The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

søndag den 29. september 2013

God træningsuge

En ganske god træningsuge er slut!
4 løbeture, alle trail, og 1 cykeltur på 23 km!

Mandag løb jeg 10 km med pandelampen, dejligt at få den i gang igen! Memo til mig selv: husk friske batterier!
Onsdag 8 km trail!
Torsdag blev det til 9,5 km trail, med min søster.
Lørdag cykelturen på. 23 km. Jeg tænkte at det nok ville være sidste gang, at vejret og temperaturen ville være til en tur på raceren, så afsted det gik. Og det var hårdt!!

Ugens helt store attraktion blev skive trail runners tur til Legind skov i dag! Super flot og super kuperet tur. 19 km!
Skide god uge! Næste uge truer 60 km i Molsruten ultra! ;)


lørdag den 21. september 2013

Dejlig

Havde her i eftermiddags en dejlig tur på 13 km. med et snit på omkring de 5.20 min/km. 
Jeg valget at lade tempo være tempo og udlod at kigge på uret, og alligevel løb jeg alligevel hurtigere end forventet.

På turen så jeg denne lille Karl, rygtet ville vide at det er en stålorm.


Alt i alt en god tur med flot natur hele vejen!


tirsdag den 17. september 2013

Fantastiske garmin og pulsure.dk

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: hold nu kæft man en super service man får hos Garmin og Pulsure.dk!

(Jeg er stadig IKKE sponsoret af nogle firmaer eller andre personer, så det ER min egen holdning)

Jeg modtog med posten i dag et sprit nyt pulsbælte (den helt nye slags) i bytte for mit gamle pulsbælte. Grunden? Jo, de har lavet en opdateret version der skulle fjerne de pludselige udsving i pulsmålingerne. - mit håb går allermest på at den bliver mere behagelig at løbe med, men jeg synes desværre ikke, efter 1 tur, at bæltet lever op til mine forhåbninger. Dog håber jeg at jeg kan indstille lidt på størrelsen og forhåbenligt fjerne de ubehagligheder og sår som jeg har fået efter de gamle bælter.

Nå, dagen i dag: selvstudie ;) så efter lidt læsning tog jeg afsted og det blev til lige over 7 km. - dejligt :) efter træning fortsatte jeg med en times havearbejde, der er perfekt styrketræning til hele kroppen ;)





søndag den 15. september 2013

Weekendens ture

Jeg prøver at komme i gang igen efter sidste weekend. Men det er svært. Benene er stadig lidt trætte og mit knæ brokker sig lidt.
Fik dog løbet 10 hurtige kilometer i torsdags og 13 km i går (lørdag).
Lige nu venter jeg på at konen kommer hjem fra arbejde, så jeg kan ta' på endnu en tur. Hvor langt? - kommer an på knæet, men det bliver med trailskoene på ;)





lørdag den 14. september 2013

Det var bedre

I dag fik jeg en noget bedre tur end i går! Både tempo og knæ mæssigt, så det var dejligt!
Jeg fik løbet 14 kilometer med flere hårde bakker og fedtede stigninger, super fin træning. Desværre skabte maven sig dog en del, hvilket gjorde at flere pauser på diverse bænker var nødvendigt.








søndag den 8. september 2013

Julsø ultra trail // Montane Lakeland 50 DK

Den hårdeste udfordring til dato! Hvorfor? Jo...

..Jeg starter lige fredag! Hele dagen var jeg af sted: til introfest/dag på VIA university college! Velvidne om at jeg ikke skulle drikke ret meget og spise sundt, faldt jeg alligevel halvt i. Lidt for mange genstande og alt usund og dårlig kost blev det til. Plus masser af fysiske "lege", som fodbold med sammentapet ben og sækkeløb!
Alt i alt, en rigtig dårlig forberedelse til lørdagens strabadser!

Lørdag morgen: Jeg havde det skidt og jeg var træt! Jeg havde ingen appetit og jeg havde faktisk lidt kvalme!
Jeg blev hentet ved 8 tiden og skulle sammen med 3 andre fra Skive trailrunners af sted mod Ry, hvor starten skulle gå.

Jeg kunne mærke, at maven ikke var optimal, kroppen var lidt smadret med en øm nakke og diverse blåmærker, men jeg ville af sted! Selvom sengen, cola og en pose chips nok havde været det mest oplagte valg!

