The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

lørdag den 30. juni 2012

Samlet igen

Familien er samlet igen, denne gang med et medlem mere.
Mor, datter, søn og far har det godt. Far så godt at han tillod sig en løbetur på 13 her til aften. Dejlig tur med fin fart (4.45 min/km.). Imorgen håber jeg på endnu en tur


Endnu et pragt eksemplar

Torsdag morgen blev vi forældre til en lille pige, Nanna. En lille fin pige der stadig opholder sig på hospitalet sammen med hendes mor, dog forventer vi at de får lov til at komme hjem i dag.
I sådan en lykkelig, stressende og helt igennem fantastiske tid har jeg selvfølgelig ikke fået trænet.. Men det skal nok komme igen.

Om 8 dage står den på marathon i Rold skov, forventer ikke pr denne gang, men et stille rolig kontroleret løb hvor væskeoptaget skal forbedres oven på sidste marathon (kalkmine marathon).
Mere om det en anden dag.


tirsdag den 26. juni 2012

Når man nu ikke kan løbe

Så kan man da cykle!
Lige nu holder jeg godt nok lige en pause, da styret lige har givet mig en mavepuster pga en lidt høj bro-kant! Av
Min tå er i bedring, men er stadig pakket ind pga. der igår aftes stadig var blødninger.
Håber at kunne løbe en kort tur senere..


Styret der smagte på min mave! Av. Heldigvis kunne jeg sunde mig ved Skive å (Karup å).

Nå nu er det blevet senere. Ja faktisk endte det med at jeg løb 4 km. lige efter jeg kom hjem fra cykelturen. Jeg kunne mærke tåen lidt, men løb langsomt og tog hensyn. (Puls gennemsnit på 127 (53 %). - Så det gik langsomt! - Men skønt at komme igang igen.
Nu får tåen fred for i dag og så håber jeg, at jeg kan løbe lidt længere i morgen.

mandag den 25. juni 2012

Ingen løb i dag

Desværre, ingen løb for mig i dag! Foden er, som I kan se bundet ind, da jeg har fået skåret en fodvorte væk, en stor grim en! Så jeg her nu et kæmpe hul på nummer 2 tå! (av forresten)


søndag den 24. juni 2012

Mudder og regn

Guf for et par trail sko!
I alt 17 km i skoene, hvoraf de 10 var ren trail flere med vandhuller, mudder og masser af bakker! Guf!


Slapper ved strandkanten


Ditto







Splat

SPLAT!


SPLAT!


Som grød nogle steder

og Bambi nærkontakt!

Hjem over..

Happy blogs-day!

Her den 11/6 havde min blog 1 års fødselsdag, selvfølgelig havde jeg glemt dagen, da den i terorien er fuldstændig ligegyldigt. Kom dog i tanke om det her for et par dage siden, og så har jeg tænkt lidt over hvordan det skulle markeres!

Følgende kom der ud af det:
Alle mine billeder fra de sidste års tid, samlet med noget lækkert musik. (årsgang i løb om man vil!)

lørdag den 23. juni 2012

I trailskoens terræn

6.11 km. På 31.28.. Det er statsne på dagens trailtur. - det er efterhånden alt for længe siden jeg har haft mine Cascadia 6 (trailsko) sko på, så mine føder skulle lige vende sig til dem igen. Men wow hvor er de bare lette og flyver nærmest over den lette mos bund i øvelsesterrænet. Love it!
I alt 44 km i denne uge og.. Der er stadig en dag i morgen ;-) - Hvem sagde 60 km. i denne uge?


Super årstid!

Og se så.. Et nysgerrig egern :)

Smukt smukt og atter smukt!


Western States 100 Miles Endurance Run - Squaw to Robinson Flat

torsdag den 21. juni 2012

18 km. i varmen

Puha da, jeg drypper af sved.. 18 km. på 1.28 i denne varmen: fantastisk!
Fik lagt ruten sådan at jeg kunne besøge 2 kirkegårde på vejen (en ved 6 km. og en ved 11 km.), så væskebalancen var i orden. Super tur, super omgivelser, som I kan se, og ikke mindst super træning!




onsdag den 20. juni 2012

Endnu en 10er

Efter en dejlig sommerfest i min søns børnehave, med lidt for meget mad, satte jeg igang i endnu en 10 km. tur.
Var lidt tung, nok mest pga. al maden, men det gik da! Tog 51,44 min. At løbe de 10,16 km.



tirsdag den 19. juni 2012

Ti tirsdag

10 km. Lige efter arbejde, noget gur! ;-)
Går og overvejer at sætte trænings-mængden op, mere om det længer nede .. og ikke mindst hvorfor!


