The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

torsdag den 30. juni 2011

Hurtig workout!

Dagens træning: Let omgang hastighedsløb. 1 km. opvarmning. 2 km. med gas (3.45-4.00 pr. km. - gik faktisk rigtig godt) og ca. 250 meter med nedkøling. Altsammen løbet på løbebånd.
Jeg er normalt slet ikke tilhænger af løbebånd, men jeg må squ indrømme, at jeg kan få en helt anden fart i benene på sådan en maskine! Måske er det fordi det ikke er så hårdt for føderne, noget jeg faktisk ofte oplever når jeg giver den gas i det fri. :(
Jeg sluttede af med ca. 20 min. styrketræning (mave, ben, skulder, ryg og arme). Dejligt!
Havde lidt travlt, da jeg havde lovet at svømme med knægten efter arbejde og jeg skulle ud og spise med kæresten kl. 18, da vi har 11 års dag i dag.. WOW!
Weekenden byder på et par små ture (max 10). Lige nu er der kun 10 dage til mit marathon nr. 10 (roldskovmarathon)! FUN FUN FUN!

onsdag den 29. juni 2011

En slapper under dagens træning.. Og fugleangreb!

Tager mig lige en slapper fra træning.. Bølgebrus, mågeskrig og helt fantastisk natur.. 'udkants' Danmark er sgu meget smukt. Jeg befinder mig lige nu i Glyngøre med udsigt til Mors. Her kan man sidde i fred og tænke lidt over livet. Fantastisk skønt :-)
20 min senere.. Jeg var godt i gang med at nyde Glyngøreskov og rendte i mine egne tanker, da jeg pludselig hørte en lyd bag mig. Det lød som en gren der knækkede bag mig. Jeg skyndte at vende mig om og lige da jeg gjorde det fløj en rovfugl lige forbi mit øre, den nåede lige at rette op da jeg fik 'øjenkontakt' med den. Og så fløj puls op og det samme gjorde farten! For satan det var tæt på og jøsses den var stor!! Jeg løb hurtigt den næste kilometer og den fulgte faktisk efter mig et godt stykke tid.. Møg dyr!


mandag den 27. juni 2011

Dagens træning på 12 km. sammen med klubben. Lidt øm krop fra i går, men mest i overkroppen! - Så det går! Nu under to uger til mit marathon nr. 10.. Spændt? JA!

søndag den 26. juni 2011

Store træningsdag!

Jeg så i går, at det lokale fitnesscenter (Atlantis) havde et spinningshold i dag kl. 12, og bestemte mig for at det ville jeg squ da hoppe med på! Jeg er super dårlig (!!) til at lave alternativ træning til løb, så nu skulle det være.
Jeg var alene hjemme søndag formiddag, så tog der ud efter morgenmad (ca. 10). Jeg havde bestemt mig for at lave en "complete body workout" der ude. Dvs. styrketræning, cykling, løb, spinning og svømning.
Og det gjorde jeg så.
I alt ca. 13 km. cykling (opvarmning i motionscenter + frem og tilbage mellem hjem og motionscenteret).
1 times spinning
4 km. Intervalløb med lidt bakke (ca. 2 min med 15 %)  (Puha)
ca. 40 min. styrketræning (General træning af kroppen)
og til sidst 100 meter brystsvømning (jeg er elendig til svømning)! Afsluttet med den kolde bruser og sauna!

Status her en time efter jeg er kommet hjem = Træt!!! Nu går turen over til bedstemor til dejlig kage (velfortjent!)!


lørdag den 25. juni 2011

Ugens lange

Ja, så blev det weekend, og tid til en tur ned i klubben. Der er altså ikke noget så godt som klubkammerater, når der skal presses et par ekstra km. ud af benene. Selvom hovedet sagde nej tak, så blev det alligevel til en fin tur i dag på 16 km. Dejligt og ikke nogle store problemer undervejs, glemte dog væske (lort). Det var den første længere tur efter mit marathon i starten af måneden, ikke fordi jeg ikke ville løbe længere, men simpelthen fordi jeg ikke har haft tid! Men dejligt at være tilbage og føler mig ok sikker på, at det nok skal gå godt d. 10/7 til Roldskov marathon. - Se min 16 km. turen her.


Jeg er aktiv løber i Skive atletik og motion, hvor jeg blandt andet også sidder i motionsudvalg (valgt fra år 2011). Jeg er primært valgt at blive aktiv i motionsudvalget fordi jeg var  interesseret i alt det bag løbene (tidtagning, opsætning osv.). Men også fordi jeg gik med en lille drøm om, at være med til at arrangere et løb, et anderledes og "eksklusivt" løb.
Jeg forslog forleden, at vi skulle lave et indendørs halvmarathon løb i vores indendørs atletikhal her til vinter. I løbet af efteråret vil vi arbejde videre på planen og forhåbentligt bliver det til noget i december/januar måned. Så hvis det er noget for dig med 105 ½ omgange i en hal, så følg med her på siden i løbet af efteråret (og på skiveam.dk).

fredag den 24. juni 2011

Kort tur efter arbejde: 5.04 km. på 24 min..
Imorgen står den formentlig på en længere tur med klubben.

onsdag den 22. juni 2011

Onsdags 5er

Havde lidt smerter i hoften fra i går, men ville afsted i dag og det gik ganske fint. Smerten er væk så snart kroppen bliver varm, så det blev ikke noget problem.
Se min onsdags 5er her.



