fart:
Laveste:7,3826
Højeste:14,0722
Gennemsnit (pr. tur):11,3304
Gennemsnit (samlet):11,2394

Lidt en sjov en her:
Kategori, motionsdagbog.dk vil gerne have at jeg svarer på hvilken slags træning jeg har lavet, se bare hvad jeg har valgt i løbet af året (jeg har sikkert glemt nogle dage?):

Jogging:178
Konkurrence:8
Interval:3
Ukendt:3
Hastighed:1
Distance:1
Bakke:1
 Som skrevet tidligere, det er ikke meget "special" træning jeg laver!!

Vægten:

Det har gået lidt op og ned de sidste par år, med udover en dårlig afslutning på året her, med ca. 2 kg. for meget, så kan man vist godt se at det har gået den rigtige vej!

Sko statistik:
3 par Brooks adrenaline GTS 10 er blevet brugt/mishandlet i løbet af året.
1 par Brooks (fart skoen) er blevet prøvet, desværre kun 21 km. i alt, den skal jeg lige vende mig til!!

Års opgørelser:

Sidste år løb jeg rigtig mange små løb, med masser af fart, så det er sådan set også det jeg havde regnet med!

De feee må sveee?

 Fik først et pulsur i juni 2011.

Fik først mit garmin ur i januar 2009, så alt før det er ikke fuldstændig nøjagtig skrevet op, men tæt på!

Ked af de sidste lige bryder siden lidt, men der var simpelthen ikke mulighed for at gøre det anderledes. Men jeg synes det var lidt sjovt at samligne med de andre år!

mandag den 26. december 2011

Endnu en julefrokost

Og heldigvis en lang tur også. Selvfølgelig min standart tur ned af havnen, igen igen :)
16 km. i et nogenlunde tempo blev det til, og nu til en omgang julefrokost med familien!


Up up and away..

Udsigt til havnen.

Update:
På vej hjem fra julefrokosten tog jeg nu selvfølgelig også mit løbetøj med, hvor det blev til ydereligere 6 km, så alt i alt 22 dejlige km! De sidste 6 var lidt hårde, ikke for benene, men for maven!!

søndag den 25. december 2011

Status .. so far..

Jeg vil mellem jul og nytår smide rundt med statistikker omkring mit løbe/motions år.
I år har jeg valgt at fokusere på kalorier (ja hvorfor mon lige nu? :)).

122839 kalorie har jeg smidt ved motion i år, hvilket svarer til CA(!). 41 dages forbrug af mad for mig. Men alligevel ender jeg med et på 1 kg. ekstra på sidebenene i år..
Konklusion må vist være: Dennis du æder som et svin!! Men GODT at du har bevæget dig så meget!! Selvfølgelig skal der også indtages ekstra med kalorier når man løber så meget, men der er desværre sket en lille brist i år, men et nytårsforsætte er vist allerede på plads nu!


I går, løb jeg med min lillesøster, en tur ned og besøgte vores farfars grav, og det blev i alt til 7 km. I et meget langsomt tempo. (ungdommen er vist ikke hvad den har været!)
I morges, efter endnu en aften med jule-synderi, løb jeg en kort 3er med min søn. Om lidt venter endnu et mad-orgie, men håber at jeg når en løbetur senere i aften.


Nå, juleaften er slut, og hvilken juleaften!
Jep, I har nok gættet det, jeg fik mandlen, og bedst som man tror at aften ikke kunne blive bedre, så det blev den altså!
Udover masser af lækre gaver, var det også aften, hvor vi kunne løfte sløret for at vi til Juni/Juli skal være forældre igen. Vi var i tirsdags til scanning på Viborg sygehus, og der ligger en lille fin baby i maven på min kære kone. Så det var en sand fornøjelse at være med til at afsløre "miraklet" i går, og for en stund glemte alle de fine julegaver og der blev kun snakket om babyer!


I går havde jeg forresten også den udsøgte fornøjelse af at være julemand for min søn (2 ½ år), og da jeg træder ind siger den frække knægt, som det først: "Hej far"! - Men tror jeg fik ham overbevist til sidst dog! - Det skal vist forbedres til næste år! Endnu et nytårsforsætte!

fredag den 23. december 2011

Jul jul jul jul..

-e.. Ferie! Og så skal der løbes! Har et lille skjult mål om at komme op på 1800 km. i år, og mangler ca. 60. Så bliver mit snit lige over 5 km. Pr. dag for året, hvilket er super! Især når man tænker på at jeg brugte de første 3,5 måneder af 2011 på at genoptræne. Er i gang med en lækker tur rundt om Skive. Temperaturen viser 9 (!) grader og det er lige ved at shortsene kommer på igen! Hvem sagde vinter?


Den kære træbro, fantastisk sted at løbe!

Et view mod hospitalet og midtbyen, fra træbroen.

Få strandgæster i dag.. hundeluftere, men dejligt at se folk der nede.

Skoven er stadig flot, tiltrods for at der ingen blade er på træerne.


Skives svar på strandvejen/stien. Som går langs havnen og stranden, vel ca. 4 km. lang.

Her er vi forenden af stien.

Et lille kig tilbage til havnen, der er langt, men det er et så flot sted at løbe, at man næsten glemmer tiden/kilometeren

Salling natursti (tror jeg det hedder), løb kun et kort stykke tid på den. Stien er ellers ca. 30 km. lang og går fra Skive til Glyngøre. Løber/cykler på denne sti når jeg skal til og fra arbejde.

En kort tur igennem anlægget. Altid et flot sted at være,

Og til sidst, endnu et billed af træbroen, denne gang fra en anden vinkel af.

Det blev til et skøn 17 km. tur og nu kan julemaden bare komme an!!