Vi ankom til Ry og der var bare spænding i luften, alle vidste at vi skulle ud på nogle fede spor, men jeg tror ikke at der var nogle, udover de lokale måske, der vidste hvad der ventede os!

Starten gik og allerede efter 1 km. stod det klart: jeg var skidt tilpas! Jeg havde nærmest fra første skridt kvalme! Jeg prøvede at spise noget medbragt slik, som jeg havde i tasken, men det fik jeg det bare værre af. Senere prøvede jeg en gel, men det gjorde det bare endnu værre!! Jeg hang, tempomæssigt, havde vi måske også lagt lidt for hårdt ud, men jeg kunne OK følge med, på de små snævre spor, som der var mange af de første 10 km!
Efter 13 km. nåede vi et af højdepunkterne: Himmelbjerget, vores lille 4 mands gruppe fra Skive holdte en pause på toppen! - Jeg fik det lidt bedre og skød et par turistfotos. HEY, det er jo ikke hver dag, at man besøger Himmelbjerget!



Men straks efter, at vi satte i gang igen kom kvalmen tilbage igen. Jeg måtte drikke små tåre af min væskeblære hele tiden for at dulme kvalmen. Det virkede ok, men føj hvor jeg led, på de stejle skråninger omkring Himmelbjerget.
Jeg havde allermest lyst til at smide håndklædet i ringen og udgå ved første depot, som jeg vidste ville komme efter de 23 km.

Som kilometerne gik, blev det værre og værre. Jeg var et mulehår fra at stikke to fingre i halsen, velvidne om at det nok ville blive det sidste jeg gjorde i det løb!
Men jeg undlod det heldigvis og kom da også igennem de første 23 km. Nu skulle der bare tankes op! - Jeg skulle bare ikke have noget slik (hvilket der var MASSER af), men bare have noget salt. Jeg spiste masser af peanuts og drak også 4 store glas cola før vi igen drog af sted. Indtil da havde gruppen løbet sammen, men et af medlemmer, der havde været syg i ugen op til løbet, valgte, fornuftigt, at trække sig ud af løbet. Så nu var vi kun 3 tilbage! Jeg var SÅ tæt på at følge ham, men med maven fuld at peanuts, var jeg frisk på at give det et forsøg mere!

Hele løbet igennem var der bare stigninger, op, ned op, ned! Konstant! Dette ødelagde fuldstændig rytmen, for da slet ikke at tale om min mave!
Jeg kunne dog mærke, at det var godt at maven fik noget at arbejde med og så længe at jeg drak vand gik det! - Eller rettere: luntede det!

en af de værre ;)

Skive trailrunners på vej op..

Efter disse grumme stigninger faldt tempo for mit vedkomne. De andre to lå hele tiden små 50-100 meter foran mig og jeg kæmpede!
Nu var mit mål bare Silkeborg, hvor ruten ville begynde at gå tilbage til start/mål. Min vejrtrækning blev underlig, og kvalmen kom stærkt tilbage efter 26-27 km. Nu var det slut, jeg kunne ikke mere - eller i hvert fald det sagde min mave, men benene, som egentlig var rigtig friske, og hjernen ville mere! - og jeg kunne jo ikke bare stoppe midt inde i skov, uden at vide hvor jeg skulle gå hen. Så jeg fortsatte!
Vi ramte Silkeborg omkring de 30 km. Nu var der bare 25 tilbage og vi regnede faktisk med at de værste stigninger var bag os! Vi tog fejl!
På det tidspunkt delte vi gruppen op, en anden løber, der havde meget mere overskud end os andre, sendte vi af sted, mens vi gik igennem Silkeborg. Vi gik ca. 2 km. på dejlig (i know: ad) fladt asfalt, før vi igen ramte skoven og nogle lede stigninger.
Generelt var løbet kommet fuldstændig bag på os, vi havde slet ikke regnet med en så hård rute, og netop det med at vi aldrig kunne finde et ordentligt pace gjorde at vi alle led i går!

