The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår - Godt løbe år!

Så er vi her igen.. Et år slutter og et nyt er på vej.. Om ca. 2 timer siger vi farvel til 2013 og hello go' daw' til 2014. Et år hvor store udfordringer både professionelt, familiemæssigt og i løbeskoene.

Jeg plejer jo at give en status over året, når vi når til denne tid, så hvorfor ikke også i år ;)

Året starter ikke godt, jeg var fortsat skadet, jeg var til scanning med knæet og jeg endte med at få et indlæg i skoen i februar måned. Det fik mig i gang igen, men farten kom aldrig tilbage. Efter et par måneder begyndte jeg at få mere fokus på skoven og dets spor og efter at have snakket med andre ligesindet løbere i Skive, blev vores "klub" Skive Trailrunners oprettet. Allerede kort tid efter oprettelsen arragrede vi en fælles tur til Midt jysk bjergløb, hvor vi sammen løb 27 km. På det tidspunkt løb jeg i mine almindelige asfalt sko med de omtalte indlæg, og jeg troede sådan set, at mit knæ nok ikke fik det bedre end de var på det tidspunkt.
Under og efter løbet snakkede vi meget gear og lir, og jeg fandt hurtigt ud af at jeg "intet" viste om trailsko. Heldet var dog med mig den dag, da Runners Corner havde lidt udstyr med til gode priser og jeg fik købt et par Trailsko (Salomon Sense Ultra). Jeg havde ganske vist et andet par her hjemme, som jeg købte i starten af 2012, men de var aldrig blevet et kæmpe hit.
Men Salomon skoen gjorde virkelig noget for mig. Underligt egentligt, da skoen var en meget minimalistisk sko, noget som jeg på det tidspunkt regnede for noget hokus pokus "smarterøvs" noget... Men jeg blev klogere. Indlæggene blev droppet og jeg løb stort set ikke i andet hen over sommeren.


Et par uger før Midtjysk Bjergløb deltog jeg for 3. gang på marathon distancen til kalkmineløbet. Jeg havde et udmærket løb, hvor mit knæ brokkede sig lidt, men ikke nok til at jeg ikke kunne gennemføre det.
Kalkmine løbet 2013

Ugen efter Midtjysk bjergløb skulle jeg i ilden igen. Denne gang til et 6 timers ultraløb på Mors: Xrun. Et omgangs løb på ca. 3 km. Jeg fik løbet 56 km, på en super hård ruten. - med over 1200 HM! Det super resultat, hvor jeg løb de første 37 km. i mine Salomon sko. Jeg skiftede, da mit knæ begyndte at drille. - Noget der dog ikke rigtig hjalp! Samlet blev jeg nummer 5.
Xrun


I juli måned fik jeg endnu et marathon "i hus", hvor jeg, igen, for 3. gang deltog i Rold skov marathon, der i år blev afholdt for sidste gang. Trist, da det ellers var en lækker sommer tradition.

Rold Skov 2013. Den opmærksomme seer vil bemærke at jeg IKKE havde mine Salomon sko på. Forklaringen: Jeg var en kylling.


I august måned løb jeg Hjerl Hede marathon, hvor jeg løb i en god tid og endte på 5. pladsen. Til løbet mødte jeg en anden løber fra Skive, og vi fulgtes det meste af den sidste halv del af ruten.

Denne gang med Salomon skoene på :)
 
 
Hen over sommer månederne fik vi også løbet nogle gode ture sammen med Skive Trail runners, blandt andet flere aftenture, noget som kun er taget til i styrke hen over efteråret, og der bliver stadig snakket gear og lir. - Noget som også har gjort at jeg har fået udvidet "vognparken" af sko og pandelamper. Blandt andet har jeg også fået mig et action kamera, som jeg virkelig har haft det sjovt med - noget som jeg også håber har kommet jer til gode :)
En tur ved Flyndersø, en flot sommer aften.

En kanon tur langs stranden.

En meget variete tur langstranden.

En kanon tur langs stranden, hvor ende stationen var Hvalpsund.

Netop stranden blev flittigt brugt den sommer, hvor jeg alene og sammen med de andre fik nogle gode træningsture.
 
 
 
 Vi var 4 fra Skive Trailrunners der hen over sommeren fik tilmeldt os Julsø Rundt (Montane Lakeland 50), et 55 km. langt løb rundt om Julsø (ved Silkeborg). Rutens hårdhed kom en del bag på os, det kombineret med noget maveonde / tømmermænd gjorde at jeg havde et meget hårdt løb. Og fik med nød og næppe slæbt mig igennem på 7 timer og 15 minutter. Rutens hårdhed og tilhørende tidsgrænse kom også bag på arrangørende og de måtte også ændre tidsgrænse på 8 timer, for at få alle i mål. Men selvom jeg / vi havde et virkelige dårligt løb, var det stadig en fantastisk oplevelse og jeg vidste hvad min fremtid skulle bruges på: Flere trail løb - og gerne ultratrail!