Regner med at løbe minimum en tur mere i løbet af weekenden, men det er ikke sikker at jeg når at få skrevet noget om det her inde.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul!! - og lover at jeg nok skal skrive igen inden nytår!!

tirsdag den 20. december 2011

Natløb.. Om dagen!

Kl. 17 i dag tog jeg af sted. Solen er for længst gået ned og jeg er i gang med mit nat løb om dagen :-)


Skøjtebanen i Skive. Ingen problemer med at holde den kold i dag. Med en temperatur omkring de 0 grader.

Godt med lys i midtbyen, flot så det ud.

11 km. på lige over en time. En rigtig hygge tur hjemmefra og en tur ned i midtbyen og tilbage igen. Løb igennem gågaden lidt i 6, hvor butikkerne var ved at lukke og gaden var næsten ryddet for mennesker.

DEJLIG DAG, DEJLIG TUR OG DEJLIGT VEJR!!

søndag den 18. december 2011

Flyndersø rundt 2011

Lidt fotos fra dagens tur. Som i nok kan se var det en utrolig flot tur. Og fantastisk vejr!






lørdag den 17. december 2011

Den lange er i vente..

Ryggen er i klar bedring og har næsten ikke ondt mere, så jeg er fit for fight igen! SÅ:
I morgen står den på en social 28 km's tur rundt om Flyndersø, syd for Skive. Jeg har aldrig selv prøvet at løbe turen før, men jeg kender udemærket godt stedet, og turen kommer til at byde på masser af bakker, perioder med skov og åben hede.
Jeg glæder mig meget, og er spændt på hvor lang tid vi kommer til at bruge på ture. Jeg forstiller mig mellem 5.30 til 6 min/km. Men jeg lader de andre løbe foran, så jeg ikke "får skylden" (enten pga. for høj eller for lav fart).

Man kan se turen her.
Skriver en lille rapport når jeg kommer hjem i morgen. Og hvis jeg husker det, tager jeg også nogle billeder.

torsdag den 15. december 2011

Midtuge update

Det er blevet til 3 ture indtil videre i denne uge.
Ugen startede ellers med en god omgang forkølelse, så ingen løb mandag.
Tirsdag blev det til en kort, men relativ hurtig 3 km'er. Løb med nogle små ryk ala. intervalløb.

Onsdag en lidt længere, og noget langsommere. Pga. en forkert (?) bevægelse på arbejdet, satte min ryg sig fast og da jeg kom hjem var jeg stadig noget stiv i det, men jeg ville altså ud og løbe.
De først 4 km. var sammen med Noah i babyjoggeren. Satte derefter ham af der hjemme, da konen imellemtiden var kommet hjem fra fitness. Derefter løsnede ryggen sig lidt mere op, og fik i alt løbet 10 km. Dog med en snit fart på kun 5.44 min/km.

I dag torsdag blev det til en gammel kending, en tur i det militæreøvelses terræn, en fin, langsom, 7er! Ikke så meget at sige til det. Dejlig tur, mens det stadig var lyst, skønt!

Har faktisk prøvet at løbe lidt efter puls i denne uge, men vanen med at kigge på farten og distancen er squ svær at slippe helt.. + jeg kender efterhånden mine ruter for godt, så det er svært ikke at være "up 2 date". Men jeg PRØVER.

Indtil videre 20 km. og der er lagt i ovnen til en laaaang tur på søndag, så hvis ryggen, snoten og alle andre ting går godt, så deltager jeg i årets "jule løb" rundt om Flyndersø, der er på 28 km i et "snakke-tempo", som de siger. Går det ikke, så tager jeg selv en god lang tur i løbet af weekenden.

søndag den 11. december 2011

En lang søndag

Uha, benene er tunge i dag, pulsen er underlig og jeg har ingen energi! Alligevel er jeg i gang med den lange tur ;-)

BACK:

Tur blev min "nye" lange "autist-rute" rundt om Skive (noget af den), dog med små ændringer, blandt andet en tur i skoven og på stadion.

Startede ud der hjemme, fik stille og roligt løbet mig i gang, men synes aldrig rigtig at der kom gang i benene, kom stortset aldrig under de 5.30 pr/km. hvilket fortæller mig at jeg har været meget sløset de sidste to måneder. Udover skuffelsen over farten, så kunne jeg også "mærke" mit knæ, ikke decideret smerter, jeg kunne bare mærke mit venstre knæ, så det er noget jeg skal være obs. på de næste par uger. - Stille og roligt!
Efter ca. 4 km. kom jeg forbi dagens eneste vandpost (de andre er lukket for vinteren), og jeg indtog en gel i håb om at det kunne sætte gang i mine ben (igen?), men det hjalp ikke, ikke på farten i hvert fald.

Fik en del bakker i benene i dag, hvilket er dejlig, og hårdt. Jeg kan se på et tidspunkt lagde min puls på 193 (hvilket er min maxpuls), selvfølgelig er det en fejllæsning af pulsmåleren, men jeg fik da pulsen godt op nogle gange! :)
Puls måling er noget jeg har brugt siden jeg fik det i juni måned, men ikke rigtig noget jeg har gået så meget op i, men når formen bliver lidt bedre igen, er det helt sikkert noget jeg vil bruge noget mere krudt på. "De kloge" siger, at man skal træne efter sin puls end efter km. tider. Hvilket jeg godt kan nikke genkende til.
Altså fokusere mere på interval og bakke træning, end lange tunge (langsomme) løb!
Sidste år løb jeg mange små konkurrencer, og fokuserede måske ikke så meget på de lange ture, hvilket gjorde, at jeg "uden problemer" kunne løbe med 4.30 (ca.) pr.km. Hvilket jeg SLET ikke kan nu!
For nogle få dagen siden havde vi lidt sne her i Skive, ikke mere end få millimeter, men nok til at man skulle passe på! I dag er det hele væk, nok mest pga. al den blæst og regn vi har haft de sidste par dage. Hvilket min tur også var præget af, der var masser af væltet træer og knækket grenene. Vandstanden var meget højere ned normalt; Blandt andet var træbroen der forbinder en bydel med havnen lukket / spærret pga. vand. Fik lidt våde tær på et tidspunkt, men ikke noget alvorligt, hvis det virkeligt havde været slemt, så havde jeg nok løbet en anden vej. ;)

Jeg tog nogle billeder fra turen i dag:

Skoven er blevet bar, men derfor kan den stadig være smuk og dejlig, at løbe i.


