The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

søndag den 28. juli 2013

Bakketræning!

En god weekend er ved at være slut!

Ugen startede jeg stille og roligt ud, da jeg ikke var helt frisk endnu, efter sidste uges mange kilometer på benene og på cyklen.
Efter to korte ture tirsdag og onsdag blev det til en lidt længere en torsdag, men energi niveauet var helt i bund og lysten var helt væk. - Jeg gav varmen skylden! Jeg fik dog slæbt mig igennem 14 km! Fredag gav jeg mig selv en hviledag!

Lørdag bestod af et dobbelt træningspas, først 11 km. trailløb og derefter 40 km på racercyklen. I alt 2,5 timers træning! - På en brandvarm dag!

I dag søndag, inspireret af facebook siden: Vertikal Kilometer - 1.000 hm på tid i DK løb jeg ved middagstid 10 km. op og nedad. I alt ca. 500-600 HM!
Knæet, benene og kroppen generelt havde det fint over de mange "op og ned ture", langt de fleste ture op ad blev dog også gået / power hiked!


Alt i alt, en super uge, der startede skidt, men endte med en af de fedeste ture længe!

En del af bakken.

Nu med video:


tirsdag den 23. juli 2013

Hippieløb






Barfodsløbere, forfodsløbere, poseløbere, midtfodsløbere og ja så er der hællanderne (de onde!!). :)

Første gang jeg hørte om barfodsløbere var for et par år siden, på dourun.dk's forum. Jeg tænkte at de var da fuldstændig vanvittige, mest af alt fordi vi nærmede os vinteren og kulden!
Men pludselig dukkede der flere og flere mere eller mindre saglige artikler op på nettet og i diverse løbeblade, ikke kun med decideret barfodsløb, men også med poseløb eller forfodsløb.
Jeg tænkte ikke specielt over det, udover at jeg synes det lidt var noget hippie pjat og at kilen i skoene var vejen frem! - "Bare fordi vi løb sådan som hulemænd, betyder det jo ikke at vi skal løbe sådan i dag!!" - Sådan var min holdning nok!
Men alligevel, så, så jeg flere og flere løbere til arrangementer med helt tyde, lavprofilerede sko på. - Ikke så mange HELT barfodet "barfodsløbere"! Men med RIGTIGE sko på, bare uden kilen! - og som tiden gik, blev jeg mere og mere interesseret i HVORFOR! Jeg fik googlede en masse om det, men kom aldrig videre med det, end det virker underlige, men sært interessant. - Men nu går det jo lige så meget med det jeg kender, så hvorfor lave om på det?
 
Efter mit tummel med knæet det sidste års tid, købte jeg, vel lidt tilfældigt, men på opfordring fra nogle trailløbere, mine Salomon sense Ultra. En sko, som Salomon selv beskriver således på deres hjemmeside: "Light weight racing shoe for forefoot runners, the Ultra provides added midfoot protection and durability for long, demanding races."
Det var egentlig først efter en del ture at det gik op for mig at skoen faktisk var en forfodsko! - og at jeg stille og rolig var ved at vende mine fødder til at løbe anerledes! - Eller i hvert fald fik muligheden for det!

Salomon sense Ultra.
 
Jeg havde et par måneder før, købt Brooks Ghost skoen, en såkaldt neutral sko, da min lokale "skopusher" ikke mente at jeg pronerede så meget mere! - Skoen havde da også en effekt lige fra første tur: Jeg kunne løbe igen - uden smerter! - Men de vendte desværre tilbage igen, ved for høj belastning.

Efter Salomon skoen kom ind i billedet, er kilometer antalet pr uge bare steget og steget og selvom jeg også løber i min Ghost i ny og næ, så er jeg sikker på at Salomon skoen har haft en betydning, og derfor også en lille ændring af min løbestil! - Jeg føler mig lettere, det er blevet sjovere at løbe og jeg oplever sjældnere og sjældnere smerter i knæet!
 
