The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

lørdag den 27. oktober 2012

Fryseren

Ak ja, sommeren er nu absolut helt væk igen.. Minus 2 grader da jeg startede morgen turen. Det kombineret med en, til tider, hård vind gjorde at jeg måtte have hue og handsker på fra start af.

Det blev til 21.1 km. relativ langsomme kilometer, efter fulgt af 3 timer i svømmehallen med Noah og ca. 15 min. styrketræning af ryg, mave og arme.

Desværre sidder jeg her, nogle timer senere, med et meget ømt venstre knæ. Lige nu føles det som en pause! :((((  Men håber på at noget alternativ træning og en kraftig nedsættelse af farten/trænings mængden kan klare det.

KRYDSER ALLE DE DELE JEG KAN!


Stadig frost i græsset. Enkelte vandpytter havde sågar stadig is på sig.



Utrolig flot morgen!

Tungen lige i munden.. En smule glat, som det nok kan ses.


Fint tegn på at "den gode sæson" er ved at være forbi.


Længere ude var græsset dog blevet grønnere. Læg mærke til sol pletten længere fremme. Solkysten?


Ny cykelsti (mod Fur) jeg ikke har løbet på før. Skulle prøves i dag.


Kom et godt stykke ud af byen..


Vinden var, som skrevet, meget kold i dag.

søndag den 21. oktober 2012

Bedring

Kort tid efter jeg skrev indlægget igår stoppede mavekramperne og jeg kunne igen indtage føde. Selvfølgelig var det for sent at nå at blive klar til marathon i dag, men alligevel positivt.

Så i dag har den stået på vandring i og omkring Mønsted kalkgrube, hvor det blev til flere gode og hårde stigninger, masser af mudder og synet af en flagermus.

Efter den dejlig tur under jorden med min søn stod den på en middagslur til ham og 17 km i løbeskoene til mig. Jeg kunne godt mærke at energien ikke rigtig var der, men fik alligevel løbet rimelig stærkt. Når det nu ikke skulle blive til marathon i Aalborg for mit vedkommende, så synes jeg nu ellers at det har været et fornuftigt plaster på såret.


lørdag den 20. oktober 2012

No marathon running tomorrow

Desværre, bliver det ikke min dag imorgen. Jeg var ellers klar, målet vr klar: PR!
Men nu ligger jeg her uden energi og med meget stærke mave smerter/kramper!
Så selvom jeg evt skulle få det bedre imorgen tager jeg ikke afsted, da min krop desværre ikke har indtaget noget væske, for da slet ikke at nævne mad.

Så desværre, men sådan er livet vel!?

Hvis der er en der ude der har lyst til at løbe marathon imorgen i Aalborg, så skriv hurtigt til min på oslipknoto(at)hotmail.com, så får i nummeret af mig.

Dennis - over & out - av!

søndag den 14. oktober 2012

16 dejlige kilometer

Udemærket dag idag. Med lidt af det hele, hvor high lighten selvfølgelig var skoven, hvor bladende foralvor er begyndt at falde ned på stierne. Fik nogle gode og hårde højdemeter der nede hvor det blandt andet blev til 3 ture til toppen.






tirsdag den 9. oktober 2012

Fantastisk fornemmelse

Aldrig før, har jeg været så frisk efter et marathon løb. Hold da kæft hvor er det lækkert!
Hvad er der så gjort anerledes denne gang?? Ja faktisk en del:

1) Under løbet indtog jeg vand og 5 gels. Ingen mad, og kun 1 lille glas cola og en lille glas energidrik (kun fordi jeg troede det var vand).

2) Jeg løb negativ spilt. Dvs. jeg tog det stille og roligt allerede fra start, for så at slutte af med lidt mere tempo. - Genialt, fornemmelse, at overhale de andre (og husk, hvis I vil prøve det, at tage høretelefonerne ud og lyt til alle de fede kommentare man får med på vejen!). ;)

3) Ca. 10 min efter løbet begyndte jeg at drikke ca. 0,7 l. potein drik (high5) - Indtaget over ca. 1,5 time.

4) Fik en let omgang massage ca. 3 timer efter løbet, primært på lægmusklerne. (tak skat)

5) Fik gået en god tur med hunden og sønen om aften.

Alt sammen noget jeg tror det har virket. Især det med massagen og poteindrikken er noget jeg skal prøve igen..

Var i dag ude og løbe 6 km. Smerter har jeg ingen af,  ikke pga. marathonet i hvert fald. Desværre har jeg så fået en omgang øjenbetændelse, men det holder mig selvfølgelig ikke væk fra stierne!

søndag den 7. oktober 2012

Danmarks højeste marathon

Mudder/asfalt. Høj/dal. Løb/gang. Klamt/rart. Gal/genialt.
Ja løbet i dag kan der sættes mange ord på.
Danmarks højeste marathon starter og sluter på Danmarks højeste punkt: Ejer Baune Høj, nær skanderborg.



Ruten var en 10,5 km lang rute der skulle gennemløbes 4 gang. Efter hver omgang skulle man op i det høje tårn, først mand på toppen efter 4. Omgang vandt løbet.
Efter ca. 200 meter startede, det jeg troede skulle blive mit værste løb til dato. Direkte ud i mudder og kokasser og så kan det nok være at Bambi kom på glatis. FULDSTÆNDIG indsmurte sko, og jeg skal da ellers lige hilse at sige at sådan en kokasse kan blive meget glat efter en omgang regn!




Kokasserne lige forude..

Nå, det betød så at de første par km blev meget langsomme og efter blot 2 omgange var det helt umuligt at løbe der. Hmpf!! Men chamerende var det da ;-)

Efter mudder/kokasse badet var det nu tid til bakker og asfalt.
Jeg lagde stille og roligt ud, holdte mig til slagplanen, der bare var at gennemføre med overskud.
Sådan gik det faktisk helt indtil sidste omgang, stille og roligt fremad, kun små pauser på de værste bakker og ved gel pauserne/depoterne.



Efter ca. 34 km kunne jeg mærke at benene stadig havde kræfter tilbage, så jeg valgte at speede lidt op. På det tidspunkt lagde jeg til en sluttid på ca. 4.10. Der var efterhånden blevet meget langt imellem os løbere og jeg havde stort set været alene siden halvmarathon løberne kom i mål. Men pludselig løb jeg forbi en løber, så den næste og det næste igen... Jeg blev bare ved med at sætte folk af. Fedt!!

Og efter et stykke med skov og mudder vendte vi snuden hjemad. Og med en kraftig vind i ryggen satte jeg for alvor fart på, flere løbere blev overhalet. Kunne jeg måske komme under de 4 timer nu?? Det skulle prøves!!
Afsted det gik, desværre vidste jeg har ruten var lidt for langt, men hvor meget vidste jeg så ikke helt, så det var lidt svært at regne ud hvor hurtig jeg skulle være for at klare det.

Med ca. 2 km tilbage havde jeg lige omkring 10 min til at nå det, ingen problem normalt, men jeg skulle altså lige en tur op i tårnet og ned igen og jeg vidste at det ikke ville gå hurtigt.
Jeg nærmede mig tårnet, en løber foran mig begyndte at løbe igen, og desværre nåede han tårnet før mig og han var EKSTREM langsom op og ned ad trapperne, så desværre missede jeg de 4 timer med ca. 20 sekunder.
Selvom det selvfølgelig var noget  af en bet, så skal det selvfølgelig ikke ødelægge en, næsten, perfekt dag på toppen af Danmark. Hvor mine ben ikke mindst også var på toppen! Dejligt!!