Stien på havnen, stranden var oversvømmet i dag, så ingen badegæster :)


Endnu et billed fra stien ved vandet, stadig ingen badegæster.Men godt med vand.


En "lille" bakke på ca. 500-600 meter, til Skive højeste punkt (?).

Et vådområde mellem to bydele, nu lidt mere vådt. (Pga. Karupå / Skiveå).


En lille stykke skov har fået nogle tæsk.


Til sidst endte det hele i noget regulær cross løb. - jeg løb nu pænt uden om.

I alt blev det til lige knap 18 km. rundt om min kære by, på min kære rute, på en dejlig dag! (læs: INGEN VIND ELLER REGN!)

torsdag den 8. december 2011

En tur i klubben

For først gang siden Juli måned, var jeg i går en tur i klubben. Det var tydeligt at mærke, det er et længe siden at jeg har løbet hurtigt. Men fulgte da med de først 6 km, hvor jeg bagefter sprang fra og løb med nogle lidt langsommere løbere, der skulle den anden vej. I alt blev det til 10 km. hvor af de først 6 km. blev løbet med et snit (!) på 4.38! Det gik sådan set også fint nok, men løb simpelthen tør efter de 6! I alt tog det mig knap 50 min. at løbe de 10 km. Hvilket er fint. Nu har jeg da i det mindst vist mig i klubben igen!!

I dag har jeg tilmeldt mig Danmarks bedste løb, Kalkmineløbet (underground marathon), hvor jeg igen skal ned og hygge mig i kalkminerne her i min del af landet. Jeg glæder mig HELT vildt!

Forresten er det her mit indlæg nr. 100, og det er ca. 6 måneder siden jeg startede ud med at blogge.

tirsdag den 6. december 2011

Så blev det endelig jul.. Igen

Så kom vintervejret endelig! Ah, ikke just noget jeg har savnet, men sådan er det altså nu!

Ikke meget endnu, men det er kommet!

Jep, meget mørkt! Men en kombination af pandelampe, månen og lidt sne, så gik det rigtig fint!

Tog min pandelampe med i dag, ikke imponerende meget lys, men alligevel fint nok. Løb ca. 150-200 på single-trail sti i dag, godt omkranset af høje træer, så der fik jeg rigtig testet lampen. - Vurdering: Der var lys nok til at kunne se, men jeg vil overveje at købe en der var bedre og lettere. - Jeg følte mig lidt som en vildfarende minearbejder i dag pga. klodsen i panden!! Lampen har ca. samme størrelse som en knytnæve (prøv selv at holde din hånd der op, ser skide smart ud ik?!) :D.

I alt 6 langsomme kilometer!

søndag den 4. december 2011

Ugens Update..

Uha en omgang 'lorte' vejr vi har fået på det sidste, om det er det der har gjort at jeg ikke har fået løbet ret meget ved jeg ikke rigtig. Men jeg har fået løbet 3 ture først på ugen, hvor af den lange var i onsdags. Turen var en lækker kuperet tur i Glyngøre, som var på lige over 10 km. De to andre ture var nogle korte nogle, så i alt er det kun blevet til 20 km. I denne uge, hvilket i hvert fald er en lang tur for kort! Men hvorfor så ikke løbe nu?... Et ord julefrokost. Dette indlæg blev skrevet i sengen. ;)

lørdag den 26. november 2011

Tasken er pakket, men..

Tasken er pakket, men det bliver ikke til et marathon for mig i morgen!

Pakkede ellers tasken i eftermiddags og var så rimlig hooked på at skulle til Aalborg i morgen, men hver gang jeg så vejr udsigterne, stod den på mere og mere blæsevejr, og i skrivende stund står den på vindstød helt op til 30 m/s! Så at tage vores lille familie helt der op i en børnecontainer og forvente at de gider at stå og glo på løbere i 4 timer +, er for urealistisk. Og Chancerne for at få et rigtig lorte løb er stort! Så derfor melder jeg pas denne gang. Desværre.
I Stedet har jeg valgt at straffe mig selv i morgen her hjemme, med en omgang mulvarpejagt i haven og en god lang træningstur (minimum 21 km!), og jeg ser nu på mulighederne og overvejer et erstatnings marathon om et par uger til Running Sushi Marathon i Randers, altså samme sted som jeg fik mit "knæk" ved for 15 dage siden! Men nu ser vi.. Det bedste vil nok være en mindre pause og så ligge noget kvalitets træning ind igen. Det er noget jeg savner helt vildt meget!

Inden jeg går i seng i aften, vil jeg bed en lille vejrbøn, og så håbe på at vinden ikke bliver så hård, for så snupper jeg tasken og kører en tur til Aalborg i morgen!! Men mon dog, kan mærke at mit hus allerede rokker godt, og lige nu er vindstødende "kun" på ca. 20 m/s!

