The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

mandag den 28. januar 2013

Helt sikkert på vej mod bedre tider..

Nu er jeg slet ikke i tvivl mere, jeg er på vej imod bedre tider! Mit knæ er slet ikke et problem på løbeturene mere og udover noget lungebetændelse har det været rigtig gode ture.
Og med udsigt til plus grader, tja så bliver man da bare glad!


søndag den 27. januar 2013

Sne tur

Nogle billeder fra aftens korte tur, som det ses: i sne!
Sindssyg lækker tur som jeg virkelig nød!



 
Jeg er på vej tilbage..
 
 
AMEN!!!
 

lørdag den 26. januar 2013

Det er vel godt nok?

Jeg fik svar på min scanning i går og jeg skal ikke under kniven!
Tja, det er vel godt nok ik?

Til gengæld venter formentlig flere måneder med fysioterapeut behandlinger og genoptræning af knæet.
Mit knæ er helt klart bedre nu end for bare en måned siden, men perfekt er det altså ikke endnu.

Det bedste er nu at jeg kan se frem ad, da det, udover nogle behandlinger hos nogle eksperter, "kun" kræver træning træning træning!

Jeg VIL tilbage!

Løb i dag 4 km fra morgen af plus 3 meget rolige km. her til aften.

Mit mål: blive klar til marathon i kalkminen til maj!


onsdag den 23. januar 2013

5 OK kilometer

Mens jeg stadig venter på svaret på min scaning, har jeg i dag brugt tiden på en 5 km. løbetur.
Få smerter fulgte desværre med turen, men ikke noget der gør at jeg slår alarm over!

Turen var en fin kombination af rydet asfalt og ikke rydet stier. Den kombination fungere altså bare super godt for mig. Når knæet begynder at blive for belastet over den meget hårde (og kolde) asfalt er det bare ren guf at hoppe ind i snedriven og tøffe videre!

søndag den 20. januar 2013

Træning

Jeg har ikke haft smerter i knæet i denne uge, ja faktisk er det nok nærmere 10 dage siden sidste gang! Heller ikke når jeg har løbet.
Så i går fik jeg løbet 3 km. Kilometerne var meget hårde, nok mest pga. den kolde vind (minus 10 og en del vind), men også pga. Den influenza der har lagt mig ned det meste af ugen.

I dag tog jeg i styrkecenteret og fik tævet kroppen fint igennem der, derudover fik jeg roet 1 km og løbet 1 km.
Alt sammen helt uden problemer!!
Så mens jeg venter på scannings dommen vil jeg da udnytte tiden på at træne igen.

torsdag den 17. januar 2013

Test af udstyr

Runforest.dk har bedt mig om at lave en test af Geysers Active Running Gilet (vest). Vesten har jeg lige modtaget i dag, så den endelig dom kommer selvfølgelig først når jeg har brugt den nogle flere gange.

Men mit første håndsindtryk kan I da få ;) :

På runforest.dk's hjemmeside står der blandt andet:

"Her er et par facts omkring Geyser Man Active løbevest:
  • Ultralet
  • Vindtæt og vandafvisende
  • Reflekser på front og ryg
  • Lomme til nøgler eller lignende"

Og mit førstehånds indtryk var også, wow den ER let! - Ikke at det nødvendigvis er en rendyrket positiv ting, men hvis det holder stik med at den er vindtæt og vandafvisende, ja så ER det en god ting!
Men jeg har positive håb for vesten, i det den kan spændes godt til ved livet og at den bag på er længere end foran, så kold luft ikke "kravler op" langs maven/ryggen! (og hvis man mener at det er en selvfølge, så kan man godt tro om igen. Den KLART dyreste jakke jeg ejer, er en Odlo jakke til 1600 kr. Super kvalitet, men den kan desværre ikke strammes ind i livet. Ergo IKKE vindtæt!
Men ind til videre lyder det jo godt, i hvert fald er det nogle påstande der selvfølgelig skal gennemtestes når vejret igen tillader en vest :)


Designet er pænt og meget standart, de har valgt at gå efter nogle tidsløse og sikre farver, med sort som primær og gråt under armene (ved mesh'en). Reflekser har den hele vejen rundt, hvilket også er et must i min verden!
Lommen ved brystet er også lækker at have og rummer snildt en nøgle og/eller en mp3 afspiller.


Nå, more 2 come!

tirsdag den 15. januar 2013

I maskinen..

Så blev det min tur i maskinen. 10 minutters larm i en MR scanner og vupti, mit indre knæ var blevet foreviget.

I følge radiologen ville jeg få svar inden for 14 dage.. (vente tid igen, igen)..

Men jeg glæder mig stadig.

Har de sidste 3 dage døjet meget med en stiv nakke og influenza ligende symptomer, hvilket selvfølgelig er voldsomt irriterende, nu da jeg havde bestemt mig for at bruge træningscenteret noget mere. Men det bliver altså udsat lidt endnu.

søndag den 13. januar 2013

MR scanning

På tirsdag skal jeg en tur til Herning for at blive MR scannet. Det bliver super godt at få det overstået, og så er der ikke langt til en evt. dom.

Glæder mig så meget!!

I går fik jeg roet og styrketrænet lidt. En ting jeg altså bliver nød til at fokusere noget mere på. Har simpelthen ikke trænet nok og resultatet er +4 kg. NO GO!

torsdag den 3. januar 2013

Dommen?

Dommen over mit knæ må desværre vente lidt endnu.
Var i dag til for undersøgelse på Holstebro sygehus og efter en kort omgang vrid og knæk blev jeg henvist til en scanning.
Scanningen bliver dog, desværre, en anden dag. Lægen sagde ca. 1 måned. Lige så lækkert det er endelig at komme i gang med en behandling, lige så frustrerende er det at der skal gå op til en helt måned før der sker noget igen. Plus tid der fra igen!

tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår!!

Godt nytår igen.
En lille hurtig nyhed: på torsdag skal jeg på Holstebro sygehus og undersøges. Det er super dejligt at der nu er kommet en dato på, endda hurtigere end forventet, og som I kan se: ikke på et privat hospital.