Ja, det var et hårdt løb.
 
En måned senere stod jeg igen klar på startstregen til endnu et ultraløb: Ultraløbet Molsruten. Jeg havde dog håbet på, at det ville blive et Ultra trail løb. Jeg aften før fik jeg den dårlige nyhed: Kun ca. 20 % trail. PANIK. Jeg måtte skifte sko, taktik og alt andet! Lysten styrt dyrkede! Men, nu var jeg tilmeldt og konen skulle i IKEA. Så jeg kom da af sted. Selvom jeg havde nu kriser undervejs, gik løbet faktisk fint og jeg gennemførte de 57 km. på lige under 6 timer. Et resultat jeg var meget tilfreds med. Ruten var udmærket, men jeg manglede noget mere trail. Jeg havde faktisk regnet med at hele ruten ville være på stier og i skove, da det var "Trailløberen" Moses Løvstad der var medarrangør, men der var blevet prioriteret et ultraløb i flotte omgivelsen, og det fik vi også! Et perfekt arrangeret løb og en helt utroligt flot opmærket rute. En god dag alligevel ;) - og et ultraløb og mange erfaringer rigere!
 

Molsruten

Molsruten - på vej væk fra den helt klar største oplevelse den dag, Kalø slotsruin, hvor vi skulle op og klappe muren, før vi måtte løbe tilbage igen. - Fedt sted!
 
Sådan ser jeg åbenbart ud når jeg er glad for at se et depot! COOOOLA! (efter 45 km).
 
 
I oktober fik jeg også klemt et marathon løb ind, der blev løbet i silende regn, der gjorde at ruten til sidst i løbet blev totalt oversvømmet, men det var virkelig fedt! Løbet hed Møllesøens marathon, og var et 100 % trail marathon! For-nøj-else!
Tidsmæssigt blev det den KLART dårligste tid nogensinde! 4.45, men jeg løb sammen med en anden fra Skive Trailrunners og vi hyggede os hele vejen til mål. Der var vist nok 15 deltagere i alt ;)


Så var året slut for mig, rent konkurrence mæssigt, men der blev stadig løbet gode fælles ture med pandelamperne på sammen med Trailløberne fra Skive. Blandt andet var jeg med på en super tur til Hald sø, hvor jeg ikke havde løbet siden 2009. Det blev en helt uforglemmelig tur, hvor jeg blev helt blæst væk over det fede terræn der var rundt om søen.


Hald sø
 
 
November blev sluttet af med at jeg blev far for 3. OG SIDSTE gang ;) - Se bare de trætte øjne på billedet.
 
 

Jeg vil faktisk sige at det har været "nemt" at få nummer 3. Rutinerne er begyndt at kører nogenlunde og fremtiden ser da heldigvis lys ud og de har det alle 3 godt! Søvn er noget man kan få når man bliver gammel ;)
 
Årets sidste løbetur blev til i dag, på et, for mig, helt nyt sted: Skånsø, ikke så langt fra Flyndersø. Masser af lækre spor, blandt andet nogle mountainbike spor, der virkelig var fede at løbe på! Jeg fik skudt lidt video der ude, som kan ses her under.
 
 


Tal på året:
4 marathonløb
3 ultraløb
5 par nye sko.
Alt for mange penge brugt, siger min kone!
1923 km i løbeskoene!

Jeg er TILFREDS!


Næste år håber jeg byder på endnu mere trail og jeg er allerede tilmeldt flere løb, blandt andet Thy Ultra Trail, som bliver årets største oplevelse med 50 miles i de hårde klitter i Thy!



Rigtig godt nytår til jer alle der ude vi ses forhåbentlig på den anden side!!




mandag den 30. december 2013

Fussingø Trail 2013

Årets sidste konkurrenceløb er slut, Fussingø Trail 30 km (34,2 km) blev gennemført på 3.51.17! - og det var fedt!!

Oprindligt var ruten kun 15 km (som skulle løbes to gange), men pga. Bodil storm, blev ruten lavede en smule om, så den var 1,5 km. længere. Men pga. en "lemmning effekt" og et glemt sving, var vi en del der løb en anelse længere igen! Så i stedet for de tilmeldte 30, fik jeg, helt gratis!, 4 ekstra kilometer.

Ruten var meget kupperet, ca. 1000 HM fint fordelt ud over ruten, der både indeholdte brede skovveje (grus), smalle singletrails med mudder og "ikke eksisterende" stier!



Personligt havde jeg et udmærket, og fint disponeret løb, hvor jeg uden større problem fik luntet mig igennem i en ganske hæderlig tid, taget terrænet i betragtning.