Dagens gode nyhed var, at jeg på en tysk hjemmeside fandt mine ynglings løbesko til en yderst favorabel pris: ca. 450 kr. inkl. forsendelse! De kostede 1100 kr. her hjemme, så det er bare fedt! . Det bliver så mit 4. par! - næste gang bliver jeg nok nød til at finde et nyt par sko, da skoen forlængest er udgået og der er kommet en ny version!

Dennis - nu med et DNS marathon, og jeg har det faktisk fint med beslutningen!

fredag den 25. november 2011

Efterår..ubelejligt tidspunkt!

Uha, så blev det da lige efterår (igen?)!! Blæsevejret har ramt os, og desværre ser det ud til at blive markant værre  på søndag! http://vejret.tv2.dk/artikel/id-46012473:vejkort-her-rammer-bl%C3%A6sten-p%C3%A5-s%C3%B8ndag.html?ss Det er godt nok et ubelejligt tidspunkt lige nu!!
Men håber jeg kommer af sted på søndag, og medmindre vejret skifter til det ekstreme tager jeg af sted!

Det blev ikke til en løbetur i dag, desværre, og i morgen vil jeg bruge på at "carboloade" til det "ekstreme", så jeg forhåbentligt får et bedre løb end de sidste par gange!

Løbet vil blive mit marathon nr. 14, og nr. 6 i år. - Og helt sikkert det sidste for i år. - Jeg er begyndt at savne mine halv lange træningsture, og når man løber et marathon hver anden weekend, så er der altså bare ikke tid eller overskud til det!

Jeg har skrevet et par nye løb på min lille "fremtids kalender" i højre side. Helt sikkert nogle løb jeg vil holde lidt øje med, leder dog stadig efter et længere løb der kan tiltale mig. Gerne noget med nogle højdemeter og noget barsk natur! Any good ideas? Dog med en relativ realistisk kilometergrænse (under 100 km.), for jeg må desværre bare acceptere, at det nok ikke bliver næste år med et 100 km. Det kræver meget mere træning og selvdisciplin, noget jeg ikke er fantastisk til at overholde for tiden.

torsdag den 24. november 2011

So far..

Så blev jeg færdig med forældresamtaler for i år (næsten da)! Nu er den undskyldning i hvert fald væk! Indtil videre er det faktisk blevet til 3 ture i denne uge. 4 km. mandag, 6 km. tirsdag og i går onsdag blev det til 5,2 km. Udemærket, lidt irriteret over, at jeg ikke har haft tid til en længere tur, men 3 ture er helt sikkert bedre end ingenting!

I dag stod den på 12 timers arbejde og i morgen venter endnu en laaang arbejds dag, men håber at få klemt en lille tur ind inden weekenden begynder.

På søndag står den jo på marathon i Aalborg, MEN holder meget skarpt øje med vejrudsigten - Det ser ud til at blive storm! - Venter spændt!

mandag den 21. november 2011

Hård fødselsdags weekend

Hård, ikke pga. løb... men..
Det blev til 6 km. i fredags, og lørdag fyldte jeg så 27, med der tilhørende herrefrokost og masser af alkohol. Søndag med tømmermænd..
Jow jow, en rigtig "hård" weekend.

I dag mandag løb jeg 4 km. på 20:30, med Noah i babyjogger, det er jeg godt tilfreds med, men for pokker da: det er godt nok blevet koldt!!

Uhhh... Men jeg husker nu stadig, at vintervejret (SNE) satte ind til min fødselsdag sidste år, og blev der i 3-4 måneder.. Så jeg skal nok ikke brokke mig for meget.. endnu!!

Lige nu er der 80 % chance for at jeg tager til Aalborg i weekenden, jeg skal da have revance!!??

onsdag den 16. november 2011

Drikkesystemer..

Til ære for Annie og evt. andre interesseret. Jeg har skrevet lidt om det i går, men her uddyber jeg lige lidt mere.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget væske man vil have med. Men normale træningsture, på "normale" dage, kræver, for mig, ikke mere end ca. 400-500ml. pr. 10-15 km. (altså ca. ½ liter)

Salomon XR energy.
Drikkesystem med to mindre dunke. I midten er der en lille taske, der snilt kan rumme en mobil, handsker og måske en lille løbejakke/vest. Flaskerne kan indeholde lidt over 200 ml. pr. stk. Når man løber mærker man stortset ikke bæltet, bæltet kan både placeres foran og bagpå. Jeg fortrækker foran, så har jeg også styr på flaskerne og kameraet, når jeg tager billeder til min blog. Kan nemt og hurtigt indstilles på turene.

Haglöfs i - Intense series. "Stamina"
God løberygsæk, men meget begrænset plads. Kan indeholde en lille jakke, bukser eller ligende. Der er et særskilt rum til en væskeblær, hvilket fungere perfekt! Super rygsæk til væske. Der findes forskellige størrelser på væskeblærene, min er 2 liter.

Salomon Raid Revo 20, en 20 liters taske, der er stor nok til at transpotere et mindre sæt tøj til arbejde f.eks. - Jeg bruger den primært til "shopping". Tasken har også et særskilt rum til en væskeblære. Har dog ikke brugt den til væske endnu.

Fuelbelt, med 4 mindre flasker. Har også en lille lomme til et sæt nøgler. Ok bælte, men ikke min favorit. De 4 flasker indeholder hver ca. 230 ml. Altså knap 1 liter væske med på tur. Flaskerne sidder tæt til kroppen og det fungere fint. Bæltet er lidt lille i det og bæltet er meget fast i det, den er ikke lige så elastisk som salomons bælte.

Et lille overblik, udover de ting har jeg også en lille plastik håndholdt flaske, der på varme dage er super til en lille 10er. Flasken er købt billigt i England, men overvejer på et tidspunkt at skifte den ud med en "lidt bedre en". Altså to bælter og to tasker.