Smuk dag i dag

Karup å, Skive å. Super sted, som I nok kan se.


Nu til hvorfor jeg vil løbe længere i min træning.

Selvom jeg ofte har svært ved at følge mine mål (40-42 km. ugentligt), så har jeg alligevel lavet en aftale med min selv om, at jeg vil øge min træning over de næste par uger.

Hvorfor? - Fordi jeg gerne vil deltage i Hjerl Hede's dobbelt marathon ELLER 12/24 timersløb i Viborg til August. Min grundform er fantastisk god, det er da slet ikke nogen tvivl om. - Jeg føler jeg kunne løbe- og gennemføre, et marathon hvor som helst og når som helst. - og når mit overskud er til det, ja så er det vil bare med at komme af sted.
Jeg vil vente lidt med tilmeldingen, nu vil jeg først og fremmest løbe, løbe og løbe. - og så ta' den der fra!

Umiddelbart tænker jeg ca. 50-80 km. i ugen, vil være fint. - og så vil jeg især træne på "trætte ben". Dvs. lørdag 25 km. Søndag 25 km. (eller ligende), altså prøver at løbe hvor energi niveauet er lavt fra start af.

Eneste "minus" er, ej, ok, eneste plus ;) er at min kone har termin om 9 dage, så selvom jeg har barsel fra på fredag og 6 uger frem, så kommer mit løberi altså lige i anden række. Men håber dog alligevel at finde tid til det (mon ikke det kan lade sig gøre!).

Sidst min ikke mindst skal jeg (fandme) snart til at styrketræne! - Min evige svaghed: Jeg gider ikke! - Men det skal jeg hvis jeg skal løbe et løb på 84 + km!

lørdag den 16. juni 2012

Den dårlige uge, der blev lidt bedre

Af total mangel på selvdisciplin har jeg desværre ikke fået trænet i 3 dage! Selvom tiden har været til det, kunne jeg ikke lette min røv og komme af sted. Og så ender det jo med at man står her, lørdag med 1,5 dag tilbage af uge og mangler 32 km.
Hvad gør man så??? Jo man KOMMER AFSTED!!!
Jeg kom af sted i dag og det blev til lige over et halvmarathon, fandt en lille ny skov (se billedet) med et fedt spor, som jeg helt sikker skal besøge igen. (kunne egentlig have været meget sjovt at have set mit ansigtsudtryk for min mund gik fra øre til øre .. Super sjovt!). Desværre ligger den lille skov bare 9 km væk fra hvor jeg bor og er vel kun ca. 400 meter lang, men de små glæder skal der også være plads til, ik?


Den lille nye skov.

Resen kirkegård, svær at se på billedet, men fjorden er lige mellem træerne.

Udsigt over Skive midtby.

Fandt faktisk lige ud af at jeg har rundet de 1000 (løbe) km. i år her i mandags. Så jeg er godt på vej til at ramme mit mål på 2000 km. i år!

I Morgen venter der minimum 10,5 for det er hvad jeg mangler i denne uge, for at have løbet 42, som der er målet :)

tirsdag den 12. juni 2012

1 på hjul og 2 på ben!

Søndagen efter skovtroldeløbet, cyklede jeg en tur, mest af alt for at hente løbemagasinet, der på næstsidste siden havde omtalt min blog. - Fino fino, så må vi se om det kan ses på antal læsere i nærmeste fremtid :) (((((Tak for tippet kære læser, du ved hvem du er :)))))) Men også for at få løsnet nogle MEGET ømme stænger (faktisk kan jeg stadig mærke dem i dag (tirsdag)).
Det blev til lige over 15 km. med masser af bakker og enorme mængder mudder i skoven! - Nogle gange så galt at jeg skulle af cyklen for at komme op!
Men super tur på cyklen, det havde jeg squ savnet!

Mandag skulle jeg ned i klubben og tage tid til et timeløb/sponsor løb - Men fik også lige klemt en hurtig 4'er ind :)

I dag (tirsdag), fik jeg lige efter arbejde, slået græs og derefter løb jeg 6 km. - Igen en relativ hurtig en af slagsen!

I morgen truer en lang arbejdesdag, fra morgen til aften og en endnu længere en på torsdag. Men håber jeg får klemt en eller to korte ture ind alligevel! :)

lørdag den 9. juni 2012

Bronze

Det blev til bronze i skoven, selvom jeg var hurtigst i dag.

Jeg havde på forhånd sagt at 4 omgange (ca. 17.2 km.) ville være godkendt.
Selve ruten var oppe i skoven, og var 4,3 km lang, nærmest uden flade stykker. Pga. Min alder skulle ruten gennemføres på under 22 min for ikke at ramme tidsgrænsen!

