6 km cross konkurrence!

I dag blev det årlige 6 kilometers crossløb afholdt i Skive, arrangeret af Skive AM.
Ruten er en 2 km. lang skovtur med ca. 50 HM pr omgang = Altså fin chance for at få åndenød og en skyhøj puls.



Jeg har egentlig et fint løb, og gennemført på 25.47, hvilket er en rigtig fin tid for mig. Faktisk var det en forbedring af min tid fra 2009 på 1 min og 38 sek. - en tid der selvfølgelig snyder en del, da jeg stadig var meget grøn den gang, ikke mindst indenfor trail, som vist kun hed crossløb den gang ;)

 

Knæet var smertefri og jeg havde ikke problemer, udover kondien selvfølgelig med at spurte fra dem omkring mig på opløbstrækningen. Så super duper!

Sygdom! & Viborg Urban Trail

Ak ve og vel.. Selvfølgelig var det ikke en overraskelse: jeg blev syg efter Thy Trail Marathon. Op til løbet var jeg allerede sløj, men det var kun "toppen af isbjerget". Først her 15 dage efter løbet føler jeg mig ovenpå, eller i hvert fald næsten! Jeg endte ud med en mild influenza og bihulebetændelse, hvilket gjorde at jeg ikke har kunne løbe i stort set to uger. Jeg har stort set kun haft overskud til at gå på arbejde and that's it! Jeg prøvede ugen efter Thy Trail, men det blev kun til 2 korte ture på 4 km., da jeg kunne mærke at det slet ikke gik! Så først i torsdag turde jeg igen, til gengæld var det så også med maner: BAKKETRÆNING! Knap 400 højdemeter på 10 km, skide god træning, kun lidt ondt i hovedet! Fredag var benene naturligvis ødelagt og jeg havde travlt med at flytte borde og stole, da vi her i går havde barnedåb her hjemme. Så det blev desværre kun til en lille 11er mere i denne uge, men til gengæld var det også en af de "grumme": Viborg Urban Trail. Jeg deltog sidste år, men havde i år også fået lokket min søster med. Løbet var stort set som sidste år, men med endnu flere lækre trapper der skulle besejres: FED TUR! Kronet med en tur på den gamle katedralskole og 13 etagers "løb" op og ned på Viborg sygehus. Fed tur! Jeg vil absolut anbefale løbet, der koster 125 kr. som er inkl. chip, medalje, sandwich, lækker depot og fed stemning.

Thy Trail "Sø" Marathon 2014

Så fik jeg gennemført Thy Trail Marathon.. En meget meget våd oplevelse..

I går (fredag) blev jeg i løbet af dagen mere og mere syg: Snottet, hovedpine og ondt i halsen. Så jeg frygtede for min deltagelse i Thy Trail.. Heldigvis gik det LIDT bedre i morges, og var nogen lunde klar. Men efter kørerturen der op og da vi stod på startstregen var jeg bare flad, ingen energi og stadig ondt i halsen.. Jeg var ikke klar nok!

Men starten gik, som de jo gør til løb, og stille og roligt fandt jeg et fornuftigt pace, som jeg kunne holde. Vi var 9 med fra Skive Trail Runners på marathon distancen og det var bare super fint for mig, for så havde jeg nogen at løbe sammen med. Efter et par kilometer var vi dog kun to tilbage, men vi fulgtes også de første 34 km, hvorefter jeg var så fræk at løbe fra ham. :)

Ruten bestod af små vandhuller, store vandhuller, lange vandhuller, løs sand og masser af fede spor, blandt andet i klitterne. I min verden en perfekt kombination af hårdhed og natur. - Måske lige med en lidt for stor overvægt af strandløb, især fordi klitterne bare er mere indbydende!

Men jeg gennemførte på 4:27:43, selvom det lyder som en langsom tid, kom jeg stadig ind i det bedre 3. del.. Så jeg er tilfreds og havde egentlig fint med overskud, da jeg kom i mål.

Efter ca. 20 min begyndte jeg dog at fryse helt vildt og det tog det meste af en time, før jeg var færdig med det! Det var også koldt, men sygdommen hjalp nok heller ikke!

Nå, jeg skød noget video der oppe, som kan ses her..

Efter løbet blev jeg dog noget mere syg, og søndagen er blevet brugt med snot og minus energi! Øv

Løbets officielle video:

And'n i And'n marathon

I dag gennemførte jeg årets første marathon, den 2/2 marathon løb, også kaldet Speedwaykørerens fødselsdags marathon. Desværre kunne vi ikke som planlagt afholde løbet på speedwaybanen, der var oversvømmet. Så i stedet blev til et runde løb ved Gudenåen lidt uden for Randers.
Vi skulle gennemføre 10 identiske omgange på knap 4 km. + en prolog på ca. 3 km. Ruten bestod stort set kun af grus, eller det vil sige af sne og is! De første 3-4 omgange var det i hvert fald lidt for spændende, da der flere steder var meget glat. Jeg holdte mig dog oprejst og jeg hørte ikke om nogen der var "på røven". Heldigvis!

