The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

mandag den 30. juli 2012

Lys bag de sorte skyer

Flot udsigt over Skive Fjord, med byen og skoven på den anden side af fjorden.
Vågnede op idag uden store smerter.
En effektiv omgang køling og en dag med elevation har taget den værste hævelse og de værste smerter! Så jeg valgte at blive væk fra lægen og se tiden an.

Her til aften vovede jeg mig ned i løbeskoene, ikke for at løbe, men for at mærke hvordan det føles.
Og nu kan min fod være i skoen igen. Den er dog stadig noget tætsiddende, men jubii, fordi det kunne lade sig gøre.

For at "fejre"det tog jeg en rask cykeltur på 17.8 km HELT UDEN SMERTER!!!

De sorte skyer må dog stadig være at jeg ikke kan støtte på foden uden smerter, men jeg kan bøje mine tæer lidt idag!(lyset)

søndag den 29. juli 2012

Skadet!

Oh for h...... da også!!
I går skrev en gut fra min gamle fodboldklub til mig og sagde at de lige stod og manglede en spiller.
Jeg manglede godt nok 27 km. her hen over weekenden, men valgte nu alligevel fodboldkampen.

Men men men, ca 20 min inde i 1. Halvleg ville jeg kaste mig ind for at blokere et skud, det lykkedes også fint, men jeg fik også to store gutter lige ind over foden. Med det samme kunne jeg mærke en smerte under foden. Med det samme tænkte jeg en forstækning under foden. Jeg kunne godt rejse mig op og efter nogle humpe sekunder kunne jeg også godt små løbe på den.
Det gik bedre og bedre som kampen skred frem og selvom jeg stadig havde smerter i foden, så kunne jeg stadig spille alle 90 min.

Efter kampen, da jeg tog støvlerne så kunne jeg godt se at jeg var lidt rød ved "roden" af storetåen. Men valgte dog alligevel at løbe de 5 km hjem hvilket faktisk gik "o k". Smerten var der, men tænkte stadig at det nok bare var en forstækning og ikke mere end det.

Men som aften gik fik jeg mere og mere ondt, og jeg valgte at hæve benet og ligge noget koldt på. Og så håbe på det bedste.
Her til morgen er min fod (lige under storetåen) hævet og mørkt.

PIS!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Så nu ligger jeg her og ser OL og klynker til jer. Håber selvfølge "bare" at det er en lille forstuvning og ikke mere end det! Og at det forsvinder snart, så jeg kan komme ud på stierne igen!

Pas på med at spille fodbold!

Forresten tabte vi 3-2. :(

fredag den 27. juli 2012

Hård hård hård træning

Onsdag og torsdag blev det ikke til løb, da jeg var på en mini ferie i Legoland, men for pokker da, hvor fik jeg trænet ben og varme træning!!

Ca. 8,5 time i Legoland, frem og tilbage i 30 + grader (INGEN VIND!) og med mange tusinde turister flere gange med en 3 årige på skulderen, der var kørt helt flad efter en lorte nat i teltet!
Men vi havde en fin ferie, en rigtig herre ferie med junk food og afslapning.

Lille manden var pjattet med alle de små togvogne og biler der kørte rundt i "mini Legoland".


Og i dag (fredag) ankom mine Gels så, se her hvad pakken indeholdte: 14 gels, 1 energibar, 16 kapsler til energidrik, og to poser med noget energidrik. For kun 5,5 pund! (gratis fragt). Jeg bestilte to pakker. Bestilte man flere kom der porto på, men der er jo ingen der siger at man ikke kan bestille to af gangen, flere gange :) De kan holde sig til august 2013, så jeg tror lige jeg sender bud efter et par pakker mere.

Dagens løbe tur:

6 km. der var meget stille og rolige, synes stadig jeg er mærket af dårlig kost, dårlig søvn i teltet og manglen lyst! ;(


Weekenden byder forhåbentlig på mere energi og mere lyst til løb. Bettina tager i hvert fald ungerne med i legeland på søndag, så der regner jeg med at jeg skal løbe langt!

tirsdag den 24. juli 2012

Hvad man får for 850 kr nu om dage!

Hvis man er dygtig og heldig kan man få så meget her!
Vil gerne skrive lidt mere nu her, men først vil jeg lige en tur ud i mine nye brooks sko!
Nå så kom jeg hjem, 5 km der gik fint, men vil nu formentlig ligge dem lidt væk og så slide de andre helt op først.