SÅ! - Her for et par dage siden sad jeg og googlede på nettet, og fandt en glimrende anmeldelse af Salomon Sense Ultra skoen, en anmeldelse, som jeg syntes var "spot on"! - I den anmeldelse sammenlignede han skoen med New Balance's 110 trailsko. Ikke en sko jeg kendte på forhånd, men efter lidt google søgning på skoen, og efter at have læst nogle gode anmeldelser af skoen, var det klart: Dem skulle jeg have.
Eftersigne skulle de have en anelse mere støddæmpning i skoen end i Salomon skoen, noget jeg synes mangler på de lidt længere ture, især hvis underlaget bliver hårdt (for meget asfalt f.eks.!).
Jeg fandt dem på slag tilbud på amazon.co.uk til kun 250 kr. inkl. forsendelse! - og i dag fik jeg så testet skoen! - og wow, jeg er ikke skuffet! - Den er let (vejer 191 g - i min størrelse "lille") - 16 g. mindre end Salomon sense Ultra. - Den sidder som syet til foden, ingen sål og så er den bare pisse fed at se på!


Lynet på dagens tur!


Jeg fik desværre kun tid til at løbe 4 km i dem i dag, men kunne nu sagtens have fortsat noget længere hvis jeg bare havde tid til det! Helt sikkert en sko jeg glæder mig til at løbe noget mere i!

Jeg må sige, at jeg har overgivet mig: Kiler kan være gode, men for mig, i øjeblikket, duer de bare ikke! - Den eneste jeg mangler nu, er en forfodssko med mere støddæmpning i, så en tur på asfalten igen kan blive god. Jeg har meget kig på Hoka one one's sko. - i Danmark er de dog utrolig dyre, så der går nok lidt tid før jeg skal have dem!

Er jeg mon blevet en "hippieløber"?? I hvert fald har jeg åbnet en ny dør!
 
Under dette kan man se lidt billeder af de to par sko. Salomon sense Ultra og NB 110.
 


NB skoen, testet i Boulder CO. (mekka for løbere i US)

Lækker sko

Kapow!

Profilerne. Salomon, formentlig lidt bedre til at stå fast i det løse. Begge er dog gode til en tør dansk sommer!


Til sidst, et "klassebillede". Piv frækkesko, begge to!

søndag den 21. juli 2013

Stilhed - en video fra foråret



For ca. 2 måneder siden optog jeg denne video. - I know jeg er sløv til at få dem uploaded.. Men her er den. Det er vist nok fra den 18 maj.


Update:

Ugen blev afsluttet med endnu en tur på den ny restaurerede racercykel (nye dæk og slanger). Turen var min 3. tur på cyklen i denne uge.
I alt blev det til: 44,2 km. løb. 69 km. på cyklen. Og masser af maler arbejde.. God ferie uge oven på et marathon!

I morgen truer en ny arbejdsuge og først om 3 uger står den på ferie igen.

Jul 21, 2013 UntitledCycling, sport 24.44 km 53m:33s 27.4 km/h 2:11 min/km -
Jul 20, 2013 UntitledCycling, sport 21.44 km 45m:25s 28.3 km/h 2:07 min/km -
Jul 19, 2013 UntitledRunning 17.00 km 1h:54m:39s 8.9 km/h 6:45 min/km -
Jul 18, 2013 UntitledRunning 3.16 km 16m:59s 11.2 km/h 5:22 min/km -
Jul 16, 2013 UntitledRunning 18.23 km 1h:39m:02s 11.0 km/h 5:26 min/km -
Jul 16, 2013 UntitledCycling, sport 23.27 km 49m:03s 28.5 km/h 2:06 min/km -
Jul 15, 2013 UntitledRunning 5.82 km 35m:04s 10.0 km/h 6:02 min/km


 

lørdag den 20. juli 2013

Beach patrol

I går aftes var min lillesøster og jeg på 'beach patrol' langs Limfjorden. I alt 17 km op og ned ad stranden nord for Skive.

Vi startede ud ved 19 tiden og efter ca. 50 meter på græs havde vi allerede ramt stranden. - Til dem der ikke kender Skive strand, så er stranden er god blanding af: små sten, store sten, grus, muslingeskaller, tang, blød og hård sand! - Det hele kombineret med adskillige vandpassager, da stranden flere steder er "smeltet" sammen med søgræs, træer og skrænter. - Vandet blev dog aldrig dybere end til lige under knæene, og med vandtemperatuen liggende på ca. 20 grader var det slet ikke et problem.