Vi havde sol de første 7 omgange, der i samarbejde med os løbere var med til at omdanne is og sne til snap og mudder! Hvilket på den ene side var dejlig nok, da vi selvfølgelig bedre kunne stå fast (jeg havde Salomon Sense Ultra på fødderne), men det var alligevel rigtig træls for tæerne, da de stort set var gennemblødt de sidste 3 timer af løbet. - Noget som kan ses her efter løbet.

Knæet drillede mig desværre en del i dag, og måtte også sænke farten af flere omgange pga. det (skidt). Jeg havde dog perioder hvor knæet ikke gjorde ondt og der prøvede jeg at holde farten LIDT højere. 

Depotet blev bestyreret af arrangørernes kone og børn og det var bare til UG og slange, der manglede intet! Perfekt!


Jeg havde ellers et glimrende løb og havde stadig overskud til sidst og faktisk havde jeg også min hurtigste kilometer tid fra 41 km til 42 km (4:48 min/km).

Jeg gennemførte på 3.52.07, helt efter planen :)

Fed hjemmelavet medalje og diplom.. LOVE IT! ;)

Fussingø Trail 2013

Årets sidste konkurrenceløb er slut, Fussingø Trail 30 km (34,2 km) blev gennemført på 3.51.17! - og det var fedt!!

Oprindligt var ruten kun 15 km (som skulle løbes to gange), men pga. Bodil storm, blev ruten lavede en smule om, så den var 1,5 km. længere. Men pga. en "lemmning effekt" og et glemt sving, var vi en del der løb en anelse længere igen! Så i stedet for de tilmeldte 30, fik jeg, helt gratis!, 4 ekstra kilometer.

Ruten var meget kupperet, ca. 1000 HM fint fordelt ud over ruten, der både indeholdte brede skovveje (grus), smalle singletrails med mudder og "ikke eksisterende" stier!



Personligt havde jeg et udmærket, og fint disponeret løb, hvor jeg uden større problem fik luntet mig igennem i en ganske hæderlig tid, taget terrænet i betragtning.

Jeg skød "lidt" video der nede, som I kan se her under:

Møllesøens marathon.. Et ægte SØuhyre!

.. Et ægte SØuhyre!

Eller sådan da, i hvert fald var det en meget våd oplevelse!

Stedet: Klosterheden, mellem Lemvig og Struer.
Underlag: Vand, mudder, vådt græs, nedbrændt plantage, våde blade og grus.
Tid: 10.00 (vintertid!)
Pris: 50 kr.
Deltagere: 15 (!)

Starten skulle gå fra et overdækket skur/offentligt toilet hvor der var masser af læ . Før starten havde det dryppet lidt, men straks efter starten gik åbnede der ellers op for regnen oppe fra! - ca. 4 timer efter stoppede det igen!
Men på det tidspunkt var alle stier stort set oversvømmet! Kun på grusset var der nogenlunde tørt, eller i hvert fald muligt at løbe uden det plaskede op! - Men det var sjovt!! Som "Mis med de blå øjne" vil have sagt: "Har man ikke andet, tja, så har man da sit go'e humør!"

Jeg havde på forhånd taget Salomon Sense Ultra skoene på og selvom min ene tå var lidt i klemme det meste af løbet, var det helt klart det rigtige skovalg! Det var 100 % trailløb i dag!

Vi startede med at løbe ind i en tæt skov med smalle stier, hvor vi hurtigt endte i en sump/mose hvor tæerne blev våde! - og det forblev de hele løbet igennem.
Efter lidt flere smalle stier fortsatte vi ind i "skov" der var total nedbrændt! - Egentlig lidt uhyggeligt, og så selvfølgelig meget fedtet! Faktisk var det på de sidste omgang en stor mudderpøl! - I hvert fald de steder der ikke var store vandpytter!
Kort efter lidt flere smalle stier, med en del vand på og så kom vi op på grusset, og tæerne kunne blive drænet lidt!
Efter nogle hundrede meter, kom vi ind i skoven igen, hvor et super lækkert spor lå for vores fødder. Sporet blev dog total skyllet væk i løbet af dagen og flere gange måtte vi hoppe over vandpytterne!
Efter den omgang var der sådan set kun grus tilbage for resten, dog var der lige en lille afstikker ind i en bøgeskov, da ruten ellers ikke ville passe med 4,22 km pr. omgang. - God detalje, da grusset også var kedeligt at løbe på!
Kort tid efter ramte vi depotet og vi havde nu løbet en omgang. Vi skulle i alt løbe 10!
Det lyder måske kedeligt "at løbe i ring", men rutens tekniske og til tider "umulige" spor gjorde det faktisk til et helt igennem fantastisk løb.

Jeg løb hele turen sammen med Brian fra Skive Trail Runners og der gik ren snakkeklub i den, hvilket gjorde at det faktisk blev en nem dag på kontoret for mig. - Jeg havde, selv efter løbet masser af overskud, men jeg kom nu heller aldrig for alvor op i tempoet. Faktisk blev min tid, den klart langsomste tid jeg nogensinde har løbet et marathon på: 4:45:30! Men det var en dejlig tur alligevel! :)

"lånt" af arrangøren Thorkil.

