The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

mandag den 30. april 2012

Sol!

Hold da op, man sender en klage ud på nettet, om det dårlige vejr.. Og kort tid efter får man godt vejr. Og idag 17 grader og høj sol! Fedt!!!
I dag 4 meget langsomme kilometer med Noah i babyjoggeren. De 4 km. afslutter en udemærket måned. Fremhævet ved årets første marathon og så selvfølgelig min pr på halvmarathon distancen.


søndag den 29. april 2012

Tak Peter

Kære Peter Tanev

Tak for hurtig respons, jeg nød min eftermiddagen i haven med samling af en sandkasse og græsslåning. - t-shirt.
Fortsæt endelig det gode vejr!

Mvh.
Dennis

8 km recovery..

Ovenpå gårsdagens personlige triumf, havde benene det heldigvis nogenlunde. - og da jeg i følge min plan manglede lige over 12 km., hvis jeg skulle nå mit april-mål på 200 km. Så var det bare af sted.
Og det gik fint, fik lusket mig igennem 8 km. i et stille og rolig tempo (lige over 5 min/km) og fik både løbet på asfalt og i mudder: "Skjønne sager" ;)

I morgen venter 4 km. - fordi jeg skal! Og derefter venter en kort arbejdesuge (fri fredag), så regner med at der skal logges nogle MTB kilometer i løbet af ugen! - Og så selvfølgelig noget løb! :) - Minimum 40!

18 dage til Kalkmine marathon! - Glæder mig helt vildt!

Og tilsidst en lille personlig hilsen til Peter Tanev: "hvor fanden bliver det gode vejr af"???????!

lørdag den 28. april 2012

PR!!! Jesperhus halvmarathon 2012

For 3. gang skulle jeg deltage i det behårde halvmarathon på Mors.

En længere anmeldelse kan læses senere på www.motionslob.dk, men løbet er og bliver et af mine favorit løb. Ruten er hård og smuk, der er styr på mange af de små detaljer og så ligger løbet kun 30 minutters kørsel hjemmefra mig, hvilket selvfølgelig også er skønt!

Da løbet blev skudt af sted i dag, gik det virkelig langsomt, normalt spæner alle, inkl. mig selv, af sted. Men i dag var der faktisk kun 3 løbere der ville noget fra start, to mænd og Skives topløber Vibeke Houlborg. - Men de var så tilgengæld hurtigt væk, især de to mænd så jeg kun de første 3 km. hvorefter de blev væk.
Men pga. det langsomme udgangstempo befandt jeg mig pludselig på en 3. plads (samlet 4. plads) og jeg begyndte at tænke: "hvad fanden sker der lige her"???

Jeg valgte dog at holde hovedet koldt og løbe mit eget løb, da jeg efterhånden kan ruten godt og viste at de sidste 6-7 km. er benhårde! Alligevel var der en tanke inde i hovedet på mig, der sagde: Hvornår får du nogensinde chancen for at blive nr. 3 til et halvmarathon igen? - Men efter 3 km. blev jeg overhalet af en løber bagfra. - Han var godt løbende og fik hurtigt skabt en hul ned til mig på ca. 50 meter.
Kort efter kunne jeg høre skridt bagved mig igen, "men det skulle blive løgn" tænkte jeg og satte farten lidt op. Han blev sat og jeg så ham ikke igen før jeg var kommet i mål. "Ok, 4 pladsen "er sikker" nu" tænkte jeg!

Nu var sigtekornet indstillet på herren foran mig, og min plan var at holde de ca. 50 meters afstand og så håbe på at han ville løbe tør i Legindskov (bakkerne).
Men jeg skulle virkelig kæmpe for at holde på, og i stedet for at have overskudet og dermed fordelen da vi kom ind i skoven, var jeg i stedet blevet godt træt og jeg bestemte mig for at opgive håbet om 3. pladsen. - Men en anden ting lyste pludseligt op på min lystavle: PR!
Hvis jeg kunne holde tempoet oppe kunne jeg sætte pr. og selvom det værste stadig var foran mig og pulsen var blevet meget højere fortsatte jeg. Mere, Mere OG MERE! - Jeg bannede og svovlede mig selv langt væk, men jeg fortsatte! Jeg kunne stadig se 3. pladsen foran mig, men han var for langt væk til at jeg kunne nå ham.
På et tidspunkt overhalede han også Vibeke, der havde svært ved at løbe på det, til tider, fedtede underlag i skoven.

Jeg fortsatte og ca. 1 ½ km. før mål overhalede jeg også Vibeke og min puls var tårnhøj jeg kæmpe for at få en tid under de 1.25 og spurtede ind imellem de gående 3,5 km. løbere på de sidste par hunrede meter. - Super svært at holde tempoet, når små børn og voksne mennesker vimsede fra side til side, heldigvis skete der ingen uheld hvor jeg var, men det kunne virkelig have været gået galt!

