The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

torsdag den 28. november 2013

Højdemeter test

I dag har jeg været på tur med 3 forskellige kombattanter, mest for at teste højdemeter funktionen, men selvfølgelig også for at teste kilometer/meter antal. På et punkt har der virkelig været meget forskel, noget som måske vil chokkere de fleste!

I de forskellige ringhjørner (af 3) finder vi:
 
1) Garmin Fenix - Sværvægteren, der med mange banebrydende funktioner burde kunne udmanøvrer de lidt ældre og billigere alternativer.
 
2) Garmin 310 XT - Den gamle fighter, der på sin storhedstid var en absolut champion!
 
3) Endomondo (Iphone 4), den frække gadedreng, der med et simpelt, gratis, program måler distance, højdemeter mm. Men kan Endomondo holder sig med de tunge drenge?
 
Bevæbnet med et ur på hver arm og Iphonen med Endomondo på i bæltetasken begav jeg mig af sted på en 6 kilometer "lange" tur, hvor både små og "store" bakker skulle forceres.
Garmin Fenixen lagde sig allerede godt fra land, ved allerede ved den første kilometer at være ca. 100 meter foran 310eren og Endomondo. Ganske vist var Fenixen på højre arm, og dermed længst ude i svingende, men så lange arme har jeg altså heller ikke! Nuvel, med de ekstra dimser som uret indeholder, burde den jo være den mest præcise... eller hvad?

Efter ca. 2,5 km. begyndte det at gå op og ned. Urene, og Endomondoen blev provokeret til at reagere ved løb mellem høje træer, men de registrerede stadig kilometerne uden at beklage sig.
Kun Fenixen og 310eren har mulighed for at se højdemeterne. Men efter ganske få kilometer er der meget forskel på urene. En fejl, der også slår igennem sidst i testen, så mere og det senere!

Da vi nærmer os de 3 kilometer, opdager jeg at 310eren har indhentet Fenixen når det gælder kilometer og tid. Igen må man undres, da urene stadig sidder på mine arme. Altså 310eren har indhentet 100 meter på blot 2 kilometer. Nuvel, jeg fortsatte.

Efter lidt mere op og ned løb, løb jeg hjem igen og stoppede urene ved hoveddøren. Nu skulle der undersøges.. Passede antal af kilometer, passede højdemeterne og er der andet der stikker ud?
 
 
 
Som det ses på billedet stikker Endomondo udenfor når det gælder kilometer antal. Endomondoen mangler faktisk hele 120 meter til 310eren - og 110 meter var den efter Fenixen.

Nuvel 120 meter er jo ikke alverden og det er da helt sikkert også inden for rimlighedens grænser. De tog Garmin urer, havde svært ved at følge med hinanden undervejs, men fandt dog, efter lidt tid, dog hinanden til sidst!

So far so good!

MEN højdemeterne, der er den helt store taber Garmin 310 XT, i hvert fald hvis vi skal stole på Garmin Fenix, hvilket vi burde gøre, da uret som skrevet før er fyldt med en masser fin gejl, der burde kunne beregne højdemeterne mere præcist, ind f.eks. 310eren.
Fenix fandt 66 hm. 310eren fandt kun 38 hm. - For dårligt, og for lidt!
Men Endomondoen var faktisk "overraskende" præcis og lå ganske tæt på Fenixen og skød kun forkert med ganske få meter. (70 hm.) Faktisk kommer det ikke helt bag på mig, da jeg før har erfaret, ved eftermåling på kort, at Endomondoen ER mere præcis end 310eren. Jeg fået en længere forklaring en gang, med at Endomondo, altså Iphonen bruger en anden slags chip end den der sidder i 310eren. - Jep, noget jeg ikke fatter noget af!
Det er faktisk lidt skidt, at et GPS uret (310eren) ikke slår Endomondoen, men det gør det nye Fenix ur så, og hvis man gerne vil have "præcise" målinger. Fenixen har også et lækker funktion der gør at man nemt kan se det "live". Hvilke egentlig er lidt fedt. - Jeg tror dog, måske, at man også kan finde den funktion på mobilen. Men hvis man som jeg løber med mobilen gemt enten i bæltet eller i tasken, er den funktion ikke lige ved hånden.

Jeg burde nok fortælle at jeg faktisk har lavet lidt "tv køkken snyd", i det at jeg også testede urene i tirsdags på en lidt længere tur, hvor jeg fik det samme resultat: en ca. halvering at hm. på 310eren.
 

tirsdag den 26. november 2013

Ik' sid' inde, når alt håb er ude..

Jep! For sidde indenfor når alt håb er udenfor?? 
Fik 11 km i benene ovenpå de 6 km jeg fik i går aftes. Benene har været halv slidte efter turen i søndags, men da jeg allerede nu ved at det bliver svært at finde tid til at løbe de næste par dage, var det en nødvendighed! Men det gik nu også fint!