Julsø ultra trail // Montane Lakeland 50 DK

Den hårdeste udfordring til dato! Hvorfor? Jo...

..Jeg starter lige fredag! Hele dagen var jeg af sted: til introfest/dag på VIA university college! Velvidne om at jeg ikke skulle drikke ret meget og spise sundt, faldt jeg alligevel halvt i. Lidt for mange genstande og alt usund og dårlig kost blev det til. Plus masser af fysiske "lege", som fodbold med sammentapet ben og sækkeløb!
Alt i alt, en rigtig dårlig forberedelse til lørdagens strabadser!

Lørdag morgen: Jeg havde det skidt og jeg var træt! Jeg havde ingen appetit og jeg havde faktisk lidt kvalme!
Jeg blev hentet ved 8 tiden og skulle sammen med 3 andre fra Skive trailrunners af sted mod Ry, hvor starten skulle gå.

Jeg kunne mærke, at maven ikke var optimal, kroppen var lidt smadret med en øm nakke og diverse blåmærker, men jeg ville af sted! Selvom sengen, cola og en pose chips nok havde været det mest oplagte valg!

Vi ankom til Ry og der var bare spænding i luften, alle vidste at vi skulle ud på nogle fede spor, men jeg tror ikke at der var nogle, udover de lokale måske, der vidste hvad der ventede os!

Starten gik og allerede efter 1 km. stod det klart: jeg var skidt tilpas! Jeg havde nærmest fra første skridt kvalme! Jeg prøvede at spise noget medbragt slik, som jeg havde i tasken, men det fik jeg det bare værre af. Senere prøvede jeg en gel, men det gjorde det bare endnu værre!! Jeg hang, tempomæssigt, havde vi måske også lagt lidt for hårdt ud, men jeg kunne OK følge med, på de små snævre spor, som der var mange af de første 10 km!
Efter 13 km. nåede vi et af højdepunkterne: Himmelbjerget, vores lille 4 mands gruppe fra Skive holdte en pause på toppen! - Jeg fik det lidt bedre og skød et par turistfotos. HEY, det er jo ikke hver dag, at man besøger Himmelbjerget!

Men straks efter, at vi satte i gang igen kom kvalmen tilbage igen. Jeg måtte drikke små tåre af min væskeblære hele tiden for at dulme kvalmen. Det virkede ok, men føj hvor jeg led, på de stejle skråninger omkring Himmelbjerget.
Jeg havde allermest lyst til at smide håndklædet i ringen og udgå ved første depot, som jeg vidste ville komme efter de 23 km.

Som kilometerne gik, blev det værre og værre. Jeg var et mulehår fra at stikke to fingre i halsen, velvidne om at det nok ville blive det sidste jeg gjorde i det løb!
Men jeg undlod det heldigvis og kom da også igennem de første 23 km. Nu skulle der bare tankes op! - Jeg skulle bare ikke have noget slik (hvilket der var MASSER af), men bare have noget salt. Jeg spiste masser af peanuts og drak også 4 store glas cola før vi igen drog af sted. Indtil da havde gruppen løbet sammen, men et af medlemmer, der havde været syg i ugen op til løbet, valgte, fornuftigt, at trække sig ud af løbet. Så nu var vi kun 3 tilbage! Jeg var SÅ tæt på at følge ham, men med maven fuld at peanuts, var jeg frisk på at give det et forsøg mere!

Hele løbet igennem var der bare stigninger, op, ned op, ned! Konstant! Dette ødelagde fuldstændig rytmen, for da slet ikke at tale om min mave!
Jeg kunne dog mærke, at det var godt at maven fik noget at arbejde med og så længe at jeg drak vand gik det! - Eller rettere: luntede det!

en af de værre ;)

Skive trailrunners på vej op..

Efter disse grumme stigninger faldt tempo for mit vedkomne. De andre to lå hele tiden små 50-100 meter foran mig og jeg kæmpede!
Nu var mit mål bare Silkeborg, hvor ruten ville begynde at gå tilbage til start/mål. Min vejrtrækning blev underlig, og kvalmen kom stærkt tilbage efter 26-27 km. Nu var det slut, jeg kunne ikke mere - eller i hvert fald det sagde min mave, men benene, som egentlig var rigtig friske, og hjernen ville mere! - og jeg kunne jo ikke bare stoppe midt inde i skov, uden at vide hvor jeg skulle gå hen. Så jeg fortsatte!
Vi ramte Silkeborg omkring de 30 km. Nu var der bare 25 tilbage og vi regnede faktisk med at de værste stigninger var bag os! Vi tog fejl!
På det tidspunkt delte vi gruppen op, en anden løber, der havde meget mere overskud end os andre, sendte vi af sted, mens vi gik igennem Silkeborg. Vi gik ca. 2 km. på dejlig (i know: ad) fladt asfalt, før vi igen ramte skoven og nogle lede stigninger.
Generelt var løbet kommet fuldstændig bag på os, vi havde slet ikke regnet med en så hård rute, og netop det med at vi aldrig kunne finde et ordentligt pace gjorde at vi alle led i går!

