The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

lørdag den 31. december 2011

Det var så 2011!

Så fik jeg de sidste km. I hus for i år. I alt 1800 km. Dejligt!!!

En lille gennemgang af året der gik, i løb:
Året startede skidt for mig, i december sidste år fik jeg næsten ikke løbet, pga. en lille skade i mit knæ. Det gik dog over, og jeg var klar igen omkring nytår. Jeg havde bestemt mig for, at tage mig god tid og komme ordenligt i gang, og ikke springe for hurtigt ud i det (som jeg plejede).
Jeg tilmeldte mig, nytårsdag, kalkmine marathonet der skulle løbes i juni og fik startet stille og rolig, nu måtte jeg MAX øge med 10 % pr. uge.. - og hvad sker der så den første uge i januar: SYG, en ordentlig omgang influenza og 8 ½ dag i sengen, og endnu flere dage væk fra stierne!

Nå, men jeg vågnede da op igen (fra de døde) og træningen kom stille og rolig i gang, lidt for stille og roligt, allermest pga. sne, der gjorde det besværligt at være løber.
I alt 69 km i januar.

Februar kom der lidt mere gang i den, men vintervejret var stadig meget koldt og HVIDT. Men måske var det faktisk det der fik mig stille og roligt i gang igen. I alt 92 km.

Marts, sneen forsvandt og vejret begyndte at vende, det samme gjorde min løbe form! Jeg fik løbet et ½ marathon for første gang siden november (godt nok kun træning). Men jeg var begyndt at nyde turene igen, skønt! Jeg var nu også tilbage i den for jeg var i før skaden! I alt 152 km.

April
Nu skulle der sættes flere km. på, mit marathon var lige om hjørnet og nu skulle jeg igen presses. Vejret havde fuldstændig skiftet og i påsken rundede vi de 20 grader og det er jo bare guf!
Og netop i påsken ville jeg forsøge at løbe 100 km. på en uge, da jeg alligevel havde fri!!
Jeg endte på 101 km. i den uge. En enkelt af de ture blev på 30 km.
Jeg sluttede måneden af med en konkurrence: Jesperhus løbet på mors (½ marathon). Jeg gennemførte det på 1:35. Rigtig fin tid!
I alt 245 km. Årets bedste.
Maj
Endnu et ½ marathon blev løbet, denne gang i Kjellerup. "Den grønne løb", midt i byen! Det var et løb jeg aldrig havde deltaget i før, men blev positiv overrasket, masser af udfordringer og fik en OK tid. 1:36.
I alt 148 km.

Juni
Årets første større opgave, den 2 juni: Kalkmine marathonet i Daubjerg/mønsted kalkgrubber. FOR pokker hvor havde jeg nogle vilde sommerfugle og til løbet, men jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle tage det helt roligt! Det blev en fantastisk oplevelse, måske den bedste jeg nogensinde har haft. Temperature lå over 20 grader og ikke en sky på himlen, det ekstreme var tilstede: skønt.
I alt 168 km.

Juli
Jeg havde i løbet af juni måned tilmeldt rold skov marathon, et gratis marathon der bliver afholdt i juli måned hver år.
Det blev til endnu en fantastisk oplevelse i den dansk natur, og denne gang også en PR! 3.27.12!!
Ellers blev der løbet stille og roligt resten af måneden. Juli måned blev også brugt på lidt mountainbike, noget jeg dog ikke rigtig har gjort siden.
I alt 158 km.

August
En skuffende måned, motivationen var blevet væk og det blev ikke til mange ture, tiltrods for at jeg havde to ugers ferie der.
Men hvad kan man sige om august, jeg blev gift og løb for lidt!
Sidst i måneden tilmeldte jeg mig dog en række løb, hvilket fik motivationen lidt op!
I alt 133 km.

September
Jep, motivationen kom tilbage og nu glædte jeg mig til de næste løb. Fik løbet masser af gode ture, blandt andet 3 ture på over 21 km.
I alt 174 km.

Oktober
Nu skulle der rigtig løbes nogle marathonløb. 2 stk. ventede den første var event marathon i Horsens hvor jeg skulle være fartholder, jeg var mega nervøs, men kom igennem 4 sek. fra den tid der skulle rammes! Perfekt!
Efter løbet fik jeg svært ved at tage mig sammen igen, den ene dag tog den anden og pludseligt var det tid til at løbe et marathon igen. Denne gang om natten, en modbydelig hård oplevelse, men kom igennem på en tid langt over de 4 timer. :(
I alt 158 km. på kun 10 ture! (ikke godt).