På det tidspunkt gik vi op ad alle bakker, selv de helt små på kun nogle meter blev forceret i gang! - HVER GANG!
Ruten var kun delvist markeret med pile og skilte, men langt største delen af ruten skulle man selv finde vej ved hjælp af enten kort eller GPS ur. Problemet for mig var bare, at jeg ikke havde fået ladet mit ur op, så det gik desværre tør for strøm efter kort tid. Så jeg løb sådan set i blinde! Jeg måtte derfor blive hos min makker, der virkelig var kommet i "krampekriseland"!
Vi fulgtes en kort overgang med 7 timers fartholderen, hvor vi også fik løbet en del, men en stigning på ca. 1 km. gjorde at vi måtte slippe ham igen. Ærgerligt, især fordi at jeg havde regnet med en tid på under de 7. Men i det øjeblik var det det helt rigtige at gøre, vi havde bare ikke noget at skyde med, og jeg turde ikke løbe fra min makker, da jeg også godt vidste at mine kræfter nok ikke rakte til en løb de sidste 20 km. sammen med 7 timers gruppen. - Der ellers var en dejlig munter flok!

Kort efter vi havde sluppet 7 timers gruppen ankom vi til noget vildt: Sindbjerg og Stovbjerg. På det tidspunkt havde vi løbet knap 38 km. Sindbjerg og Stovbjerg er to kæmpe bakker lidt uden for Silkeborg, Sindbjerg er 103 meter og Stovbjerg er 99 meter højt. - Dem skulle vi selvfølgelig op over. Det tog os ca 20 min at komme igennem de små 2 km. der var på og omkring "bjergene"!


Vandvids trapper!





Super fedt sted!


Lækre udsigter.

På det tidspunkt var det egentlig lidt sjovt, vi var fuldstændig flade og vi manglede stadig 16 km! Vi begyndte også at grine af os selv, og om hvor åndsvage vi sikkert så ud. - For det gjorde vi.
Kort tid efter kom dagens sidste store depot og vi fik tanket op.
Vores makker, som vi sendte af sted i Silkeborg var faret vild og ham fulgtes vi med lidt, dvs. indtil vi ramte den første stigning og krampen igen satte ind hos min makker. Vi sendte ham af sted igen, vi så ham ikke igen før målgang.

Kort efter depotet ramte vi igen et skovområde, denne gang med store stigninger OG mudder. Hvilket gjorde at farten blev meget utilregnelig! Vores tempo lå på omkring 9 min pr kilometer og bakkerne blev selvfølgelig stadig brugt på gakkede gangarter. Men vi kom hele tiden frem ad og som vi sagde, det var det vigtigste! Flere gange måtte vi dog gå forgæves, da vi var løbet forkert. - Noget som gav lidt ekstra højdemeter og ekstra irritation. Noget som jeg dog prøvede at vende til noget positivt, hvilket kunne være lidt svært, men jeg vidste at hvis jeg skulle til at blive gal, ville jeg miste det overskud jeg efterhånden var begyndt at få.

På det tidspunkt var min mave og kvalme nemlig aftaget en del og jeg var den med overskuddet. Jeg valgte dog stadig at blive hos min makker, da jeg stadig ikke kunne finde hjem og vi løb lang tid i en meget stor skov.
Efter nogle flere gode skovture og endnu flere bakker, ankom vi til Laven, hvor vi også løb til testløbet, nu vidste jeg, at det ville blive relativt fladt her fra og da min makker sagde: bare løb. Så løb jeg! Hans kramper var efterhånden blevet så voldsomme, at han ikke kunne løbe ned ad mere. Han fornemmede også, at jeg havde det fint, som man nu kan have det efter små 50 km. i "bjergene"!

Jeg havde en rimelig ide om ruten nu og jeg satte fart på. (ca. 6.50 min/km). - Langsomt (!) overhalede jeg flere og flere. Det var alligevel en lækker fornemmelse at kunne løbe fra nogle nu, efter folk havde rendt fra mig hele dagen. (i know jeg er led, men sådan er det altså: den enes død, den andens brød...) Det giver squ energi!

Efter et, tiltrængt, mini cola depot løb jeg videre og stoppede ikke igen - jeg kunne løbe i mål i tiden 7.13.22 (en snit fart på omkring de 8 min/km. - Hvilket siger meget om mit løb: det var en rigtig hård dag!


Ok, jeg skal nok huske at smile næste gang! (billedet er fra ultratrail.dk)

 
Ca. 17 min. efter kom min makker i mål, med et stort smil i ansigtet, han fik kort efter jeg forlod ham lidt gang i benene igen og kunne løbe det meste af vejen ind! Vores anden makker fra Skive var kommet i mål på lige under de 7 timer.

Vindertiden blev, imponerende, 5.25.32 og sidste mand kom i mål i tiden 8.34. - Der udgik en del løbere af forskellige årsager.