På det tidspunkt gik vi op ad alle bakker, selv de helt små på kun nogle meter blev forceret i gang! - HVER GANG!
Ruten var kun delvist markeret med pile og skilte, men langt største delen af ruten skulle man selv finde vej ved hjælp af enten kort eller GPS ur. Problemet for mig var bare, at jeg ikke havde fået ladet mit ur op, så det gik desværre tør for strøm efter kort tid. Så jeg løb sådan set i blinde! Jeg måtte derfor blive hos min makker, der virkelig var kommet i "krampekriseland"!
Vi fulgtes en kort overgang med 7 timers fartholderen, hvor vi også fik løbet en del, men en stigning på ca. 1 km. gjorde at vi måtte slippe ham igen. Ærgerligt, især fordi at jeg havde regnet med en tid på under de 7. Men i det øjeblik var det det helt rigtige at gøre, vi havde bare ikke noget at skyde med, og jeg turde ikke løbe fra min makker, da jeg også godt vidste at mine kræfter nok ikke rakte til en løb de sidste 20 km. sammen med 7 timers gruppen. - Der ellers var en dejlig munter flok!

Kort efter vi havde sluppet 7 timers gruppen ankom vi til noget vildt: Sindbjerg og Stovbjerg. På det tidspunkt havde vi løbet knap 38 km. Sindbjerg og Stovbjerg er to kæmpe bakker lidt uden for Silkeborg, Sindbjerg er 103 meter og Stovbjerg er 99 meter højt. - Dem skulle vi selvfølgelig op over. Det tog os ca 20 min at komme igennem de små 2 km. der var på og omkring "bjergene"!

Vandvids trapper!

Super fedt sted!

Lækre udsigter.

På det tidspunkt var det egentlig lidt sjovt, vi var fuldstændig flade og vi manglede stadig 16 km! Vi begyndte også at grine af os selv, og om hvor åndsvage vi sikkert så ud. - For det gjorde vi.
Kort tid efter kom dagens sidste store depot og vi fik tanket op.
Vores makker, som vi sendte af sted i Silkeborg var faret vild og ham fulgtes vi med lidt, dvs. indtil vi ramte den første stigning og krampen igen satte ind hos min makker. Vi sendte ham af sted igen, vi så ham ikke igen før målgang.

Kort efter depotet ramte vi igen et skovområde, denne gang med store stigninger OG mudder. Hvilket gjorde at farten blev meget utilregnelig! Vores tempo lå på omkring 9 min pr kilometer og bakkerne blev selvfølgelig stadig brugt på gakkede gangarter. Men vi kom hele tiden frem ad og som vi sagde, det var det vigtigste! Flere gange måtte vi dog gå forgæves, da vi var løbet forkert. - Noget som gav lidt ekstra højdemeter og ekstra irritation. Noget som jeg dog prøvede at vende til noget positivt, hvilket kunne være lidt svært, men jeg vidste at hvis jeg skulle til at blive gal, ville jeg miste det overskud jeg efterhånden var begyndt at få.

På det tidspunkt var min mave og kvalme nemlig aftaget en del og jeg var den med overskuddet. Jeg valgte dog stadig at blive hos min makker, da jeg stadig ikke kunne finde hjem og vi løb lang tid i en meget stor skov.
Efter nogle flere gode skovture og endnu flere bakker, ankom vi til Laven, hvor vi også løb til testløbet, nu vidste jeg, at det ville blive relativt fladt her fra og da min makker sagde: bare løb. Så løb jeg! Hans kramper var efterhånden blevet så voldsomme, at han ikke kunne løbe ned ad mere. Han fornemmede også, at jeg havde det fint, som man nu kan have det efter små 50 km. i "bjergene"!

Jeg havde en rimelig ide om ruten nu og jeg satte fart på. (ca. 6.50 min/km). - Langsomt (!) overhalede jeg flere og flere. Det var alligevel en lækker fornemmelse at kunne løbe fra nogle nu, efter folk havde rendt fra mig hele dagen. (i know jeg er led, men sådan er det altså: den enes død, den andens brød...) Det giver squ energi!

Efter et, tiltrængt, mini cola depot løb jeg videre og stoppede ikke igen - jeg kunne løbe i mål i tiden 7.13.22 (en snit fart på omkring de 8 min/km. - Hvilket siger meget om mit løb: det var en rigtig hård dag!

Ok, jeg skal nok huske at smile næste gang! (billedet er fra ultratrail.dk)

 

Ca. 17 min. efter kom min makker i mål, med et stort smil i ansigtet, han fik kort efter jeg forlod ham lidt gang i benene igen og kunne løbe det meste af vejen ind! Vores anden makker fra Skive var kommet i mål på lige under de 7 timer.

Vindertiden blev, imponerende, 5.25.32 og sidste mand kom i mål i tiden 8.34. - Der udgik en del løbere af forskellige årsager.