November
Den 11/11 hævnens tid, men desværre blev det til endnu et forfærdeligt løb. Jeg blev simpelthen straffet for at løbe for lidt og for langt når jeg så endelig kom af sted!
Jeg valgte at droppe hvad der skulle have været årets sidste marathon, både pga. lyst, men også pga. en storm der hærgede over Jylland.
I alt 112 km.

December
Efter to dårlige måneder, skulle jeg nu tage mig sammen igen, og fik igen lyst til at løbe! - Bare at træne med "marathon talk" i ørene. Skønt!
I alt 190 km.


Til allersidst nogle billeder fra dagens tur:

Stadig ingen sne, men lidt is på asfalten og var næsten ved at falde en gang.

Men ikke nok frost til at stoppe vandet.

På vej hjem!

Sådan, årets sidste tur og de 1800 km. er i hus!

GODT NYTÅR! Håber vi løbes ved i den nye år!

Statistiker osv..

Jeg lovede vist, lige før jul nogle statistiker hen over julen, men selvom jeg har haft fri, så synes jeg ikke lige jeg har kunnet finde tiden!

Men bedre sent end aldrig:

Årets korteste og lænste ture:
Korteste:1,035 (tror det har været nogen opvarmning, som jeg har indtastet seperat,
Længste:42,665 (et marathon)



April måned skulle/ville jeg prøve at løbe 100 km. på en uge, det lykkedes, men jeg ved nu også hvor meget tid det tager! Mangler lige at få de sidste 16,5 km. med for december, dem løber jeg senere i dag!
Tid:
Korteste:00:05:34
Længste:04:24:03
Samlet:157:40:39
Gennemsnit:00:48:30

Fart:
Laveste:7,3826
Højeste:14,0722
Gennemsnit (pr. tur):11,3304
Gennemsnit (samlet):11,2394

Lidt en sjov en her:
Kategori, motionsdagbog.dk vil gerne have at jeg svarer på hvilken slags træning jeg har lavet, se bare hvad jeg har valgt i løbet af året (jeg har sikkert glemt nogle dage?):

Jogging:178
Konkurrence:8
Interval:3
Ukendt:3
Hastighed:1
Distance:1
Bakke:1
 Som skrevet tidligere, det er ikke meget "special" træning jeg laver!!

Vægten:

Det har gået lidt op og ned de sidste par år, med udover en dårlig afslutning på året her, med ca. 2 kg. for meget, så kan man vist godt se at det har gået den rigtige vej!

Sko statistik:
3 par Brooks adrenaline GTS 10 er blevet brugt/mishandlet i løbet af året.
1 par Brooks (fart skoen) er blevet prøvet, desværre kun 21 km. i alt, den skal jeg lige vende mig til!!

Års opgørelser:

Sidste år løb jeg rigtig mange små løb, med masser af fart, så det er sådan set også det jeg havde regnet med!

De feee må sveee?

 Fik først et pulsur i juni 2011.

Fik først mit garmin ur i januar 2009, så alt før det er ikke fuldstændig nøjagtig skrevet op, men tæt på!

Ked af de sidste lige bryder siden lidt, men der var simpelthen ikke mulighed for at gøre det anderledes. Men jeg synes det var lidt sjovt at samligne med de andre år!

mandag den 26. december 2011

Endnu en julefrokost

Og heldigvis en lang tur også. Selvfølgelig min standart tur ned af havnen, igen igen :)
16 km. i et nogenlunde tempo blev det til, og nu til en omgang julefrokost med familien!


Up up and away..

Udsigt til havnen.

Update:
På vej hjem fra julefrokosten tog jeg nu selvfølgelig også mit løbetøj med, hvor det blev til ydereligere 6 km, så alt i alt 22 dejlige km! De sidste 6 var lidt hårde, ikke for benene, men for maven!!

søndag den 25. december 2011

Status .. so far..

Jeg vil mellem jul og nytår smide rundt med statistikker omkring mit løbe/motions år.
I år har jeg valgt at fokusere på kalorier (ja hvorfor mon lige nu? :)).