En person har skrevet 'verdens bedste skov' på skiltet.. Den er i hvert fald lækker, vores kære gamle Krabbesholm skov!

Der blev kun til få kilometer trail i dag, men det var nu fint nok, da jeg i stedet kunne træne bakker. Lige over 100 HM på de 11 km. Ikke imponerende meget, men tilgengæld var de fleste inden for ganske få kilometer!


søndag den 24. november 2013

Hald sø trail

En super afslutning på en god uge..
 
I morgen fik jeg en på opleveren, en trailtur rundt om Haldsø nær Viborg. I alt 21 km. ren trail, inkl. en vandkrydsning (til knæene) og masser af fede trails!
Jeg deltog i et løb der nede for en del år siden, men vi kom aldrig indover de fede trails, vi oplevede i dag. Desværre er stedet så "privat" og beskyttet at man ikke må afholde officielle konkurrencer der nede! Super ærgerligt, for her er virkelig noget af det fedest trail man finder i DK! Bakker, mudder, vand, små stier osv osv osv..
 
 
 
En super afslutning på ugen, der har budt på lidt over 41 km. - trailløb! og 11 km. på mountainbike. OG et helt år ældre.. OG en vigtig prøve påstået på skole! ;)

onsdag den 20. november 2013

Hip Hurra

I går var det min fødselsdag.. og jeg havde virkelig glædet mig i år!! - For jeg vidste nemlig hvad min gave var ;) Et action kamera: Contour Roam! - Ikke en af de helt nye (og ekstremt) dyre modeller, men den gamle model. Hvilket passede mig perfekt, for at det kun et stykke legetøj, og jeg bliver meget nemt ømskindet over for ting der koster rigtig meget.

Desværre, fik jeg gaven så sent i går, at det var blevet mørkt inden jeg fik pakket den ud, og jeg måtte vente til i dag. Til gengæld var det vente tiden værd!

Ganske vist fik jeg ikke løbet super langt i dag (6 km), men jeg havde en helt ny og virkelig fed oplevelse på sporet i dag, og med kameraet i hånden (eller på hovedet), kan jeg være med til at give min blog endnu et løft! Vigtig især fordi jeg havde været lidt idefattig her på det sidste når det er kommet til bloggen. - Men vi er jo også officielt gået i gang med "off-season". Nu har jeg mig dog lidt legetøj, som jeg håber kan komme alle mine læsere og mig til gavn.

Kameraet betyder også at jeg vil komme til at udlevere mig selv på en helt anden måde, da langt de fleste billeder, indtil nu, har været med mig som fotograf, men nu kan kameraet sættes/hænges fra mig og "skyde" mig når jeg løber forbi! Egocentreret? Måske? - Men det er sjovt ;)
Jeg elsker selv at se andres løbe videoer, eller rettere trail videoer, og nu vil jeg, som super glad AMATØR, også lege med! Håber I kan bruge min første video til noget, om ikke andet et godt grin til allersidst.. ;)

mandag den 18. november 2013

Lår presserne

I dag fik jeg købt noget nyt gear, der allerede er blevet testet på dagens korte 5 kms tur. 
Jeg købt et par compresssport forquad =  'lår pressere'! ;)
De vender på hovedet på billedet.

Mit håb er at de kan give mig en kortere restitutionstid og måske en tand mere udholdenhed. Under dagens træning gik det fint med dem på, dog skal jeg lige have dem rettet til ved skridtet, da .. Ja. Det skal de bare.

Men et spændende bekendtskab og et skridt nærmere Thy Ultra Trail ;)