Allerede efter få hundrede meter kom de første udfordringer - og nok dagens værste! Lavt hængende træer der gik helt ud over vandet. - De første par stykker kunne vi kravle over, men senere måtte tæerne ud i vandet ;) - Det var her at jeg rev hul i min nye Salomon taske for en lille måned siden.

Efter nogle få kilometer kommer man til en mindre å der udmunder i Limfjorden, enten kan man vælge at hoppe i og se hvor dybt der er. Eller også kan man tage en bro og løbe hen over en mark med køer. Vi valgte det sidste og efter nogle hundrede meter var vi tilbage på stranden igen.

Ca. 5 km inde kom vi forbi sommerhus området Lyby, hvor der var masser af liv - og masser af undrende blikke! - Folk er altså ikke vant til at se folk løbe langs stranden - slet ikke med rygsæk!

Live runneren i aktion.

Lidt efter Lyby skiftede underlaget, først med flere halv store sten, hvor man virkelig skulle passe på! - Senere fin strand sand.
Vi kom også forbi en måge koloni, hvor jeg ikke kunne lade vær med at gå "Trail mode" og fise op ad bakken og hoppe ned igen! - Mågerne fløj hurtigt væk.

Mågekoloniens sted. Se stenen ude i vandet - Fyldt med mågeklatter.

Efter ca. 8 km kom vi til Grønningøre, hvor vi vendte om - allerede der var benene godt brugt! Jeg kunne virkelig mærke, at jeg den sidste uges tid har tilbagelagt mange kilometer og formentlig sidder det marathon stadig i mine ben. Faktisk er jeg allerede oppe på 44 km. i denne uge, hvilket er MANGE kilometer oven på et marathon. - I hvert fald for mig!
Men der er en mening med galskaben: Jeg skal lærer at løbe på trætte ben, noget jeg kommer til at få til de to ultraløb jeg skal løbe senere på året.

Utrolig flot aften!

Der blev grint meget på turen og vi havde, til trods for at det var hårdt, en super tur. Faktisk havde min søster aldrig prøvet at løbe så langt før - Så det var noget af en debut på de længere distancer.


mandag den 15. juli 2013

Rold skov marathon 2013

Marathon nr. 20 kom i går i hus, og kort sagt: Det gik perfekt!

Som jeg skrev i lørdags, havde jeg ikke rigtig lyst til at løbe løbet og var jeg ikke tilmeldt på forhånd, havde jeg nok valgt at blive hjemme og løbe en tur.
Men her bagefter, kan jeg kun være glad for at jeg alligevel valgte at tage af sted!

Nå, vi tager den fra starten:
Jeg ankom til roldskov (Skørping) kl. 10.30, 30 min til løbsstart. - Lige nok tid til at gøre mig klar og stille mig klar til det fælles billede der blev taget til ære for Annette Fredskov, der samme dag løb hendes sidste marathon i denne omgang: nummer 366 på 365 dage (!!!).
 
 
Løbet blev skudt i gang lidt efter kl. 11 og fra starten var planen klar: Løbe stille og roligt, kontrolleret og få en succes oplevelse og gennemføre på en tid omkring de 4 timer.
Jeg faldt hurtigt i snak med en gut, jeg også mødte sidste weekend ved Juulsø. Men efter ca. 6 km. skulle jeg tisse og jeg så ham ikke igen før vi var i mål. Han gennemførte også på 3.17 (mener jeg), hvilket ville have givet mig en PR. Nok ikke realistisk og da slet ikke mit mål!
Men efter den ufrivillige tisse-pause fortsatte jeg. Jeg skruede måske lidt ned for tempoet, da jeg var lidt bange for at bruge krudtet for hurtigt (som jeg gjorde sidste år på samme rute (knækkede jeg sammen efter ½ marathon)).

Men jeg begyndte at æde kilometerne og det kørte bare, jeg løb alene resten af vejen, kun afbrudt at små passager hvor jeg enten blev overhalet eller overhalede folk.