122839 kalorie har jeg smidt ved motion i år, hvilket svarer til CA(!). 41 dages forbrug af mad for mig. Men alligevel ender jeg med et på 1 kg. ekstra på sidebenene i år..
Konklusion må vist være: Dennis du æder som et svin!! Men GODT at du har bevæget dig så meget!! Selvfølgelig skal der også indtages ekstra med kalorier når man løber så meget, men der er desværre sket en lille brist i år, men et nytårsforsætte er vist allerede på plads nu!


I går, løb jeg med min lillesøster, en tur ned og besøgte vores farfars grav, og det blev i alt til 7 km. I et meget langsomt tempo. (ungdommen er vist ikke hvad den har været!)
I morges, efter endnu en aften med jule-synderi, løb jeg en kort 3er med min søn. Om lidt venter endnu et mad-orgie, men håber at jeg når en løbetur senere i aften.


Nå, juleaften er slut, og hvilken juleaften!
Jep, I har nok gættet det, jeg fik mandlen, og bedst som man tror at aften ikke kunne blive bedre, så det blev den altså!
Udover masser af lækre gaver, var det også aften, hvor vi kunne løfte sløret for at vi til Juni/Juli skal være forældre igen. Vi var i tirsdags til scanning på Viborg sygehus, og der ligger en lille fin baby i maven på min kære kone. Så det var en sand fornøjelse at være med til at afsløre "miraklet" i går, og for en stund glemte alle de fine julegaver og der blev kun snakket om babyer!


I går havde jeg forresten også den udsøgte fornøjelse af at være julemand for min søn (2 ½ år), og da jeg træder ind siger den frække knægt, som det først: "Hej far"! - Men tror jeg fik ham overbevist til sidst dog! - Det skal vist forbedres til næste år! Endnu et nytårsforsætte!

fredag den 23. december 2011

Jul jul jul jul..

-e.. Ferie! Og så skal der løbes! Har et lille skjult mål om at komme op på 1800 km. i år, og mangler ca. 60. Så bliver mit snit lige over 5 km. Pr. dag for året, hvilket er super! Især når man tænker på at jeg brugte de første 3,5 måneder af 2011 på at genoptræne. Er i gang med en lækker tur rundt om Skive. Temperaturen viser 9 (!) grader og det er lige ved at shortsene kommer på igen! Hvem sagde vinter?


Den kære træbro, fantastisk sted at løbe!

Et view mod hospitalet og midtbyen, fra træbroen.

Få strandgæster i dag.. hundeluftere, men dejligt at se folk der nede.

Skoven er stadig flot, tiltrods for at der ingen blade er på træerne.


Skives svar på strandvejen/stien. Som går langs havnen og stranden, vel ca. 4 km. lang.

Her er vi forenden af stien.

Et lille kig tilbage til havnen, der er langt, men det er et så flot sted at løbe, at man næsten glemmer tiden/kilometeren

Salling natursti (tror jeg det hedder), løb kun et kort stykke tid på den. Stien er ellers ca. 30 km. lang og går fra Skive til Glyngøre. Løber/cykler på denne sti når jeg skal til og fra arbejde.

En kort tur igennem anlægget. Altid et flot sted at være,

Og til sidst, endnu et billed af træbroen, denne gang fra en anden vinkel af.

Det blev til et skøn 17 km. tur og nu kan julemaden bare komme an!!

Regner med at løbe minimum en tur mere i løbet af weekenden, men det er ikke sikker at jeg når at få skrevet noget om det her inde.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul!! - og lover at jeg nok skal skrive igen inden nytår!!

tirsdag den 20. december 2011

Natløb.. Om dagen!

Kl. 17 i dag tog jeg af sted. Solen er for længst gået ned og jeg er i gang med mit nat løb om dagen :-)


Skøjtebanen i Skive. Ingen problemer med at holde den kold i dag. Med en temperatur omkring de 0 grader.

Godt med lys i midtbyen, flot så det ud.

11 km. på lige over en time. En rigtig hygge tur hjemmefra og en tur ned i midtbyen og tilbage igen. Løb igennem gågaden lidt i 6, hvor butikkerne var ved at lukke og gaden var næsten ryddet for mennesker.

DEJLIG DAG, DEJLIG TUR OG DEJLIGT VEJR!!

søndag den 18. december 2011

Flyndersø rundt 2011

Lidt fotos fra dagens tur. Som i nok kan se var det en utrolig flot tur. Og fantastisk vejr!






lørdag den 17. december 2011

Den lange er i vente..