Mit fortrukne udstyr når det er varmt og det er nødvendigt at have væske med er klart mit salomon bælte.
Mit fuelbelt sidder skidt på mig og så mangler jeg også et større rum til nøgler, mobil og en jakke. Taskerne bruger jeg sjældent, men de få gange jeg har brugt dem er det gået OK.
Især Haglöfs taske er en super god væsketaske, den kan lige præcis det den skal, men jeg skal i hvert fald et godt stykke over de 20 km. før jeg gider at tage den på. Salomons taske er købt i håb om, at jeg på et tidspunkt skulle begynde med noget ultraløb/adventureløb. Ellers har jeg kun brugt den til små indkøb. Spørg endelig hvis I (du/Annie) har brug for mere information om et af bælterne / taskerne.

tirsdag den 15. november 2011

Små ture

To små ture er det blevet til her de sidste par dage, en lille i går, lige før spisetid, på 4 km. Og en rigtig kort en på 3 km. her til aften sammen med hunden.

Se min lille 4 er her. Jeg løb med min løberygsæk på, noget jeg gør alt for sjældent, men der skal helst også være et formål med det, så behageligt er den altså heller ikke. I går skulle jeg lige købe nogle små ting, så der var den perfekt. Svor ellers i sommers, da jeg købte den, trods protester, at jeg nok skulle bruge den til at handle ind med! - Det er nok sket 2-3 gange nu. På mine lange ture, har jeg som regel bare mit væskbælte med, og det er fint nok.
Konen forstod selvfølgelig ikke hvorfor jeg lige præcis havde brug for en taske mere, og det kan da også være svært at finde på en god forklaringen når jeg i forvejen har: 2 væskebælter, en drikkeflaske til hånden, en væsketaske og en bæltetaske til løb. Men jeg fik den da :)

Aftens korte 3er kan ses her. Synes ikke rigtig, at jeg gad mere, startede først med at løbe kl. 21, da det var der, der var tid. Men fair nok, 3 km. i banken.

To gode løb, lige hvad jeg trængte til efter weekendens marathon, dejligt at komme godt i gang igen. Jeg ved dog fortsat stadig ikke om jeg vil til Aalborg d. 27, men konen presser lidt på nu, da jeg vist nok har lovet at tage hende med der op, så hun kan gå amok i IKEA imens. :)

søndag den 13. november 2011

Glædeligt nyt

Ja ja, det er ikke kun dårlige oplevelser for mig for tiden , jeg har siden i går aftes ikke haft nogle smerter i kroppen og kunne "springe" ude af sengen i morges (hvis det da ikke lige er fordi jeg er et B menneske).
Det er dejligt at nå til dette niveau igen, hvor jeg kan restituere hurtigt ovenpå et langt løb / lang træning.

I morgen truer endnu en lang arbejdesuge med forældresamtaler onsdag og torsdag, men håber at kunne klemme noget løb ind alligevel!

lørdag den 12. november 2011

100 km. næste år???

Mht. 100 km. løbet har jeg vaklet med at skulle gøre det eller ej, lige nu hælder jeg mest til et "ej". Men hvis træningen går skide godt hen over vinteren, så måske.
Men jeg har også mange andre planer jeg super gerne vil, men jeg skal til at lægge træningen lidt om, og blive mere seriøs i min sport, hvis jeg skal gennemføre noget så ekstremt som et 100 km. løb.

HVIS det bliver en realitet, så vil jeg højest sandsynlig benytte "run-walk-run" strategien, som Jeff Galloway har "opfundet" (http://www.jeffgalloway.com/training/walk_breaks.html), har hørt flere podcasts med ham i år, og det virker som den rette taktik til et 100 km. løb!

Ellers vil min plan næste år være, at blive ved med at opbygge en super grundform op, som jeg nu har gjort i de sidste 11 måneder (siden min lille skade sidste december). Den kan vel altid blive bedre!?

Jeg vil også rigtig gerne prøve kræfter med noget ekstremløb, ikke nødvendigvis noget vandvittig langt noget, måske ikke kun løb? - Men har ikke rigtig nogen ide om hvorhenne og hvornår.

fredag den 11. november 2011

Udbrændt!

Æv æv æv.. Gennemførte "ælte i ælte marathonet", men for pokker da jeg fik et rap over nallerne!

(Ret så fed ik?)