Jeg føler mig overbevist om, at jeg kunne skære en del tid af, hvis jeg blot havde brugt min sunde fornuft og havde ladet ordenligt op i fredags. - Men jeg gennemførte BEGGE dele og jeg er pissestolt. Hvornår kan man ellers holde intro på studiet om fredagen OG gennemføre et af Danmarks hårdeste ultraløb om lørdagen!

Julsø ultra / montane lakeland 50 er et super, velarragerede løb og event,  og får kun top karaktere her fra! - jeg er klar til 'hævnen' næste år ;)

I dag, har dagen bestået af heppning til Skive løbet, hvor min far, min lillesøster og en god kammerat skulle løbe halvmarathon. De sidste to deres første og de gennemførte alle! Super flot!
De næste par dage står på hvil, i hvert fald rent træningsmæssigt, hvor jeg regner med at jeg senere på ugen påbegynder træningen til den næste store udfordring: De 60 km. på Molsruten! - Jeg prøver lige uden alkohol denne gang!

onsdag den 4. september 2013

Studie!

Shiiiiiiiiiiiiiiiit! - Mit studie er kun 3 dage gammelt! - og jeg saaaaaaavner mit arbejde, min hverdag og mine rutiner! Jeg har overhovedet ikke haft tiden, overskuddet eller lysten til at komme ud på en løbetur de sidste par dage og selvom jeg måske (?) har tid i aften, vælger jeg lige at blive hjemme og ta' mig et hvil og en omgang tv!!

Men så er det jo godt, at jeg skal løbe 54 km. i weekenden rundt om Julsø, og det bliver mega fedt! Jeg glæder mig helt vildt!

Jeg må desværre meddele at mine sko, som jeg har bestilt (Hoka One One) IKKE kommer hjem til mig alligevel. - Det var simpelthen ikke til at skaffe i hele England, i følge sælgeren. Så jeg må vente!
I stedet, har jeg købt et nyt ur! - Et super tilbud på et Garmin Fenix ur på facebook, gjorde udslaget. - Uret skulle gerne ankomme inden weekenden og jeg håber på at tage den med til Julsø.
Fenix uret skulle gerne tage navigationsdele til et højere niveau! - Så det bliver en kæmpe fordel der nede!
Vi ses!

søndag den 1. september 2013

Weekendens fornøjelser og pligter

Så blev det efterår!! - Og kun 6 dage til (en af) årets store højdepunkter (Lakeland 50 Denmark).

Weekenden har virkelig været et par dage med pligter og ikke megen "fritid" / løbetid!
Fredag: kort efter arbejde tog konen af sted, først til koncert og der efter på arbejde. Hun var dog hjemme et par timer lørdag eftermiddag, så der tog jeg chancen! - Ud i det fri, med trailskoene på!
Jeg havde hjemmefra tegnet et rute, som jeg ville følge. Mest af alt for at træne til næste weekend, hvor ruten ikke er markeret, og man derfor bliver nød til at følge kort og/eller ur!
Planen var fin, men pga. de lidt for løse optegninger og tætte krat, måtte jeg opgive efter ca. 3-4 km. Men fik da noget vild trail i benene!


I alt blev det til 12 km på lige over 1 time.
På turen så jeg også en slange! - Hvilket, utrolig nok, er det første slange jeg har set i naturen. (Jeg bor altså meget tæt på heden, hvor lyng og hugorme skulle være godt repræsenteret.) Jow jow, den "barske" danske natur slår til igen.


Billedet af det lille kræ!
Fik efter turen at vide, at det er de små der er mest farlige... Hmmm.. Denne lille fyr blev dog skræmt af mine fine Salomonsko, og i stedet for at "hugge" i mig, tog den heldigvis flugten.
 
Men god tur i dejlig vejr!
 
 
I dag der i mod, efter endnu en omgang børnepasning med der tilhørende huslige pligter, fik jeg igen klemt en eftermiddags tur ind, denne gang kun på 6 km. - Til gengæld var de 3 sidste i PIS regnvejr! - Dejlig regn!
 
 
I morgen starter jeg på Viborg seminarium, hvor jeg skal tilbringe de næste 10 måneder. - En spændende tid, men også MEGET anderledes end min nuværende hverdag, hvor jeg har arbejdet non stop i de sidste 6 år! Heldigvis skal jeg, selvfølgelig, tilbage igen efter skoleopholdet, og jeg får også fuld løn imens jeg er af sted, så det er bare dejligt (do) ;)
 
Over N out