BTW, har nu læst de første par kapitler af Eat & Run bogen, og det er konge læsning, på engelsk selvfølgelig. På amazon.co.uk kostede den under 80 kr (inkl porto).
Salomon er ikke noget jeg før har haft bekendskab til personligt (tøj), men jeg ved at det er rost til skyerne i flere lejligheder. Både tightsne og trøjen er "desværre" for varme til at jeg kan bruge dem i øjeblikket, men mon ikke jeg nok skal få glæde af dem til efteråret! - Ser i hvert fald smart ud og mærkes utroligt lækkert!

mandag den 23. juli 2012

Alternativ træning

Min overkrop er færdig! Øm som en omgang gennembanket stykke oksekød.
Lørdag aften og ca. 5 timer søndag stod den på græsslåning, hækklipning og ukrudts luning. Så hårdt at sveden sprang af mig. Hård, men fed fornemmelse.

Straffen kom så i dag: ømme skulder, ømme arme, øm ryk. Så løbeturen i dag føles ikke rart. Smerten hopper direkte op i skulderen.  Men løbes det skal der squ, for i morgen tager min søn og jeg til legoland og tager et par overnatninger der nede. Muligvis kommer babyjoggeren med, og så får jeg løbet lidt, men det er stadig usikkert om der er plads i bilen.


Ps. Lækkert vejr ik? :)

Netop hjemvendt fra en hård, men god tur.
De første små 4 km. blev løbet med Noah i babyjoggeren og de sidste 8 blev løbet solo. Nu er vi klar til en legolandtur!!

Efter to korte pause gik det meget bedre med skulderne.

fredag den 20. juli 2012

Tilvalg og fravalg

Desværre var jeg forbi Hjerl hede Naturmarathons hjemmeside her i dag: Tilmeldte til dobbeltmarathon: 0 (der skal minimum være 10 deltagere før løbet bliver til noget). Så jeg skyder en lang hvid pil efter det løb.
Ærgerligt og så alligevel, jeg føler nok heller ikke at min træning har været god nok. Især ikke i de sidste par uger!

Nå, og så var der jo 12 timers løbet i Viborg. - Det bliver heller ikke. Jeg har valgt at spare pengene og så købe noget nyt grej i stedet. - Udsigten til 12 timers - non stop - løb rundt om en sø i Viborg er ikke lige noget jeg sukker efter i øjeblikket. Men det skal helt sikkert prøves engang! Måske næste år?? I så fald vil og skal jeg være bedre forberedt!

Men HEY, ja, jeg havde købt noget nyt udstyr!
Ladies and Gentelman: Brooks Adrenaline GTS 12!
Min "nye" løbesko. Jeg har i de sidste 1½ år (? ca) løbet i 10eren, men den er ikke til at opdrive mere, så jeg er blevet nød til at gå et par niveauer op og vælge 12eren. Det er selvfølgelig en sats at regne med at jeg kan bruge den, uden at have løbet i den.
Men skoen kostede ca. 550 kr. Rundt regnet halv pris i forhold til løbeforetningerne her i DK.

Så jeg tager altså en sats :) Mon ikke det går.


Men ikke nok med det, så fandt jeg også to super tilbud på Amazon.co.uk, jeg fandt blandt andet en super lækker salomon trøje og et par super lækre salomon 3/4 tights. Men mere om dem når de kommer. - Men kan starte med at sige at jeg har sparet MANGE penge!


Sidst men ikke mindst har jeg også bestilt nogle nye Gels. Denne gang prøver jeg Gels fra High 5. Discount supplements havde et super tilbud på en "prøve" pakke. 5,5 pund for 14 gels og andre produkter fra High 5.. To af dem tak. Gratis porto BTW :)

torsdag den 19. juli 2012

Intervalens dag

Ved ikke om d. 19/7 er en speciel mærkedag, men for mig blev det en "Interval-dag".
Således blev det til 7,611 km. hvoraf jeg løb 11 * 250 meter med "skrald på". 1 mins pause imellem dem og ca. 1,5 km. opvarmning og 1,5 km. nedkøling.

Fin træning i de røde racer sko fra Brooks, der faktisk føltes gode!! Det samme gjorde benene, synes dog at de sidste par intervaller blev meget hårde, men det gik da.

onsdag den 18. juli 2012

Test af pandelampen + 17 km.