Men jeg nåede det og satte for anden måned i træk PR på halvmarathon distancen: 1:24:34! OG en 4. plads! - En super tid, på en super hård ruten. - Et glimrende bevis på tesen: "Man kan meget mere end man selv tror!" - og jeg kan ikke lade vær med at tænke på hvilken tid jeg kan få på en helt flad halvmarathon ruten, kan jeg løbe hurtigere???
Især taget i mente at jeg op til løbet ikke havde haft super forberedelser, hvor mange af mine rutiner ikke var blevet overholdt! - En spændende fremtiden :)

onsdag den 25. april 2012

Onsdagens træning

Oven på den seneste uges slid med at komme ud af døren, er det gået meget bedre i denne.
Indtil videre er det blevet til 23 km. Fordelt på 3 ture.
Mandag blev det til 4 km, tirsdag blev det til 5 km. og i dag blev det til 14,5 km med rimelig tempo.
I morgen ser det ud til at blive en trænings fri dag, da skemaet ser booket ud. ;)

søndag den 22. april 2012

Hævn!

Over mig selv... Jeg fik taget mig sammen!! :)

Igår fik jeg løbet en god lang tur på 24 km. Udover et lille slidsår bagerst på venstre hæl, så gik turen fint. Jeg hyggede mig i hvert fald fint i de 2 timer det tog!

I dag stod det på fodbold-kiggen og et besøg på en økologisk bondegård ;-) så ingen løb i dag. Og lige til sidst: Tillykke til Jesper Faurschou, der skal en tur til OL til sommer!


Det bliver grønnere og grønnere...


Skive Å, lige før jeg krydser den!

Udsigt fra Skive Å

Dagens sidste, efter ca. 20 km.. En tur i skoven! Lidt ubehagelige lyde fra den lokale skydebane, fik mig dog alligevel til at søge hurtigt ud af skoven :)

fredag den 20. april 2012

Pokkers svært!

Det er pokkers svært at finde tiden til at løbe!
Det er pokkers svært at finde tiden til at blogge!
Det er pokkers svært at tage sig sammen til en lang tur!
Det er pokkers svært ikke at beklage sig!

I morgen tager jeg hævn!!

Indtil videre er det blevet til 3 tur i denne uge, men 3 små korte ture. En på 4, en på 7 og en på 5 km! Mangler stadig 24 km! - Men weekenden venter foruden, og så SKAL der løbes langt!

Stay tuned!

søndag den 15. april 2012

Weekendens motion


Lidt nyt igen..

Fik denne sang på hjernen i dag, og synes egentlig at den passede meget godt på min løbehumør og vejret!


Dagens tur, havde jeg bestemt på forhånd, skulle være en stille og rolig tur på ca. 15 km.
Jeg startede med at løbe ud i det militære øvelsesterræn og løb derefter bare der ud af. Fandt nogle nye skovstier og prøvede dem, og fandt faktisk nogle helt fantastiske steder. Bare fedt at være "i et" med naturen, ingen biler, ingen mennesker.. bare total i orden løb!!
Fik også en kort tur langs Skive Å, hvor en rovfugl "passede på mig".. Argh! - Nu er det vidst ved at være sæson for de skiderikker igen! - Se evt. et indlæg jeg lavede sidste juni. Så vil I vide hvorfor jeg HADER de kræ!
Sluttede af med lidt asfalt fræsen hvor tempoet kom lidt op. Men ellers en stille og rolig tur med et snit på 5.06 min/km.

Tog lidt billeder på dagens tur (se lige himlen!!):

Hede til venstre og skov til højre.. Luksus :) Jeg valgte venstre i dag.
Mit nye ynglings løbested? - Ca. 5 km. hjemmefra, perfekt! :)

På vej ned mod Åen og klar til at løbe hjemad. Netop passeret en time.
Åen til højre og jeg skal under broen! :)
Dato Distance Uge og kommentar

9 m


10,566

15Jeg har egentlig allerede beskrevet turen tidligere på ugen.
Men efter nogle hårde start km. løsnede benene godt op.



10 t


11 o


5,19

Back. Ingen smerter.

12 t


3,04

Cyklede en tur ud i mili området og løb 3 km. ren trailløb der ude. Fed tur, dog havde jeg lige spist aftensmad, så sidestik var desværre en del af det.
Men fik også cyklet ca. 10 km.

13 f


6,04

Super løbetur efter arbejde. Skulle bare holde benene kørende, for bagefter at tage en lidt længere tur i weekenden.
Fik min mountainbike tilbage fra mekanikeren, så var ude og køre lidt på den efter min løbetur. I alt 6 km. cykling, og den "spinner" nu :)

14 l

Tattoo og hviledag!