Jeg føler mig overbevist om, at jeg kunne skære en del tid af, hvis jeg blot havde brugt min sunde fornuft og havde ladet ordenligt op i fredags. - Men jeg gennemførte BEGGE dele og jeg er pissestolt. Hvornår kan man ellers holde intro på studiet om fredagen OG gennemføre et af Danmarks hårdeste ultraløb om lørdagen!

Julsø ultra / montane lakeland 50 er et super, velarragerede løb og event,  og får kun top karaktere her fra! - jeg er klar til 'hævnen' næste år ;)

I dag, har dagen bestået af heppning til Skive løbet, hvor min far, min lillesøster og en god kammerat skulle løbe halvmarathon. De sidste to deres første og de gennemførte alle! Super flot!

De næste par dage står på hvil, i hvert fald rent træningsmæssigt, hvor jeg regner med at jeg senere på ugen påbegynder træningen til den næste store udfordring: De 60 km. på Molsruten! - Jeg prøver lige uden alkohol denne gang!

Hjerl Hede marathon 2013

HÆVNENS TIME!!

Sidste år "knækkede jeg nakken" ¨ved dette løb. - Det var varmt, det var brutalt og det var teknisk!
Det var det også i år, men i år havde de "vendt" ruten om, hvor man i stedet for at slutte med det svære, startede med det (eller dvs. det kom inden for de første 21 km)! - Det, kombinerede, med bedre forberedelse, især på trail området, gjorde at jeg gennemførte i sikker stil i dag.
Tiden blev 3.49, hvilket er rigtig fint, på et så svært terræn.

og tjek lige den her medalje, håndsmedet på Hjerl Hede! - FED!

Nå, den "lange" fortælling:

Løbet startede, for mig, i et anstændigt tempo, da jeg udemærkede godt vidste at kræfterne skulle gemmes til senere i løbet og efter 3 "små kedelige" km. på grusveje, kom stierne! - Små, smalle, græsbeklædte stier, ofte ubetrådte stier. VIRKELIG fede spor der ude!
Og efter 8 km. gik det helt amok! - Hvad de beskrev som "teknisk terræn", er virkelige teknisk. - For ALT i dag, var teknisk! - Men det her var virkelig for viderekomne. Her skulle vi følge en "sti agtig" passage, der snoede sig indimellem træer og under og over dem. - Det stykke der "stjal" min kræfter sidste år, var i år en leg. Jeg havde i år taget trailsko på, hvilket gjorde, at jeg fuldstændig satte en løber, som jeg ellers havde løbet og snakket med de sidste par kilometer. - Han havde alm. asfaltracere på. - Jeg så ham ikke resten af løbet.

Det stykke varede lige præcis 2 kilometer og derefter fortsatte vi "bare" med "alm teknisk terræn" (i følge dem). ;)

Efter et par depotbesøg og en tur ind over heden, hvor skulle hoppe over lidt hegn, gik turen nu ned mod søen igen, og endnu en passage med "teknisk terræn". - og den var god nok, det var også teknisk! Jeg huskede det dog som hårdere, end jeg følte det i dag, men der var også lige et halvmarathon til forskel i benene!

Efter den omgang blev jeg indhentet af en løber bagfra og vi faldt i snak. Over de næste 17 km. fulgtes vi, hvilket var hyggeligt og skønt. For det gjorde at kilometerne bare åd hinanden. Og faktisk kom jeg først i krise omkring de 37 km. hvor jeg også slap ham. Krisen var dog aldrig større end jeg blot satte farten lidt ned over en kort strækning, noget jeg dog hurtigt fik indhentet igen, da vi igen ramte grusvejen på vej hjem. På det tidspunkt var vi blevet flettet sammen med halvmarathonløberne, og selvom vi ikke rigtig løber det samme løb, så giver det altså et kick at løbe fra andre, så sent i løbet. På det tidspunkt havde jeg vel også overhalet omkring 5 marathon løbere!

Løbet starter og slutte sammen sted, nemlig på den gamle præstegård (gårdspladsen), og det er altså et vildt fedt sted at slutte af, da jeg kom ind var der også masser af løbere ved målstregen der kunne heppe mig ind. Fedt og tak!

Området omkring Flyndersø indeholder, efter min mening, noget af Danmarks allerbedste trailspor og det fik vi at se i dag!

Alt i alt, en perfekt dag på "kontoret" og nu skal min fokus rettes mod Montane Lakeland 50 i starten af September.

Rold skov marathon 2013

Marathon nr. 20 kom i går i hus, og kort sagt: Det gik perfekt!

Som jeg skrev i lørdags, havde jeg ikke rigtig lyst til at løbe løbet og var jeg ikke tilmeldt på forhånd, havde jeg nok valgt at blive hjemme og løbe en tur.
Men her bagefter, kan jeg kun være glad for at jeg alligevel valgte at tage af sted!

Nå, vi tager den fra starten:
Jeg ankom til roldskov (Skørping) kl. 10.30, 30 min til løbsstart. - Lige nok tid til at gøre mig klar og stille mig klar til det fælles billede der blev taget til ære for Annette Fredskov, der samme dag løb hendes sidste marathon i denne omgang: nummer 366 på 365 dage (!!!).