søndag den 17. november 2013

Thy Trail Ultra - Tilmeldt

Så blev jeg officielt tilmeldt Thy Ultra Trail 2014! (1. edition). Jeg var godt klar over, at man nok skulle være hurtig, hvis man skulle nå at få en plads til starten, selvom løbet er så langt! - Ultra løb, og især Ultra trail løb, har virkelig fået mange løbere det sidste år og da det blev offentlig gjort, at der kun var 100 startpladser, vidste jeg at man skulle være hurtig ude. Jeg var dog til julefrokost om aften, da der blev åbnet for tilmeldingen, så det var med en vis spænding, at jeg åbnede computeren dagen efter. Men heldigvis var der stadig få pladser tilbage, og jeg fik en af dem.
PT. er der 81 tilmeldte og altså kun 19 pladser tilbage. 48 af dem er på 50 miles, mens resten (33) er på 100 miles distancen. Jeg tror at tilmeldingerne er kommet lidt bag på arrangørerne, hvilket jeg ikke helt forstår, for at løbet blev offentlig gjort for blot et par måneder siden, er det væltet ind med gode kommentarer og udmeldinger på deres facebook side. Og på skrivende stund er der 398 der "synes godt om" deres side.
Men nu er jeg tilmeldt og det er bare fedt! Desværre betyder det samtidig, at jeg må sige nej til en række andre arrangementer, som jeg har overvejet. Blandt andet udskydes min debut på 100 km., da løbet ligger samme weekend, som Thy. Udover det springer jeg nok også over den halve ironman, som jeg har drømt om. Ikke fordi løbet SÅ tæt på igen, men mest fordi vores lokale badeland (og eneste) lukker for renovation i hele foråret, så den del jeg er mest usikker på; svømningen, kan jeg ikke træne uden at skulle kører minimum 20-30 km. hver uge.
Men den ting der nok vil gøre mest ondt, er at Kalkmine løbet, ligger blot 10 dage før Thy Ultra Trail, og jeg vil være SÅ ked af, at skulle undvære det løb. Men måske ligger det for tæt på? Jeg har før prøvet at løbe to marathonløb inden for to uger, men der knækkede jeg også nakken (11/11 løbet), og havde et forfærdeligt løb. Selvfølgelig kan man jo formentlig forberede sig ud af det problem, evt. ved at sætte farten helt ned til kalkmineløbet og spise og drikke fornuftigt op til Thy Ultra Trail, noget jeg IKKE gjorde til 11/11 løbet.
Tilmeldingen til kalkmine løbet åbner d. 1/12, så nu ser vi, men pt. regner jeg dog med at tilmelde mig, selvom de har sat priserne lidt for højt op, i forhold hvad jeg synes er rimeligt. - Men det er jo Danmarks bedste løb, så det går nok? ;)

 

Løbet starter kl. 6 (!!) om morgen i Agger og slutter ved Bulbjerg, ca. 80 km. senere ;) Så ved jeg da hvad træningen skal gå med det næste halv års tid! Sand, bakker og lange ture ;)
 

lørdag den 16. november 2013

Orientering & 50 miles?

I dag har jeg lagt bud ind på et nyt 50 miles (80 km) løb i Thy (Thy Ultra Trail), og jeg venter spændt på at hører om jeg bliver en af de "heldige", der skal tilbringe et godt stykke tid i de barske klitter i Thy til Juni. - Hvis jeg skal med bliver det klart den største udfordring til dato, så det kan kun blive spændende / og hårdt ;)

I dag har jeg også, sammen med min far og min lillesøster, deltaget i et lille lokal orienteringsløb, hvor vi rent faktisk endte med at vinde, med et helt sekund ned til nummer to! Det var faktisk skide sjovt at løbe orientering! Ruten gik igennem bymidten, og jeg havde overraskende nemt ved at følge kortet. I alt var ruten lige over 5 km. lang, og da jeg løb der ned og hjem, fik jeg alt i alt 11 km. i benene. Jeg har i denne uge taget det lidt roligt træningsmæssigt, og turen var første tur siden tirsdag aften, en julefrokost og en dårlig undskyldning kom i vejen ;)

søndag den 10. november 2013

Wet wet wet

Nej, ikke det halv fesne band fra 90'erne, men det vand der har haglet ned over Skive de sidste par dage!
Lørdagens tur blev i hvert fald en meget våd en af slagsen, men trods det at der var regn alle 13 km, blev det alligevel en fin træningsdag.
Ugen bød på i alt 41 km fordelt på 3 tur, og jeg er egentlig fint tilfreds, da jeg godt kan mærke på mig selv at jeg mangler et mål med min træning for tiden. Jeg går lidt og overvejer hvad næste års 'helt store' mål skal være, eller om der overhovedet skal være nogle der er 'så store' igen.. Jeg satser på at løbe julsø ultra igen næste år, og så havde/har jeg nok et mål om at løbe 100 km, men jeg bliver hele tiden fristet af mange andre 'gode tilbud', f.eks. En 50 miler i Thy og en halv jernmand i Aalborg. De 3 løb ligger tæt på hinanden og ikke mindst tæt på eksamen, så spørgsmålet er også om det overhovedet er klogt at melde mig til noget??? Vi får at se, pt er jeg 'kun' tilmeldt 2 marathon i februar og så må vi se hvad fremtiden ellers bringer mig!

I


tirsdag den 5. november 2013

Hurtig tirsdag


Sorry, det bliver (endnu) et kort indlæg i dag, men telefonen svigtede mig, da jeg havde skrevet et længere indlæg før, der dog er pist væk nu!! Hmpf!

Jeg løb i dag en god trail tur, hvor de første 3 km. var langsomme og de sidste var der noget smæk på!
Det var dog svært at holde tempoet oppe i skoven, pga. de til tider vanskelige forhold, men jeg kom dog aldrig op over de 5 min/km! Da jeg kom ud på asfalten igen gik det endnu hurtigere, og jeg sluttede af med 4:05 min/km den sidste kilometer.

Super tur, hvor knæet drillede ved de langsomme kilometer og kørte perfekt ved de hurtige! Hmmmm...