Jeg skød "lidt" video der nede, som I kan se her under:

lørdag den 21. december 2013

Tiden går klokken slår

Tja, så blev Nynne (nyeste skud på stammen) 3 uger gammel, øjnene skifter farve og hun bliver mere vågen for hver dag der går! 
Løbemæssigt går det så som så. Jeg får løbet når jeg kan og gider, og jeg har besluttet at det er fint nok her resten af året. Primært løber jeg trail (surprise) og alle mine lange ture forgår med skive trailrunners og der løbes primært med pandelamperne på! 
Vi løb 15 super fede kilometer i torsdags og idag løb jeg 8 km. Alle i terrænet :)



Nyt lækker spor, som vi fandt torsdag aften. Smukt!

Jeg fik i går tilmeldt mig Fussigø Trail 30 km i går, et løb som forgår om en uge. Det skal nok blive godt.


onsdag den 18. december 2013

The Ginger Runner

En "Ginger" fyr fra USA har lavet en fed, og MEGET Amerikansk, race rapport fra North Face endurance challenge championship, et 50 miles løb tæt på San Fransisco. Selv om der er meget "kapoow" og glamour over videoen, synes jeg alligevel at den er super fed. Man følger ham både før, under og efter løbet.
Til juni venter mit første 50 miles løb, og det bliver fedt! - også selvom det ikke lige er i USA, men i stedet skal forgå i det vindblæste Thy :)

Hvis det er noget for jer, kan jeg anbefale de andre videoer og anmeldelser han har lagt op på hans hjemmeside/blog: http://gingerrunner.com


søndag den 15. december 2013

Morgen trail

Jeg hader morgener! - Normalt i hvert fald. Denne morgen var noget særligt fordi den stod i trailløbens tegn!
Jeg stod op 6.15, hvilket er klart tidligere end jeg er vant til! - og klokken 7 stod vi 9 (!) mand klar ved Flyndersø. Skive Trailrunners skulle på tur!

Fra start, og stort set hele vejen regnede det, både det man kalder støvregn, men også mere almindeligt regn, hurtigt kom vi dog ind i skoven, så det var ikke et problem! Stierne var dog meget våde, og jeg måtte da også lige ned og smage på det, da jeg overså en rod i mudret! Jeg landede dog blødt! :)




Vi fik løbet små 20 i alt, og som det forhåbentlig fremgår af videoen, så havde vi det sjovt og det var en virkelig fed tur! - Helt klart den tidlige morgen vækning værd!

fredag den 13. december 2013

Trail-art

Igår fik jeg leger lidt med noget billedredigerings udstyr her hjemme, og for sjov skyld valgte jeg et par af mine nyeste 'skud' fra naturen som motiver. Det her kom der ud af det:








Alle billederne er taget med en iphone 4.


onsdag den 11. december 2013

Farlig trail!

I går løb vi (skive trail runners) en tur bag kassernen. Vi fik en del ekstra udfordringer pga de mange væltede træer, men det var virkelig sjovt!
På et tidspunkt blev det dog lidt 'farligt' da vi kom forbi et skilt med skriften: Miner. :) vi løb pænt uden om!
Jeg fik løbet 15 km og det var dejligt at komme på en lidt længere tur i skoven igen.




søndag den 8. december 2013

Råd om energiindtag

Jeg læste i dag et ganske interessant blog indlæg fra Trailøberen/Moses om energiindtag i forbindelse med Ultraløb, som jeg gerne vil dele med jer.
http://moseslovstad.com/2013/12/08/energize-me/
Meget af det der står kan jeg tilslutte mig, desværre synes jeg ikke at min økonomi rækker til at jeg skal fylde mig med overprisede gels, barer og energidrikke. Jeg ved ikke om han får det sponserede eller om det er billigere i København, men jeg synes det er vildt (for vildt for mig) hvis jeg skulle bruge 100-150+ kr. hver gang jeg skulle løbe en længere tur.

Hvad gør jeg så? - Tja, så må jeg jo søge alternativer. Nu lyder jeg måske for hellig, men jeg indtager skam også gels og barer. Og til tider også energidrik, men langt fra alle gange!
Nu løber jeg jo så heller ikke 200-300 km. som Moses sommetider gør, så jeg har, føler jeg selv, selvfølgelig heller ikke det største behov for at indtage mere end det de servere til løbene.
Men skulle jeg lave min energizer liste (som Moses) og PRØVE at lave en liste over hvad jeg synes virker FOR MIG og hvad jeg kunne finde på at gøre op til et løb og under et løb.