Dagens indlæg kommer til at handle om to ting:

Min første test af min pandelampe og dagens tur på 17 km!

Først dagens tur:

Det blev, som skrevet, til 17 km. i dag. En dejlig, varm tur rundt om byen.
Havde måske taget lidt for meget tøj på, i det jeg valgte den langærmede t-shirt i dag. - Nok mest pga. jeg ikke havde været udenfor før jeg tog af sted (ca. kl. 16). Men havde dog husket den håndholdte drikkedunk - Der dog viste sig at være lidt utæt, hvilket var lidt træls da hænderne hurtigt blev meget våde. - Overvejer faktisk at købe denne drikkedunk: Nathan Thermal Quickdraw, den ligner meget noget jeg kan bruge! OG lige fortiden får man 15 % rabat hos motionslob, så jeg sender nok med at købe en.

Turen gik fint i dag, bevares, jeg synes stadig det var lidt svært at finde energien og overskudet, men jeg kan mærke at det går fremad. Snitten i dag var 5:08 min/km, hvilket er OK!

Udsigt udover Skive fjord, mere sommerligt i vejret i dag, små 20 grader med sol på. Jeg klager IKKE! :)

Ind i dybet, ca. 200 meter lang tunnel under en større vej. Bye bye Garmin!


Nå, nu til testen af min nye pandelampe (Petzl tikka xp 2) som jeg modtog i sidste uge. Men hvordan tester man en pandelampe om sommeren?? Løb og natten, NEJ TAK! - Har løbet to marathons om natten, SÅ sjovt er det heller ikke! Gaaaab!
Neeeej, man tager da sin pandelampe med ned under jorden. Nærmere bestemt til Mønsted Kalkgruber! - Den vågne og trofaste læser vil vide at jeg har løbet der nede hele 4 gange (kalkmine marathon * 2, 1 * 10,5 km og 1 * 5,6 km.), så det var helt sjovt at prøve at nyde udsigten inde i minen uden sved i øjnene!

Så jeg tog min søn med ned i minen, mest af alt for at lede efter flagermus: helt inde i mørket :) (det viste sig så at flagermusene IKKE var i minen i sommer halvåret, øv bøv).
Men vi havde en god tur alligevel og jeg fik fint afprøvet lampen, den kunne uden problemer lyse de forskellige minegange op og holdte fint til 1 ½ time med fuld hammer der inde, uden at vise svaghedstegn. Helt sikkert godkendt, men den stor prøve er nok først til oktober hvor mørket igen sænker sig over vores lille land. Hvor jeg vil tage den ind på trail stierne!

tirsdag den 17. juli 2012

Morgentur

Det blev kun til 25 km i sidste uge, ca. 10 under det planlagte. Synes sgu ikke rigtig jeg kunne finde overskuddet til det.
Men fair nok, de kloge hoveder siger også at en pause uge gør godt ;-)
Idag fik jeg løbet en morgentur på 6 km. og håber på at komme afsted igen senere i dag også.
En lille update: 4 km mere til samlingen her til aften! ;-)



Morgen udsigt udover Skive fjord på en "sommer dag"

torsdag den 12. juli 2012

Op af bakke

Synes godt nok at det føles lidt "op af bakke" i den her uge. Benene er blevet smerte frie og føles OK. Men min kondi.. Hvor er den blevet af??!
Og så det her vejr.. Ja, det blev den kommentar.
Idag blev det til 10.2 km med en snit fart på ca. 5.15 pr/km


tirsdag den 10. juli 2012

Let omgang træning

Fik i dag løsnet lidt op i nogle lidt stive stænger.
Omkring middags tid tog jeg løbetøjet på og løb 6 km. Hvor den første kilometer formentlig har set noget sjov ud! - Men de løsnede OK op og jeg kunne, langsomt, løbe videre. Valgte mest noget "let" underlag til en start (grus sti og græs) og sluttede af med ca. 2 på asfalt.

It's good to be back!

søndag den 8. juli 2012

Roldskov marathon 2012 HOT HOT HOT!!

Desværre ikke "hotte" damer, men vejret! - Normalt vil det selvfølgelig være en god ting! - Men når man skal løbe et marathon kan man ikke tænke andet end: FUCK!

Nå, Roldskov marathon, for andet år i træk. Sidste år satte jeg PR på ruten med 3.27. - Den gang var det også en halv varm dag, men slet ikke ligeså dræbende varmt som i dag! - Jeg vil skyde på at temperaturen lå på 24-25 grader, og selvom der var en del skygge pga. træerne, så var det stadig helt forfærdeligt, da der absolut INGEN vind var! Ouch!