("snupset" fra http://jony-andersen.blogspot.dk/)

 

 

Løbet blev skudt i gang lidt efter kl. 11 og fra starten var planen klar: Løbe stille og roligt, kontrolleret og få en succes oplevelse og gennemføre på en tid omkring de 4 timer.

Jeg faldt hurtigt i snak med en gut, jeg også mødte sidste weekend ved Juulsø. Men efter ca. 6 km. skulle jeg tisse og jeg så ham ikke igen før vi var i mål. Han gennemførte også på 3.17 (mener jeg), hvilket ville have givet mig en PR. Nok ikke realistisk og da slet ikke mit mål!
Men efter den ufrivillige tisse-pause fortsatte jeg. Jeg skruede måske lidt ned for tempoet, da jeg var lidt bange for at bruge krudtet for hurtigt (som jeg gjorde sidste år på samme rute (knækkede jeg sammen efter ½ marathon)).

Men jeg begyndte at æde kilometerne og det kørte bare, jeg løb alene resten af vejen, kun afbrudt at små passager hvor jeg enten blev overhalet eller overhalede folk.

½ marathon blev gennemført på 1.52 hvilket var perfekt i forhold til at lande på en tid omkring de 4 timer. - Hjernen var for længst "koblet fra" og endnu flere kilometer blev ædt, men da jeg kom til de 30 km. - der hvor krisen normalt er kommet, havde jeg det overraskende godt.
Indtil da i løbet havde jeg kun spist 3 gels og spist nogle få rosiner og 1 lakrids + drukket vand og cola. Men det var lige præcis nok til at give mig den energi jeg havde brug for, og efter det sidste vanddepot hvor jeg spiste endnu en gel satte jeg farten op! - På det tidspunkt var der ca. 7,5 km. tilbage af løbet og jeg kunne se at dem der var omkring mig begyndte at lide. - og selvom det ikke er pænt sagt, så er det altså en fornøjelse at se på når man selv stryger forbi!
Faktisk endte det med at den hurtigste 10 km. jeg løb den dag var de sidste 10 km. (50.53) og flere af mine kilometer tider lå under 5 min. pr. km!

Jeg gennemførte med bravur på 3.42.26! Jeg er yderst tilfreds og hvis formen fortsætter, så ser det meget lovende ud når man tænker på Montane 50 og Molsruten (60 km).

Lidt flere billeder af undertegnet fra dagen:

Grund til at jeg er ved at "dø af grin" er at jeg ikke havde set ham før jeg kom tæt på ham og blev lidt "overrumplet" over at se ham, efter jeg havde løbet solo i et stykke tid

("snupset" fra https://plus.google.com/u/0/photos/108475959665658744576/albums/5900472172366931921)

Xrun - Perfekt - øv - okay!

De 3 ord beskriver meget godt min dag i dag.

Pt er jeg træt og skal hjem i bad nu, så I får en update senere, men det gik godt i forhold til mit mål om at nå de 50 km. Jeg nåede, på mit ur, 56,27 km. Jeg er tilfreds.


---------------------
UPDATE
---------------------


Uha, det var en hård omgang i går. Xrun er brutalt!
Jeg havde hjemmefra besluttet at jeg ville starte i mine Salomon Sense Ultra sko, et sats, men jeg vidste at vi overhovedet ikke skulle på asfalt, at stierne så var fyldt med knytnæve store sten, vist jeg ikke. Men efter lidt tilvænning gik det fint.

Efter starten skulle den helt store bakke bestiges, en ca. 600 meter lang bakke, fyldt med store sten, der allerede fra start spredte feltet. - og kort tid efter bakken løb jeg alene, noget jeg skulle komme til stort set hele løbet igennem. Foran mig var den lynhurtige ultraløber Mathias Jørgensen, der også endte med at vinde i fin stil, med hele 68,2 km. Der udover var der også en yngre mand, jeg ikke kendte i forvejen, men væk var de. Der lå jeg så, isoleret fra de forreste og isoleret fra de bagerste.

Efter 3-4 ruder begyndte jeg at overhale de første, som havde valgt en taktik helt fra start om at gå op ad de to store bakker (med stenene). Jeg var egentlig lidt overrasket over at jeg allerede der kunne overhale folk på så tideligt et tidspunkt, men måske havde flere af dem valgt den rette taktik.
Perfekt.

Jeg løb op af alle bakker indtil ca. 32 km. - Indtil jeg mødte en jeg havde overhalet en gang, vi faldt i snak og løb ca. en omgang sammen. Men jeg kunne ikke følge med ham, så på det tidspunkt blev jeg nød til at gå op ad de to store bakker. - Langsomt begyndte mit knæ (ja, det venstre :((((((   ) at sige fra. FUUUUUCK! Jeg slæbte mig rundt på 2 omgange mere, før jeg vidste at der skulle ske noget. - Jeg skulle over i mine Brooks Ghost sko. - Den manglende støddæmpning var måske det der gjorde, at mit knæ var færdigt. ØV!