Da jeg skrev det overstående lå, ja lå, jeg i min bil og havde det af H. til! Jeg kunne overhovedet ikke finde ro i mine ben. Jeg kunne hverken have dem oppe eller nede. Det hjalp ikke at ligge ned og det tog ca. 20 min. før jeg turde at starten bilen og kører hjem ad, jeg var bange for at gå i krampen og min krop rystede af kulde tiltrods for at jeg svedte. Hvorfor? Læs mere nedenfor:
I dag fik jeg mig en lærestreg af dimensioner! Det startede sådan set fint nok, med tider omkring de 5.10 min. pr km.hvilket var helt efter planen, og så først til sidst slække lidt på farten, og få en sluttid på omkring 3.40-3.45, MEN MEN MEN!!
De første 20 km. gik OK, jeg kunne godt se, at jeg ville blive lidt langsommere i dag, men gennemførte ½ marathonet på 1.50.
MEN fra ca. ½ marathon "mærket" blev jeg træt, meget træt! Tempoet strøg ned og det helt store katastrofe satte ind ved de 26 km. - Jeg var HELT flad, og begyndte at holde gå pauser, aldrig før har jeg oplevet det så tidligt i et løb, og jeg går meget sjældent, da det somregel først sker de sidste 4-5 km. og der plejer jeg at tage mig selv i nakken, men når man stadig mangler 16 km. så er det altså svært at holde motivationen oppe!
Især fra 30 til og med 36 km. var jeg helt væk, og de 6 km., der burde have taget ca. 30-32 min., tog mig 56 min!! Det giver et meget fint billed af hvad jeg lavede de 6 km!
Jeg fik da heldigvis, LIDT, gang i benene igen og kunne løbe, næsten, hele vejen hjem ad! Men føj for en omgang! Slut tiden blev 4.07.41! På mit ur var løbet dog 500 meter for langt, men jeg skriver det bare på som "GPS fejl" ;)
Nu kan jeg så sidde og tænke på hvad gik der galt? Jeg har flere bud:
  • "Normalt" når jeg løber er det om søndagen, dvs. jeg har 1½ dag til at "lade" op i, denne gang har jeg været på arbejde i går og har ikke haft den samme tid til at tage det med ro.
  • Først i går aftes gik det rigtig op for mig, hvad jeg skulle i dag, kl. 18 begyndte jeg at hælde ekstra væske på mig (ALT for sent).
  • Jeg har ikke husket at carbo-loade (pasta, slik, chips og andre lækre ting, som jeg plejer at spise dagene inde et stort løb).
  • Jeg har trænet ALT for lidt.
  • De sidste 2 marathons har lagt for tæt (12 dage).
  • Jeg har haft en "slap" holdning til dette løb helt fra starten, tog mig selv i at sige forleden, at jeg løber bare så langt jeg kan og så går jeg når jeg ikke gider mere (SLAPT!!).
Men hvilken en af grundene, hvis ikke alle, gav det dårlige resultat i dag? Det vides ikke. Jeg har noget jeg skal arbejde med, hvis jeg skal blive ved med at løbe det er helt sikkert!!
Jeg overvejer MEGET kraftigt om dette løb vil blive det sidste for mig i år, selvom jeg er tilmeldt et om to uger i Aalborg, men motivationen er en by i Rusland lige nu! Jeg skal virkelig til at tage mig sammen og have fuld fokus på min sport, hvis jeg skal forsætte og ikke klatte rundt og tro "at man bare løber et marathon".
En ting er helt sikkert, lige nu virker det TOTALT håbløs med et 100 km. næste år, når jeg ikke engang kan løbe 30 km. uden at gå! Jeg må i tænkeboks de næste par dage/uger?

TA' DIG SAMMEN KNÆGT! :(((((

Bare lige for at skrive lidt om løbet også, så var det et super fint, intimt arrangement, 111 tilmeldte (sjovt nok) og de fyldte godt på den lille 3,7 km. lange (korte?) rute. Godt depot, mange hjælpere og super skiltning, lige som det skal være og lidt mere til. Især når man tænker på prisen: 111 kr.

torsdag den 10. november 2011

Dagen før dagen vol 2

Jep, så sidder jeg her igen: I morgen venter 42,195 dejlige km. i Randers, til "Ælte i Ælte" løbet.

Fik løbet en lille 3er i tirsdag med Noah i joggeren, ellers har jeg bare arbejdet, spist og sovet (lorte uge)! Men i morgen bliver det godt med et løb. Lørdag venter der arbejde igen (!!!!), men det går nok.

En hjemmeside jeg ofte har brugt i England er: www.startfitness.co.uk: I øjeblikket får man 15 % i rabat ved at indtaste koden: EXCL15. Jeg kan godt anbefale siden! Relativ hurtig og billig levering, så det er fint ;) - Og priserne er selvfølgelig en del lavere end i DK (desværre).

God juleshopping til jer!
"Desværre" for mig har jeg lige bestilt noget fra England: 1 vinterjakke ALA kvalitet fra Nike. Og en jakke, der kan laves om til en vest (skulle egentlig bare have haft en vest) fra Nike. + en hue fra Odlo + et par sko, jeg var blevet anbefalet (til ca. 1/3 af prisen her hjemme), til den pris så tør jeg godt at prøve dem uden en test. Skoen er en Nike LunarEclipse+. Det bliver så først gang i et år, at jeg IKKE køber en Brooks adrenaline X sko. MEN kun fordi at de ikke lige laver den model mere, nu hedder den XI, formentlig ikke det store, men har bare ikke lyst til at give 1000 kr. for et par sko, igen, lige nu.

Alt det her kommer til at koste mig ca. 1300 kr.

søndag den 6. november 2011

Rekonoseringstur

Jeg er lige nu på en slags rekonoseringstur. Vores eget nytårsløb her i Skive skifter distancer i år, fra 4 km. til 4,5 km, og fra 8 km. til 10 km. Men vi mangler lige 150 meter på den lange tur. Tror jeg har fundet dem nu ;-) skriver igen når jeg kommer hjem..

Mod det undelige...

Alene i verden?















Ah, det vrimlede faktisk med liv sådan en søndag i Skive plantage / militære løbeterræn.

Jeg er kommet hjem igen, fra en dejlig søndagstur på 13 km. i et rigtig søndags tempo!
Jeg fandt 70 meter pr. omgang, dvs. 140 meter, så der mangler kun 10 meter, hvilket må siges at være inden for smertegrænsen, så jeg er glad. Nu skal jeg bare lige vise det frem for de andre arrangører, så er den "skid vist slået" (som vi siger i Skiw'!)!

fredag den 4. november 2011

Cykeltur

Jep, jeg CYKLER! Stadig 21 igen. Ud af i alt 25-26 km. Hjem fra arbejde






Puha, hvor jeg hader at cykle! Men det blev til 25,6 km. på en relativ flad rute, hvor af de 19 først km. forgår på en sti (stenmel). Kørte på en mountainbike, uden lockout, så det var noget hårdere end sidste gang. Det tog 1 time og 15 min.