Nå, men, jeg havde på forhånd sagt at jeg ikke ville gå efter PR igen (den gemmer jeg til efteråret), men jeg ville løbe et kontrolleret løb, med en lav puls og have styr på væske indtaget.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme, det gik ikke fantastisk godt med mine mål.
Jeg havde på forhånd tanket fint med væske i tanken, ikke for meget, men bestemt ikke for lidt!
Løbet blev "råbt" i gang og af sted det gik, få løbere lagde sig i front og jeg fandt det naturligt at ligge mig et stykke bag dem. Ret hurtigt blev jeg hurtigt isoleret. - Løbet havde 100 tilmeldte, og mon ikke de fleste var der i dag.

Jeg fandt en god rytme på ca. 4.50 min/km. Kun depot besøgende gjorde at jeg fik nogle udfald, da jeg tog mig rigtig god tid med at indtage væsken (vand, cola og faxe kondi booster).

Efter ca. 21 km. lå jeg vidst på 4-5 pladsen (tror jeg) , men derfter blev jeg overhalet af en del. Selvfølgelig træls, men jeg valgte ikke at gøre noget ved det, da det ikke var det mit løb skulle handle om i dag. - Varmen var på det tidspunkt også blevet værre, hvilket ikke ligefrem gav mig blod på tanden. - Jeg valgte at fortsætte i samme tempo, som før..

Desværre var min puls slet ikke til at holde nede, hvilket jeg egentlig ikke forstår, da det ca. er mit "normale" tempo (comfort zone om man vil!). Helt fra starten af lå den på ca. 160 slag, hvilket svare til 80 % af maks pulsen.
Eneste logiske forklaring nå være varmen???
Det, kombineret med den ekstreme varm, gjorde at jeg efter de 30 km. blev nød til at sætte farten ned, der var sådan set ikke mere at skyde med. Væsken gik egentlig OK indenbords, det samme med energien, men pga. de lidt større mængder jeg indtog, var det lidt svært at komme i gang igen efter depot besøgende. - Så jeg brugte mere og mere tid i depoterne, eller rettere efter depotet, for at få væsken længere ned inden jeg ville løbe videre.

Efter ca. 33 km. var jeg helt nede, varmen havde ramt mig. Jeg drak 3 krus vand og snakkede lidt med en flink dame, som jeg havde overhalet med en omgang. - Det var godt hun kom forbi, da hun opmuntrede mig. - Jeg endte med at følge efter hende indtil depotet (38 km), hvor jeg derefter skulle løbe "hjemad" mod skolen og hun skulle ud på sidste omgang. TAK!

Jeg tog igen 3 glas (vand, cola og faxe kondi booster). Jeg gik derefter ca. 200 - 300 meter, hvilket gjorde at jeg kunne holde hjem. Udover lige en bakke, som jeg også gik og ad sidste år, så endte jeg med at løbe hjem. Langsomt og meget kontrolleret! - Blev overhalet af to, men for at være helt ærlig, så var jeg fuldstændig ligeglad på det tidspunkt!

Jeg kom i mål i tiden 3.41.49, godkendt på en meget hård og varm dag!

torsdag den 5. juli 2012

Bloody sunday?? Ahhh, mon dog!

OM LØBET PÅ SØNDAG:
Jeg glæder mig til søndag og samtidig gruer jeg for det! - En typisk følelse jeg har hver gang jeg skal løbe marathon. Jeg ved det bliver godt og jeg ved det bliver monster hårdt!!

Lige i øjeblikket truer vejret.tv2.dk med 24 grader og måske lidt vand. - Håber at den falder lidt, men heldigvis ved jeg at ruten stort set er dækket af træer, så det bliver formentlig/forhåbentligt ikke bagende varmt. Men helt sikkert: bliver det en udfordring med væsken.