Jeg begyndte at skyde en lang pil efter den 3. plads som jeg lå op, og blev enige med mit selv om, at det bare handlede om at komme i gang igen! - Men effekten kom ikke på den efterfølgende omgang, knæet var stadig meget ømt. Jeg havde nu løbet et marathon på lige over 4 timer, og manglende nu kun 10 km for at nå mit mål. - og som jeg sagde til en i depotet, nu kan jeg squ gå resten og stadig nå mit mål. Jeg sagde dog også, at jeg hellere ville stoppe et time før end at gå :)
Men derefter havde jeg faktisk en "god" time, hvor jeg fik løbet ca. 9 km. på en time. Jeg rundede de 50 km. på præcis 5 timer: YES! - Så var målet nået, og faktisk synes jeg at knæet blev til at have med at gøre og jeg fik mere energi.
Efter depotet vil 50 km. tog jeg et kort hvil med et glas cola og satte derefter i gang igen, selvfølgelig i gang op ad bakkerne (den taktik holdte jeg stadig). Det var hårdt, men det var en fed tanke om, at alt det jeg løb nu: "bare" var ren svier ;)

Da jeg kom forbi depotet igen, havde jeg 37 min. til en omgang mere, jeg tog chancen. Men før jeg løb af sted, hentede jeg min mobil for at tage nogle billeder af ruten, så der blev gået en del på den sidste omgang. Det passede mig egentlig fint, og da jeg ca. 400 meter før mål kunne overhale en anden, så var min dag bare komplet. Jeg nåede i mål efter 05:47:41 og nåede 18 omgange 55,8 km. I alt 1350 højdemeter. - Det rakte til en samlet 5 plads, hvilket jeg er fint tilfreds med. - Noget der sidste år ville have givet en delt 1. plads. ;) Så det endte altså okay!

Lidt billeder fra ruten:

Kort efter starten/depotet, rammer vi bakke nr. 1.

Stadig på bakke nr. 1...

Stadig på den... Ja, det går op ad!

Stadig.......................

STADIG....... Som skrevet 600 meter lang.

  
Og endelig ned ad..

For så at gå op ad igen, dog ikke lige så lang, men muligvis mere stejl. Alle stigningerne var meget tekniske med store sten, flere huller og diverse små udfordringer.

Stadig på vej op ad..

Stadig....

Stadig.......

Stadig.....

Ah, fladt i et stykke tid. Ca.1,5 km. var meget kupperet. (som I så). Resten var kun små kupperet, nærmest fladt. De sidste 300 meter var single trail, super fedt med Salomon skoene på!

 

 

Her dagen efter, er knæet stadig ikke i orden, musklerne er, som forventet, SMADRET. :) Men ellers har jeg det nogenlunde. Energi mæssigt i hvert fald.

Midtjysk bjergløb 2013

Fantastisk! Over 400 HM fordelt på 27 km = ren kærlighed.

Ruten som jeg huskede det, meget hård og utrolig flot. Jeg glæder mig allerede til, at jeg skal ned og løbe Montane Lakeland 50 til september. Dele af ruten i dag lå nemlig også på det område hvor Lakeland skal forgå.                Det    Bli'r   Fedt!

Runners corner, der var sponsor for løbet, havde også en godt tilbud på et par Salomon Slab Sense Ultra trailsko, så de røg også lige med hjem! :)

En meget mere minimalistisk sko i forhold til hvad jeg er vant til. Skoen er ultra let og har et drop på kun 4 mm. Det bliver spændende at se hvad mine knæ siger til dem!

Men frække det er de squ! :)

Ka-chow!

Kalkmine marathon 2013

Længere ræs-rapport følger.. Senere. Men som I kan se, gik det godt.

 

UPDATE:

Først: Hold nu k*ft hvor er det et fedt løb de har der ude i og omkring kalkminerne! Stadig Danmarks bedste løb hvis I spørger mig!

Hvorfor?? Derfor:

• Helt vildt mange hjælpere, der alle på hver deres måde gav den gas hele dagen, med klaphænder og "rigtige" hænder :) Nogle med friske tilråb, alle var med! - FEDT!
• Allerede fra da man ankommer i bilen, kan man mærke at ALLE har styr på det, hvis man var i tvivl om hvilken retning man skulle gå (hvilket formentlig vil betyde at man har en synsfejl, fordi der var godt nok mange skilte), tja, så skulle man bare spørge!
• Ruten, der var lavet (meget) lidt om (anelse mere trail med og mindre asfalt), er i absolut verdensklasse, når man tænker på hvor fladt, og til tider kedeligt den danske natur KAN være, så er det så sandelig ikke tilfældet her. Ruten indeholder minimal asfalt, jeg har målt det til ca. 970 m. fordelt over 8 stykker. Resten består af stier, både de smalle og de bedre. - Perfekt.
• De i alt 8 ture i minen, der findes, mig bekendt, ikke noget lignende i DK. Mønsted minen, hvor du løber længest i, er der højt til loftet, dog med masser af udfordringer. Især overgangen var dagslys til mørke var svær. Daubjerg minen, hvor du "kun" løber ca. 150 m. pr. omgang er der lavt til loftet, hvor du før du "hopper" ned i minen får en hjelm på: Alt andet ville være MEGET farligt. - Men fed oplevelse. - Især fordi der er øl og fedtemadder længest inde i minen.
• Depoterne, som jeg ikke brugte i år, udover vand, er også perfekte. Slik, saltkiks, chokolade, peanuts, energidrik, vand, cola og sikkert meget mere, men det var hvad jeg kunne huske.. Der var for resten 5 depoter på den 10,5 km. lange rundstrækning. 3 af dem "kun" med vand og energidrik. - Perfekt!
• På toppen af ruten, på "Duul-bjerget", opkaldt efter De Ustyrlige Ultra Løbere, stod en ung pige, med den prikkede bjergtrøje, og gav os slik flagermus til løberne. - Genialt!
• Stemning, selvom der selvfølgelig på de fleste steder ikke var nogle heppere, så var der til gengæld rigeligt med folk omkring de to miner, hvor man altid fik masser af klapsalver og tilråb. Lækkert.
  