½ marathon blev gennemført på 1.52 hvilket var perfekt i forhold til at lande på en tid omkring de 4 timer. - Hjernen var for længst "koblet fra" og endnu flere kilometer blev ædt, men da jeg kom til de 30 km. - der hvor krisen normalt er kommet, havde jeg det overraskende godt.
Indtil da i løbet havde jeg kun spist 3 gels og spist nogle få rosiner og 1 lakrids + drukket vand og cola. Men det var lige præcis nok til at give mig den energi jeg havde brug for, og efter det sidste vanddepot hvor jeg spiste endnu en gel satte jeg farten op! - På det tidspunkt var der ca. 7,5 km. tilbage af løbet og jeg kunne se at dem der var omkring mig begyndte at lide. - og selvom det ikke er pænt sagt, så er det altså en fornøjelse at se på når man selv stryger forbi!
Faktisk endte det med at den hurtigste 10 km. jeg løb den dag var de sidste 10 km. (50.53) og flere af mine kilometer tider lå under 5 min. pr. km!

Jeg gennemførte med bravur på 3.42.26! Jeg er yderst tilfreds og hvis formen fortsætter, så ser det meget lovende ud når man tænker på Montane 50 og Molsruten (60 km).

Lidt flere billeder af undertegnet fra dagen:




Grund til at jeg er ved at "dø af grin" er at jeg ikke havde set ham før jeg kom tæt på ham og blev lidt "overrumplet" over at se ham, efter jeg havde løbet solo i et stykke tid


("snupset" fra https://plus.google.com/u/0/photos/108475959665658744576/albums/5900472172366931921)






lørdag den 13. juli 2013

Marathon nr. 20 i vente..

I morgen (søndag) skal jeg løbe mit marathon nr. 20! Løbet er Rold skov marathon og det er 3. år i træk at jeg skal der op - og jeg glæder mig faktisk ikke!
Bevares jeg glæder mig da til at runde en milepæl: 20 marathonløb på 4 år.
Men selve løbet er jeg lige pt ikke særlig tændt på, håber dog at jeg kommer til det. Mest af alt fordi det er den slags træning jeg har brug for pt. De 33 km i sidste weekend var virkelig hårde for mig, måske fordi jeg havde brugt de to dage op til løbet på at male hus, måske pga for dårlig form/træning! Eller en kombination!

Jeg er nok ikke i tvivl om at det nok skal gå godt i morgen! Regner med en tid omkring de 4 timer, formentlig lidt over, da jeg vil, forsøge at, løbe kontrolleret og komme igennem uden knæ smerter, og de dukker som regel op efter et for højt tempo mellem de 10-18 km. 

I går kom mine nye racercykeldæk, som jeg havde ventet knap 2 uger på! Og de er blevet monteret, så nu ved jeg hvad de næste par dage skal gå med! - perfekt ovenpå et marathon! ;)

søndag den 7. juli 2013

Julsø ultra træning

I dag gik tur til Ry hvor vi skulle gennemløbe 32 km. (33) af de i alt 52 km til julsø ultra/montane lakeland 50 Denmark.
Og wow, sikke et terræn! Vi blev tævet igennem det vildeste kupperede terræn man nok finde i DK! Krydret med en flot tur på himmelbjerget. Se billeder længere nede.
Flere af deltagerne svømmede over efter ca. 19 km. mens vi andre kyllinger blev sejlet over den ca. 50 m. lange vandpassage, der var i dag (bliver IKKE aktuel til det store løb, der løber man hele vejen rundt om!
De sidste ca. 10 km var jeg bare godt brugt, hvor også den varme sol gjorde det ekstra hårdt for mig.
Men jeg kom igennem de små 33 km på 3 timer og 21 min. Alt i alt tog det små 4 timer, men flere steder var der pauser blandt andet ved himmelbjerget og ved vandpassagen! Fed tur!




På vej op til Himmelbjerget!


Stadig!



Og da vi kom ned igen, skulle vi op af en anden ond bakke!

Like i said

Op op op




Nogle (få) steder var det virkelig med at holde tungen lige i munden

Op op op


Smukt