Og netop væsken er noget jeg skal have fokus på ved dette løb (som jeg også skrev for et par dage siden).
Under Kalkmine marathonet gik det jo galt med optagelsen af væsken og jeg måtte fra midt i 20erne løbe med en "fyldt" mave der ikke ville optage mere væske. - Og før jeg hopper med på Salt-pille-bølgen (elektrolytter) - Der btw. koster små 200 kr. for 100 stk. (!!) + en dispenser til ca. samme pris (grotesk). - Så vil jeg lige prøve med mine gels igen og alm. vand/energi drik.
Jeg ved fra sidste år af at depoterne i Rold Skov er fantastiske, en overdrevet stort depot der virkelig kan friste. Men der skal jeg passe på. Det er fair nok at tage et stykke slik eller to undervejs, men enhver der har prøvet at løbe mens man skal spise en vingummi og drikke en glas væske ved at det er svært. - Man bliver nød til at sætte farten ned, måske en dag gå, og være sikker på at slikket nu er helt nede i halsen. - For får du den først galt i halsen, ja så koster det rigtig meget tid på at hoste den op mens man løber - og det er ubehageligt og svært! - Men som så meget andet: ALT MED MÅDE!

Jeg tager selv nogle gels med denne gang, ikke lige så mange som i Kalkminen. Tror jeg tager 4 med. Den første vil jeg tage efter ca. 1 time. Den anden efter ca. 1,45. Den tredje efter ca. 2.20 og den sidste omkring de 3 timer (lidt afhængig af hvordan det går med at holde farten.

Sidste år løb jeg ruten der oppe på 3.27, hvilket stadig er min PR. - Jeg kunne i teorien nok godt slå den, men det er ikke mit alt overskyggen mål. Målet med dette løb er at træne distance løb og træne "det gode løb", så jeg får en godoplevelse med et marathon.
Jeg vil dog på forhånd lige sige, at selvom det ikke er mit mål, så vil jeg stadig løbe så hurtigt som min krop GIDER jeg vil IKKE ligge unødvendig meget pres på mig selv, og forventer da også en lav og stabil puls hele vejen igennem løbet. - Som jeg i øvrigt, næsten, altid træner efter.

Sidste år løb jeg et utrolig flot og veldisciplineret løb, hvor jeg først ca. 2 km. før mål lod mig gå ned i gang, da jeg skulle op af en lidt for stor bakke. Jeg løb også kun ca. 2 min. fra at få en negativ split (løbe det sidste halvmarathon hurtigere end det først), hvilket for mig er noget af det ypperste man kan opleve indenfor vores simple sport. - En negativ split (eller en tid der omkring), typer på et veldisciplineret et løb, hvor man undgår at brænde det hele af i starten.
Jeg har prøvet at løbe i en negativsplit en gang til Fjord marathon i Aalborg løb jeg ca. 1-2 min langsommere på første halvmarathon hvor jeg derefter kunne holde et stabilt tempo indtil midt i 30erne, hvor jeg derefter satte farten lidt op. - En mega fed fornemmelse at "sprinte" fordi de andre løbere, der var gået kolde 5 km. før mål. Fjordmarathon var på det tidspunkt også en PR!



NYT UDSTYR:
Jeg bestilte i går aftens en ny pandelampe. Den jeg har i forvejen, som jeg fik gratis til et løb sidste år, er mere til hobbybrug, jeg har prøvet at løb med den et par gange og den er mildesttalt elendig! - sidder dårligt og lyser dårligt - Skod.
Men altså i går på Wiggle.co.uk fandt jeg en pandelampe, der har fået fine anmeldelser, til ca. halvpris (i forhold til DK + vi er jo uden for sæson, og der kommer vist en 3er her snart).
Lampen/lygten jeg bestilte var en Petzl Tikka XP 2, en lampe jeg nok skal få glæde af om et par måneder når det igen bliver mørkt ved 8-9 tiden.
Portoen var forresten gratis, og jeg havde en gammel uudnyttet kuponkode på 5 pund, som jeg fyrrede af samtidig. Nice! :I

DAGENS TUR:
Dagens tur, helt kort, 12 km. i varmen. Fin træning i at holde min puls nede. Når det er så varmt som i dag kommer det nu helt af sig selv :) (ca. 24-25 grader vi jeg skyde på).

tirsdag den 3. juli 2012

5 dage tilbage

5 dage til Rold skov marathon og lige nu står den på stille og rolige ture!
Idag blev det således til 6 langsomme km. dog med få ryk til sidst for at få pulsen bare lidt op.
Regner med 2 tur mere inden marathon løbet på søndag


søndag den 1. juli 2012

De sidste 16

Manglede 16 km. for at nå 40 km, som må siges at være en godkendt uge. Når man tænker på at min tå blev skåret delvis op mandag og jeg blev far torsdag morgen.
Klap mig selv på skuldren ;-)