Igen, jeg hader at cykle, lige ud i hvert fald og i modvind!!

onsdag den 2. november 2011

Tilbage på asfalten

Jep, jeg er tilbage på asfalten efter søndag nats anstrengelser. Dejlig kort tur med Noah i babyjoggeren i Rema og i Brugsen :)
Se min tur her: 4.03 km. på 23:26.

Jeg har faktisk ikke haft smerter i mine ben efter løbet i søndags, men har alligevel valgt at holde pausen. For man ved jo aldrig! Glæder mig helt vildt til næste løb i Randers: "11/11-11 løbet". Har løbet et løb før hos Jesper, og der er bare styr på det + Det er jo bagerens fødselsdag, så vi får at se hvad sådan en bager kan ;) MUMS! (efter løbet dog)! (se evt. mere her: marathon.like2run.dk).

søndag den 30. oktober 2011

Næsten ny verdensrekord!

Kun 4 sekunder fra verdensrekorden, så tæt på var Wilson Kipsang i dag ved Frankfurt marathon! Det er vildt! - Der går nok ikke lang tid før rekorden ryger!
http://live.frankfurt-marathon.com/2011/index.php?content=detail&fpid=list&id=0000170AEF46630000468A30&lang=EN&event=L&ageclass=

Mors nat marathon

Føj, for et løb jeg havde i nat! Jeg var træt i benene fra 1. kilometer og det varede ved hele løbet igennem. Ikke på et tidspunkt havde jeg overskudet til at øge tempoet.
Derfor kom jeg også i mål i tiden 4.14??????

Men stædighed har jeg, og nok også derfor gennemførte jeg. Nu ligger jeg her med meget ømme ben, heldigvis har jeg fri i morgen, og planlægger en dag på sofaen!

Ret så fed medalje!

Dem har jeg to af nu!

Selve løbet skulle starte fra Nykøbing stadion, på Mors. Stedet var perfekt til et halv stort arrangement, og kunne snilt huse de 178 mennesker der var tilmeldt.
Starternummeret blev hurtigt udlevet og der fik vi også udleveret en chip og refleksvest, der skulle løbes med.
Starten gik kl. 1 efter en kort gennemgang i nattens begivenheder, derefter startede 6 ruder a 7 km. rundt i den østlige del af Nykøbing Mors.
Ruten var relativ flad og relativ oplyst. Dvs. der var to steder hvor der ikke var oplyst, et på et stort fabriksområde, der løste de problemet med 3 biler, der lyste fint op. Det andet var en længere grusvej hvor små olielamper lyste op, meget flot, men ikke det vilde lys.
De første 3 omgange var der masser af mennesker på ruten, men naturligt nok da ½ marathonløberne løb i mål, blev der længere og længere imellem os. Så min ipod holdt mig ved selskab.
Der var to depoter, et større og et "bare" med vand. Det var fint! Havde selv fire gels med, så drak kun vand og spiste et par tuc kiks undervejs.
Min "hemmelige" plan var sådan set "bare" at give den hammer fra 1. km. og så se hvor lang tid jeg kunne holde til det, jeg prøvede da også, men allerede efter 1. km. var jeg træt, ikke i hovedet, det klarede energidrikken for mig, nej det var mine ben der var færdig, og så er der satme langt hjem!!
Efter 1. omgang var jeg "tæt" på at udgå, jeg havde virkelig ikke lyst til at løbe 35 mere, men bestemte mig for at nu skulle jeg i det mindste løbe et ½ marathon, hvilket jeg klarede på 2 TIMER!="2402.
Efter ½ marathonet var det lidt lige som om, at jeg gik på autopilot og pludselig havde jeg løbet 28 (4 omgange). Og nu kunne jeg lugte endnu en medalje til "trofæskabet"!
Farten forblev tilpas lav hele vejen igennem løbet, jeg blev fuldstændig lige glad med tiden, men er dog meget tilfreds med i dag, at jeg ikke var nede og gå en eneste gang (udover depoterne). Hvilket faktisk er utroligt, når man tænker på hvor dårlig en tid jeg fik!
Men jeg fik min medalje og var hjemme i min seng kl.5 (vintertid) / kl. 6 (sommertid).

Nu "slikker" jeg mine sår og skader og håber hurtigt at blive klar igen, da der kun er 12 dage til mit næste marathon, det vil jeg bare gennemføre, men er også OBS på at min tid også godt kan gå hen og blive dårlig! Men det må jeg leve med. Jeg har også tilmeldt mig endnu et marathon i november (Citroën marathon), men er jeg ikke 100 % klar til det marathon, så dropper jeg det! Men det håber jeg da ikke!

Mors nat marathon

Så er det meget snart nu :-)


lørdag den 29. oktober 2011

Natteravnen - mig!

Denne weekend står i natteravenes tegn!

I går (fredag), stod den på natløb i Skive, et 5 km. langt løb, der startede og sluttede på posthustorvet i Skive.
Før løbet fik alle fortilmeldte udleveret en pandelampe, som var MEGET nødvendig, da ruten bød på 3 km. i den meget mørke krabbesholm skov, SUPER FEDT!! Løbet startede kl. 21.30, så der var fuldstændig mørkt!
Det var virkeligt vildt at prøve, og løbet blev en kæmpe succes for alle, knap 200 løb med, hvilket er super for et løb, der kun er blevet reklameret for i ca. 1½ måned!
Skive AM har allerede sagt/skrevet at løbet bliver til noget igen næste år! (FEDT).