15 s


16,25

Dagens tur, som er beskrevet længere oppe :)


I alt 41 km. - Fin "rebound" uge, ovenpå årets første marathon. :)




onsdag den 11. april 2012

Jeg lever.. stadig! :)

Ja, intet nyt er sommetider godt nyt!

Jeg har haft det rigtig fint siden fredagens Brutal Marathon! - Jeg har fået løbet 3 ture og i alt har jeg løbet lige i underkanten af 21 km.

Første tur var i søndags på 4 km. med Noah i joggeren, det var meget hårdt at komme i gang, især pga. joggeren. Men vi stoppede ved en legeplads, så jeg kunne strække ud og han kunne lege! Men havde det kanon de sidste 1,5 km. så det var alligevel en "OP-tur" :)

Anden tur var i mandags, altså dagenefter. Denne gang på en noget længere tur på små 11 km. Jeg kunne mærke at jeg stadig var ramt, så jeg blev nød til at sætte farten lidt ned de første 6 km. Men derefter gik det fint! - og smerterne gik gradvist væk i løbet af mandagen, så det var bare perfekt!

Og tredje tur var i dag, en kort, men relativ hurtig, tur på 5,2 på lige under 25 min. Helt uden problemer!

Ellers kan jeg berette at jeg er startet på arbejde igen, efter min dejlig lange påskeferie. Så det er bare.. tja.. arbejde :)
                                                                                                

Dean Karnazes, en amerikansk ultraløber, der blandt andet har skrevet flere bøger om løb, har givet et kort interview til Time i USA. Egentlig altid sjovt og spændende at høre de sande legender fra løbeverden udtale sig til "knap så løbe interesseret" mennesker.
Læs det her: http://entertainment.time.com/2012/04/11/ultramarathoner-dean-karnazes-cant-stop-to-talk/

lørdag den 7. april 2012

Brutal Marathon 2012

Brutal marathon, Danmarks hårdeste marathon? Ja, det skal nok passe :)

Dagene op til løbet havde min ryg sat sig fast og var virkelig til stor gene for mig, så jeg havde unødvendig meget kriller i maven, da jeg kørte afsted til Aalborg, på en fredag jeg frygtede der skulle blive en meget lang fredag!

Start gik og jeg følte faktisk jeg var klar, rygsmerterne var ikke store mere og jeg tænkte, at hvis jeg bare kunne holde mig kørende til ca. de 30 så skulle jeg nu nok gennemføre!
Men smerterne holdte sig væk da jeg kom igang med at løbe, i hvert fald i ryggen. :)


Det gik faktisk fremragende i dag, selv om løbet byder på 2 vanvittge stininger: Den først en stigning på lidt over 1 km. og det er altså ikke sådan en lille en, nej, det er "sådan en man normalt vil se om man ikke kunne løbe uden om" stigning! Ouch! ;(

Men den værste stigning kommer ca. 1 km. før mål (ruten skulle gennemløbes 6 gange) en relativ kort en´(200-300 meter), men fuldstændig sindsyg stejl stigning, med "alpe d huez" stremning på toppen, hvor tilskuerne var vilde! - Så for ikke at skuffe dem løb jeg selvfølgelig alle 6 gange op ad den! Selvom det virkelig var hårdt. Nogle gange føltes det faktisk som om at benene ikke kom fremad! - Men FUCK det var fedt! :)
Faktisk løb jeg hele vejen, kun med stop ved depoterne, mine ben var fylvende i dag! - Og uden at lyde alt for selvfed, så var mine ben aldrig helt presset og jeg cruisede igennem Brutal Marathon anno 2012, på 3:33:29. Super fedt!

Det var forresten min anden bedste marathon tid nogensinde! :) - og mit marathon nummer 14!

I kan læse min officelle anmeldelse på http://motionslob.dk/testteam/brutal-marathon-2012

onsdag den 4. april 2012

5 på ben og 14 på hjul

Ja overskriften siger vel det hele. Sidste løbetur inden Brutal marathon, på 5 km. Og krydret med en cykeltur på 14 km.. Og nu playstation! ;-)


tirsdag den 3. april 2012

Kun 3 dage tilbage..

..Til en af årets største oplevelser: Brutal Marathon i Aalborg. Og det bliver BRUTALT!

Dagen bød på en afslappende løbe tur på lige over 8 km, på 38 min. Ja, dejlig tur og vigtigt at benene føles gode inden fredag!
I morgen står dem igen på en stille og rolig tur, inden torsdagen byder på afslapning og måske en cykeltur!

Kan forresten fortælle at min søns børnehavestart gik over alle forventninger, så vi er et par lettet forældre for tiden! ;-)

Vindstille i dag: DEJLIGT!! Træbroen og fjorden lige fremme. Vandet var helt stille i dag: FLOT! :D