Ryggen er i klar bedring og har næsten ikke ondt mere, så jeg er fit for fight igen! SÅ:
I morgen står den på en social 28 km's tur rundt om Flyndersø, syd for Skive. Jeg har aldrig selv prøvet at løbe turen før, men jeg kender udemærket godt stedet, og turen kommer til at byde på masser af bakker, perioder med skov og åben hede.
Jeg glæder mig meget, og er spændt på hvor lang tid vi kommer til at bruge på ture. Jeg forstiller mig mellem 5.30 til 6 min/km. Men jeg lader de andre løbe foran, så jeg ikke "får skylden" (enten pga. for høj eller for lav fart).

Man kan se turen her.
Skriver en lille rapport når jeg kommer hjem i morgen. Og hvis jeg husker det, tager jeg også nogle billeder.

torsdag den 15. december 2011

Midtuge update

Det er blevet til 3 ture indtil videre i denne uge.
Ugen startede ellers med en god omgang forkølelse, så ingen løb mandag.
Tirsdag blev det til en kort, men relativ hurtig 3 km'er. Løb med nogle små ryk ala. intervalløb.

Onsdag en lidt længere, og noget langsommere. Pga. en forkert (?) bevægelse på arbejdet, satte min ryg sig fast og da jeg kom hjem var jeg stadig noget stiv i det, men jeg ville altså ud og løbe.
De først 4 km. var sammen med Noah i babyjoggeren. Satte derefter ham af der hjemme, da konen imellemtiden var kommet hjem fra fitness. Derefter løsnede ryggen sig lidt mere op, og fik i alt løbet 10 km. Dog med en snit fart på kun 5.44 min/km.

I dag torsdag blev det til en gammel kending, en tur i det militæreøvelses terræn, en fin, langsom, 7er! Ikke så meget at sige til det. Dejlig tur, mens det stadig var lyst, skønt!

Har faktisk prøvet at løbe lidt efter puls i denne uge, men vanen med at kigge på farten og distancen er squ svær at slippe helt.. + jeg kender efterhånden mine ruter for godt, så det er svært ikke at være "up 2 date". Men jeg PRØVER.

Indtil videre 20 km. og der er lagt i ovnen til en laaaang tur på søndag, så hvis ryggen, snoten og alle andre ting går godt, så deltager jeg i årets "jule løb" rundt om Flyndersø, der er på 28 km i et "snakke-tempo", som de siger. Går det ikke, så tager jeg selv en god lang tur i løbet af weekenden.

søndag den 11. december 2011

En lang søndag

Uha, benene er tunge i dag, pulsen er underlig og jeg har ingen energi! Alligevel er jeg i gang med den lange tur ;-)

BACK:

Tur blev min "nye" lange "autist-rute" rundt om Skive (noget af den), dog med små ændringer, blandt andet en tur i skoven og på stadion.

Startede ud der hjemme, fik stille og roligt løbet mig i gang, men synes aldrig rigtig at der kom gang i benene, kom stortset aldrig under de 5.30 pr/km. hvilket fortæller mig at jeg har været meget sløset de sidste to måneder. Udover skuffelsen over farten, så kunne jeg også "mærke" mit knæ, ikke decideret smerter, jeg kunne bare mærke mit venstre knæ, så det er noget jeg skal være obs. på de næste par uger. - Stille og roligt!
Efter ca. 4 km. kom jeg forbi dagens eneste vandpost (de andre er lukket for vinteren), og jeg indtog en gel i håb om at det kunne sætte gang i mine ben (igen?), men det hjalp ikke, ikke på farten i hvert fald.