Personligt skulle jeg tage det roligt, da jeg skal løbe nat marathon på Mors natten til Søndag. Men med startnummer på og lidt stædighed fik alligevel klemt mig ind på en 9. plads. 21.37 blev tiden. Ganske fint, da ruten var MEGET kuppert og selvsagt meget svær at løbe pga. mørket. 
Ruten var markeret med kirkegårdslys (FEDT)! - og jeg så da også et enkelt spøgelse inde i skoven. :)

Nå, men her om lidt over 2 timer forgår, for mig, årets største udfordring: Aarhus Nat Marathon (på Mors!).
Jeg løb løbet sidste år (i Aarhus), og for pokker da, hvor var det hårdt! I år har jeg prøvet at tilvende min krop til at være sent oppe, og i går kom jeg først i seng kl. 4 og stod først op igen kl. 12, så håber at det får en effekt i nat. Plus jeg har drukket godt med energidrik i dag! :) Så nu må vi se!
Sommerfuglene er i maven nu. Jeg skriver en anmeldelse af løbet i morgen, vi ses måske i mørket!!

søndag den 23. oktober 2011

BOOOM!

Så fik jeg da prøvet Amerikansk football, og BOOOM, det var noget af en oplevelse. Sidder her i dag med en godt brugt krop. Fra bæltestedet og op ad er jeg øm, meget øm. Det er helt sikkert ikke noget jeg er vant til at gøre! Men jeg er kommet igennem dagen uden større skrammer og skader. Kun en tommelfinger der er hævet og nogle blåmærker, så det er små ting. :)

Det var faktisk ikke så voldsomt som jeg havde regnet med, men det var meget forvirrende. Det er svært at forstå det "kode-sprog" som de har, men efter nogle timers spil kunne man efterhånden ens plads! Ps. det er MEGET lettere at forsvare end det er at angribe!!

Ved at varme op til krig!

I dag slapper jeg af og lader ryggen, skulderne, nakken, armene få lidt fred! - og resten af kroppen.


fredag den 21. oktober 2011

Det var den uge???

13,2 på 1 time og 14 minutter blev det til i dag. Dejlig stille tur!
Først tur i MANGE måneder i langbukser og jakke! Faktisk havde jeg ren vintertøj på, JEG HADER AT FRYSE!!!!!!! (!!!) Hellere svede ihjel end at fryse ihjel, det er helt sikkert.
I dag havde jeg pandebånd, Buff, handsker, jakke, langærmet og, som skrevet, lange tights på! - og jeg havde det VARMT! Lidt for varmt, men igen: hellere svede ihjel end at fryse ihjel!
Se min tur her. Måske fremgår det, at jeg for vildt, og det gjorde jeg også. Løb forkert ude i den store Skive plantage, men fandt nogle lækre fedtet spor. Havde desværre ikke min mobil/kamera med, så dem må I se en anden dag. Skal helst sikket snart der ud igen. Måske på MTB? - Det er 3 måneder jeg sidst har kørt i skoven på den! :( (buuuh)
Det er muligvis min sidste, "rigtige", løbetur denne uge, for i morgen er jeg inviteret til fødselsdag hos en ven i Horsens. Han er lige blevet Danmarks mester i Amerikansk Football, så han har valgt at vi alle skal prøve at spille det, hvilket jeg glæder mig meget til at prøve! Bagefter står den nok på vand og riskager, så tømmermænd søndag er slet ikke utænkeligt! :)

Ha' en god weekend der ude!

torsdag den 20. oktober 2011

LØØØB!!


To "små" ture er det blevet til indtil videre i denne uge.
En onsdag og en i dag torsdag. Selvom jeg faktisk havde fri mandag, tirsdag og onsdag. Men har simpelthen været optaget af andre ting.
Men fair nok, to ture er TO TURE!
Onsdag blev det til 7 km. på små 35 min. (http://connect.garmin.com/dashboard?cid=459161)
I dag en lidt hurtigere tur, 6,1 km. på 27:47, snit fart på 4.33 pr. km. (
http://connect.garmin.com/activity/123031273)

Endnu en god grund til at løbe!!

søndag den 16. oktober 2011

En lidt længere tur

Ømme ben og smerter er helt væk, nu skal vi af sted igen!!
Jeg synes det var lidt svært at komme i gang i dag, men var fast besluttet på at løbe 10 km. og da jeg efterhånden ikke kan finde ud af at løbe andre ruter mere, blev det min, "nye", "autist-rute". ;) Men jeg er altså også stadig helt pjattet med den! ;)

Efter 3-4 km. blev benene løsnet godt op, og jeg kunne fortsætte uden at tænke ALT for meget over knæet! Jeg holdte dog bevidst tempoet HELT i bund, nu skulle jeg bare tilbage, ikke forbedre mig!

Det gik godt, faktisk så godt, at jeg løb "forkert", dvs. jeg var så optaget af bare at løbe og lytte til Marathon Talk, at jeg faktisk fortsatte helt ud i den anden ende af byen. Så ruten blev en del længere end de 10 jeg havde regnet med! Men hey, det går nok! Sidder her bagefter og har det fint i hele kroppen!!
Det blev til 16 km. i et dejligt afslappende tempo (5.25 min. pr. km) Jeg var af sted i alt i 1 time og 26 min. Dog tog jeg mig god tid til at tage billeder i dag, her er nogle stykker af dem:



"Vores" fine træbro her i Skive, en lækker forbindelse til havnen!


Nemmerlig! Havnen lige frem!


Down town "havnen"!


Efter havnen en lille tur på stranden, ingen badegæster i dag, trods en skyfri himmel! :D


Krabbesholm skov, retning nord, væk fra byen! Og hvad skuer mit øje?? Grønne blade, jo jo, det er IKKE blevet vinter endnu!


Krabbesholm skov, retning syd, hjemad igen! Smukt ik?

SUPER DAG!