Der er sikkert mange flere grunde, som jeg ikke kan huske nu, men det er bare så fantastisk. Snakkede undervejs også med en første gangs løber, der selvom vi begge havde løbet 32 km. var helt oppe at køre. Han var også solgt!

På vej ned i Daubjerg minen.

Nå, mere personligt, mit løb der ude:

Startede ud med en hvis skepsis, kunne knæet nu holde? - Var det nok træning? - Det er langt ude det her! Fulgtes de første 3-4 km. med min fætter, hvilket var fint lige at komme i gang med, men da vi ramte Duul-bjerget for første gang, måtte jeg slippe ham, jeg ville ikke risikere knæet allerede efter så få kilometer, så jeg valgte at sætte farten med og gå op ad "bjerget".
Efter bakken ventede en omgang rundt om minen, og derefter en tur ned i minen, her havde de lavet ruten lidt om, ved blandt andet at give os en tur i "kælderen" hvor ca. 15-20 trappetrin skulle forceres.
Derefter var det ud af minen og OP til selve kalkværket, der var spækket med tilskuere og super hjælpere, der guide alle de rigtige veje.

I depotet, i kalkværket, drak jeg et lille glas vand og smed et ydereligere i hovedet. - Selvom det ikke var den varmeste dag (ca. 15-18 grader), så var det virkelige lummert. Den taktik brugte jeg ved stort set alle depoter. Kun ved 32 km. depotet drak jeg et glas cola, hvilket gjorde jeg bøvsede en del. - Det smager godt, men pas på med det!
Jeg havde selv valgt at medbringe "kendt" energi i dag. Jeg havde før løbet drukket 1/2 liter energidrik fra High 5, og under løbet havde jeg 4 gels, 2 energi drik kapsler, lige ledes fra High 5, med. Det var nok energi til turen, selvfølgelig var jeg træt i perioder, men tror ikke at flere gels kunne have gjort en forskel der.
Jeg indtog gels ved 15 km. og ved 21 km. igen ved 27-28 km. og den sidste ved 34 km. Ind imellem tog jeg så mine kapsler. - Jeg havde dog lidt svært ved at få dem helt opløst, men jeg fik da noget af det.

Efter turen ved Mønsted, gik turen nu, OP til Daubjerg, man føler virkelige at man bare løber op ad i ca. 1,5 km. før det bare bliver fladt igen, for så efter en lille kilometer at gå over i singletrail, med endnu flere bakker og masser af fritliggende rødder (alle malet med rødt). Efter turen i skoven, var man tilbage i Daubjerg, hvor det hele startede, og efter en tur i minen var man ved startdepotet igen. Første omgang tog ca. 1 time, og jeg kan huske at jeg sagde til mig selv at en realistisk sluttid ville ligge på ca. 4 timer og 12 minutter. En tid jeg ramte meget godt.

 

Efter ca. 15 km. begyndte mit venstre knæ at beklage sig lidt og jeg måtte træde lidt på bremsen, det betød dog ikke det vilde, andet end jeg måtte koncentrer mig lidt mere om at ramme stien "korrekt". Smerterne kom og gik resten af løbet, men ikke noget der gjorde at jeg overvejede at udgå.

Jeg havde glemt min iPod der hjemme, hvilket kunne have gjort noget for rytmen, men jeg er faktisk glad nok for at den blev der hjemme. Selvom 4 timer er lang tid at være ude på stierne, følte jeg faktisk at jeg cruisede igennem løbet, jeg var aldrig mere træt end at jeg bare kunne sætte tempoet ned på bakkerne, og så fortsætte bagefter. Det var i hvert fald ikke mange meter jeg fik gået. - Perfekt.

Jeg sluttede med en tid på 4 timer og 12 minutter og 12 sekunder. - Ganske udmærket. Jeg havde nok regnet med en tid på 4.20 til 4.30, så jeg var bestemt positiv overrasket.

På vej ud af Daubjerg minen.

 

MISSION ACCOMPLISHED