Fik en del bakker i benene i dag, hvilket er dejlig, og hårdt. Jeg kan se på et tidspunkt lagde min puls på 193 (hvilket er min maxpuls), selvfølgelig er det en fejllæsning af pulsmåleren, men jeg fik da pulsen godt op nogle gange! :)
Puls måling er noget jeg har brugt siden jeg fik det i juni måned, men ikke rigtig noget jeg har gået så meget op i, men når formen bliver lidt bedre igen, er det helt sikkert noget jeg vil bruge noget mere krudt på. "De kloge" siger, at man skal træne efter sin puls end efter km. tider. Hvilket jeg godt kan nikke genkende til.
Altså fokusere mere på interval og bakke træning, end lange tunge (langsomme) løb!
Sidste år løb jeg mange små konkurrencer, og fokuserede måske ikke så meget på de lange ture, hvilket gjorde, at jeg "uden problemer" kunne løbe med 4.30 (ca.) pr.km. Hvilket jeg SLET ikke kan nu!
For nogle få dagen siden havde vi lidt sne her i Skive, ikke mere end få millimeter, men nok til at man skulle passe på! I dag er det hele væk, nok mest pga. al den blæst og regn vi har haft de sidste par dage. Hvilket min tur også var præget af, der var masser af væltet træer og knækket grenene. Vandstanden var meget højere ned normalt; Blandt andet var træbroen der forbinder en bydel med havnen lukket / spærret pga. vand. Fik lidt våde tær på et tidspunkt, men ikke noget alvorligt, hvis det virkeligt havde været slemt, så havde jeg nok løbet en anden vej. ;)

Jeg tog nogle billeder fra turen i dag:

Skoven er blevet bar, men derfor kan den stadig være smuk og dejlig, at løbe i.


Stien på havnen, stranden var oversvømmet i dag, så ingen badegæster :)


Endnu et billed fra stien ved vandet, stadig ingen badegæster.Men godt med vand.


En "lille" bakke på ca. 500-600 meter, til Skive højeste punkt (?).

Et vådområde mellem to bydele, nu lidt mere vådt. (Pga. Karupå / Skiveå).


En lille stykke skov har fået nogle tæsk.


Til sidst endte det hele i noget regulær cross løb. - jeg løb nu pænt uden om.

I alt blev det til lige knap 18 km. rundt om min kære by, på min kære rute, på en dejlig dag! (læs: INGEN VIND ELLER REGN!)

torsdag den 8. december 2011

En tur i klubben

For først gang siden Juli måned, var jeg i går en tur i klubben. Det var tydeligt at mærke, det er et længe siden at jeg har løbet hurtigt. Men fulgte da med de først 6 km, hvor jeg bagefter sprang fra og løb med nogle lidt langsommere løbere, der skulle den anden vej. I alt blev det til 10 km. hvor af de først 6 km. blev løbet med et snit (!) på 4.38! Det gik sådan set også fint nok, men løb simpelthen tør efter de 6! I alt tog det mig knap 50 min. at løbe de 10 km. Hvilket er fint. Nu har jeg da i det mindst vist mig i klubben igen!!

I dag har jeg tilmeldt mig Danmarks bedste løb, Kalkmineløbet (underground marathon), hvor jeg igen skal ned og hygge mig i kalkminerne her i min del af landet. Jeg glæder mig HELT vildt!

Forresten er det her mit indlæg nr. 100, og det er ca. 6 måneder siden jeg startede ud med at blogge.

tirsdag den 6. december 2011

Så blev det endelig jul.. Igen

Så kom vintervejret endelig! Ah, ikke just noget jeg har savnet, men sådan er det altså nu!

Ikke meget endnu, men det er kommet!

Jep, meget mørkt! Men en kombination af pandelampe, månen og lidt sne, så gik det rigtig fint!

Tog min pandelampe med i dag, ikke imponerende meget lys, men alligevel fint nok. Løb ca. 150-200 på single-trail sti i dag, godt omkranset af høje træer, så der fik jeg rigtig testet lampen. - Vurdering: Der var lys nok til at kunne se, men jeg vil overveje at købe en der var bedre og lettere. - Jeg følte mig lidt som en vildfarende minearbejder i dag pga. klodsen i panden!! Lampen har ca. samme størrelse som en knytnæve (prøv selv at holde din hånd der op, ser skide smart ud ik?!) :D.

I alt 6 langsomme kilometer!

søndag den 4. december 2011

Ugens Update..

Uha en omgang 'lorte' vejr vi har fået på det sidste, om det er det der har gjort at jeg ikke har fået løbet ret meget ved jeg ikke rigtig. Men jeg har fået løbet 3 ture først på ugen, hvor af den lange var i onsdags. Turen var en lækker kuperet tur i Glyngøre, som var på lige over 10 km. De to andre ture var nogle korte nogle, så i alt er det kun blevet til 20 km. I denne uge, hvilket i hvert fald er en lang tur for kort! Men hvorfor så ikke løbe nu?... Et ord julefrokost. Dette indlæg blev skrevet i sengen. ;)