Fra starten lagde jeg mig i front, og jeg blev alene der oppe på alle omgange(zzzz).
Men stort set alt gik galt i dag.
Først fik jeg vurderet forkert i morges, da jeg skulle vælge sko. Jeg tog nogle for tunge sko, og i bagklogskabens klare lys; skulle jeg nok have valgt de hurtige sko.
Under løbet gik det hurtigt op for mig at mine CEP tights IKKE sad ordenlig, og det resulteret i et gigantisk slid sår allerede efter 2 omgange (av).

Men jeg fik selvfølgelig gennemført de 4 omgange og havde faktisk sparet 6 min op, så muligheden for 7 omgange var helt sikkert til stede, hvis det ikke lige var for de skide irriterende tights. Så jeg valgte at stoppe, og dog...

Jeg løb faktisk to omgange senere, først trak jeg en rundt på hans sidste omgang og til sidst kom min far også og ville prøve ruten (hvilket forklare mit lidt langsomme snit).

I alt fik jeg løbet lige over 25 km på lige over 2 timer. Godkendt træningspas ;) og en bronze medalje.

onsdag den 6. juni 2012

After work

.. Nej ikke en pilsner. Men selvfølgelig en løbetur. Denne gang fra midtbyen og hjem. Så har i dagens anledning taget et billede af træbroen fra den anden vinkel af! Wow :-)
I alt 6.5 km fik både klemt lidt skov og bakker ind imellem asfalt stykkerne, så absolut en godkendt dag!


Indianer stien snor sig gennem skoven ;)

- Ja, det går vildt for så sig sommetider.

Og så TRÆBROEN!!! .. ;)

tirsdag den 5. juni 2012

Forsinket status på maj 2012

Her følger min LØBE træning (kilometer) for maj måned 2012:


Maj
  1  t 18
  2  o 6,04
  3  t 7,083
  4  f 12,085
  5  l 12,37
  6  s
  7  m 19
  8 t
  9 o 8,043
  10 t 5,07
  11 f 7,038
  12 l 5,288
  13 s 15,104
  14 m 20
  15 t 4,308
  16 o
  17 t 42,195
  18 f
  19 l
  20 s 4,026
  21 m 3,034 21
  22 t
  23 o 5,113
  24 t 12,04
  25 f
  26 l 25,043
  27 s 10,026
  28 m 5,323 22
  29 t  7,452
  30 o
  31 t 13,113
sum 209,794


Hvis jeg skal sige det selv: "en godkendt måned"! - Mit mål er altid (som start: løb minimum 40 km. i ugen (mandag til søndag). Der efter 200 km. i alt på en måned. Kombiner gerne med ca. 10 km. cykling (MTB) om ugen (ikke mere for det kører jeg squ sur i!). - og så min akilleshæl: styrketræning - hvor jeg er endt med bare at sige: Alt det jeg når ER FINT! :/

Denne uges træning har indtil videre bestået af en halv hurtig tur igår på 4 km. (4.20 min/km). Og i dag 10 km. med et snit på 4.57 min/km.
Jeg føler at farten stadig er i mine ben, men jeg skal bruge mere energi på at få det frem. Håber at det lykkedes på lørdag til skovtrolde løbet, hvor bronze medaljen (17,2 km) stadig er mig "main-goal". Men en sølvmedalje vil være awesome (30 km.). Guld bliver urealistisk, da det kræver at jeg skal løbe lige over marathon distancen på MAX 3.40. - Vel og mærke i virkelig hårdt terræn!

VI SES

søndag den 3. juni 2012

Festivalen er slut

.. Og jeg har lidt der skal indhentes!
Så i dag står den på 11 km. Og det er bare perfekt i forhold til at min krop er jævnt smadret ovenpå 4 dage med pomfritter,burgere og alkohol hver dag! Smager godt, men det er gift for kroppen!

Imorgen truer en arbejdsdag, hvor jeg regner med at klemme en lille tur ind. Tirsdag har jeg fri hele dagen hvor der gerne skulle komme et lidt længere træningspas ind.
Næste weekend har jeg godt nok skrevet at jeg overvejer xrun på mors, men jeg synes ikke at lysten er til det. Så jeg tror jeg napper et lokal løb: "skovtrolde løbet", hvor man selv bestemmer distancen. Ruten er lige over 4,3 km. den rute skal så gennemføres inden for en tidsgrænse, hvor der kan spares tid op. Men ruten er meget kuperet og med min tidsgrænse, bliver det et meget hårdt løb. Men regner med 4 omgange, hvilket giver en bronzemedalje. 7 giver sølv og 10 giver guld.