Dagen før, ekstra fokus på drikke og mad. Ikke for meget fed og usund mad, da det gør at jeg bliver for tung i maven. Men gerne lidt slik og chips, samt cola. (En gode, muligvis ikke fornuftigt) Det giver mig lidt ekstra energi i tanken (tror jeg selv). Drikker måske lige en tand mere end jeg burde, og det resultere som regel i at jeg skal tisse mange gange før løbet og inden for den første time under løbet.

På dagen: Morgenmad, en lille skål havregryn med mælk. Gerne med rosiner og få nødder. Jeg spiser ikke normalt meget til morgenmad, og det gør jeg selvfølgelig heller ikke når jeg skal ud og løbe. Der skal i hvert fald gå minimum 1 time efter morgenmaden er indtaget til jeg skal løbe. - ellers bliver jeg simpelthen for tung i maven. Derudover drikker jeg også minimum ½ liter energidrik (pulver), HVIS jeg skal til et løb (jeg gør det ikke til træning).

Under løbet: Det er her jeg ikke har så meget at byde ind med, da de løb jeg primært har løbet indtil nu har været løb med mange depotet.
Faktisk har jeg kun to gange prøvet at løbe ultraløb med få depoter (2 depoter ved hver af dem). Til de løb havde jeg 4-5 gels, 2 barer og vand med. Gels virker ikke på mig (mere) og jeg er bruger dem kun sjældent mere. Desuden synes jeg det er for dyr energi. Ved begge løb, indtog jeg kun gels de første par timer og jeg kunne ikke klarer synet af dem de sidste par timer.
Til de lange løb er jeg til gengæld blevet glad for energibarer, og spiser lige nu dem fra high 5 og Maxim. De giver mig energi og noget til maven.
De to løb som jeg omtalte tog ca. 6 og 7 timer at komme igennem, og over så lang tid SKAL jeg altså have noget at spise og der passede det fint med to barer. Til de to løb var der, som skrevet, også to depoter, hvor jeg selvfølgelig også fik forsynet mig. Der tager jeg som regel bare det jeg har lyst til, men typisk noget salt (peanuts eller chips) og cola! (jeg er fuldstændig lige glad med mærket, bare det er brunt og fyldt med god smag og sukker!).
Jeg har også forsøgt mig med poser med slik i rygsækken, men typisk bliver jeg hurtig træt af det søde og har trængt til salt i stedet. Der har jeg OK erfaringer med piratos, der dog kan være lidt svære at sluge.
Jeg vil overveje peanuts i en pose til mit næste store løb. Noget jeg formentlig vil teste til Thy Trail Marathon. :)


Nu skal det jo slet ikke lyde som en kritik af hvordan andre gør det, og jeg vil da helt sikkert tage nogle af de gode råd til mig, som Moses giver på hans blogs. Især det med indtaget af energidrik undervejs. Hvor jeg måske skal have nogle af mine energitabs med, hvor jeg så kan fyrer dem i en dunk eller et glas i depotet. Og jeg kan selvfølgelig også tilslutte mig det citat som Moses sætter ind til sidst: "Listen to everyone – follow no-one". :) Så prøv dig frem :)

fredag den 6. december 2013

Bodil Storm

Wiiii, sikke en medvind, det var fuldstændigt umuligt at løbe over 5 min/km i dag, i hvert fald når der var medvind. Modvinden tja, knap så stærkt!
Bevæbnet med mit kamera tog jeg ud på en 12 km lang tur, for at se på de skader og spændende udfordringer Bodil har lagt for os!
I skoven var der rigtig mange væltet træer og flere af dem også væltet hen over nogle stier, men de skal nok blive fjernet igen.

På vej hjem fra skole, så vi at fjorden var nåede helt op over dæmningen og Limfjorden kæmpede for at komme over land!
Billedet er lånt fra facebook.dk

Jeg skulle selvfølgelig der ned og det var faktisk halv vildt der nede, flere steder var vejen oversvømmet, nok til at jeg fik vand til midt op på skinnebenene.










Men sjovt at løbe i var det!

onsdag den 4. december 2013

Undskyld

Jeg bliver nød til at undskylde mit fravær over for jer, men weekenden har budt på en fødsel af min datter Nynne, 5 dage før tid. Så vi var begge noget overrasket da vi natten til lørdag blev nød til at kører på Viborg sygehus og kl. 09:05 blev vores lille Nynne født. 3044 g og 50 cm lang (kort). Super lille pige, hvor alt er vel, men tilværelsen som 3 barns familie KAN mærkes. 

Dog var jeg så heldige at jeg igår fandt tid til 8 kms trailløb i mine nye sko: salomon sense mantra, som skulle være en vildt god sko :)
Skoen minder en del om sense ultraen som jeg virkelig er vild med, men rigtig mange anmeldere på nettet skriver at mantraen er bedre, så det glæder jeg mig til!! :)