Vejret var ganske fint, knap 20 grader og fint med sol, nok til sveden røg af mig. Jeg erkender, at jeg er for elendig til at beskytte mig for solensstråler og har allerede i år været små forbrændt. Tåbeligt! Der er noget at arbejde på, for mig!

tirsdag den 21. juni 2011

10er efter arbejde

YES, sol og sommer, aaaaah, måske ikke sommer, men sol og 18 grader, det dur! Løb en fin og relativ hurtig 10er (49 min.). Håber at kunne nå en lille tur imorgen også.
Se min 10er her

mandag den 20. juni 2011

Back

Tre dage med snot og hoste, ahh, det kan squ næsten drive en til vanvid! Jeg var stadig små skidt her i dag, men bestemte mig for, at efter arbejde ville jeg hjem og se om det ikke kunne løbes væk!
I morges blev jeg vækket da posten ringede på, et stk. pakke til Dennis, jo tak, og så var jeg to par løbesko rigere og et nyt væskebælte.
Det ene par sko er mine favorit sko (nu mit 3. par) Brooks adrenalin 10. Ganske fin mængdetræningssko! Men jeg blev også fristet af de lave priser fra England (www.chainreactioncycles.com) , så jeg købte også et par "racer-sko", det blev et par Brooks T6 i en fræk ferrari rød farve :) Så de skulle da testes efter arbejde! Jeg har aldrig før haft en decideret ”racer-sko”, dog har jeg før løbet i en lunar trainer (en slags racer), som stadig til dato er den bedste sko jeg nogensinde har løbet i, men den er desværre udgået fra produktion!


Da jeg kom hjem sprang jeg i løbetøjet, for viste godt, at det skulle gå stærkt inden sofaen ville kalde på mig! - Så junior blev sendt ud i babyjoggeren og væk var jeg i mine nye racer! Fin tur, hvor det faktisk gik overraskende godt!
Se min lille 5er her

Jeg modtog, som skrevet også et nyt væskebælte. Det gjorde jeg fordi jeg ikke er super vild med mit Fuel-belt som jeg allerede ejer, og løber sjældent langt nok til at tage væskerygsækken på (häglöfs).
Valget faldte på Salomon XT energy belt, og indtil videre er tomlen peget op af :)
Det sidder godt, ja faktisk ligger man ikke meget mærke til bæltet. Den har to små dunke, nok til den første time og 4 (mener jeg) "hemmelige" stropper til gels + to relative store lommer (i alt en liter!) = Perfekt til jakke, mobil osv.


Det skal jeg nok få meget glæde af hen over sommeren! Regner med at jeg får tid til at løbe en tur imorgen igen og det sidste "snot" er ude af kroppen!

fredag den 17. juni 2011

Aaarg! Syg!!

Jeg er gudhjælpe mig blevet syg igen! Endnu en ufrivillig pause fra mit liv (løb)!

onsdag den 15. juni 2011

Dagens 10er!

Det blev desværre ikke til den helt lange løbetur hjem fra arbejde af i dag, der var IT problemer der skulle løses, og jeg havde travlt, så blev hentet efter 5 km. Blev dog sat af igen efter bygrænsen og fik 5 mere. Så lige over 10 i alt, ganske fint. Var nede i Skive AM og tage tid på løberne i timeløbet / sponsorløbet, det blev vist til omkring 35000 kr. til klubben. FLOT :)
Se min træning her

mandag den 13. juni 2011

Jeg elsker fridage!

Desværre sæsonens sidst helligdag, men den skulle da udnyttes til at få en god omgang træning i benene.
Jeg legede lidt med min nye Garmin Forerunner 310XT, og ville løbe den samme tur, som i lørdags, selvfølgelig lidt hurtigere!
Jeg fik lagt turen over på mit ur og så var det bare afsted. Jeg synes ikke, at det var helt fantastisk, jeg fik ganske vist et bip og et vibratorshok når jeg løb forkert, men når GPSen hænger og dasker på ens arm, er det altså lidt svært at følge "kompasset". Men ok, er man i fin tid, så virker det!! Jeg fik da i hvert fald løbet den samme tur, stortset, bare 2 min. hurtigere!
Se min 10.04 km. træning her
Imorgen står den på arbejde og hviledag til benene, velfortjent, da de har løbet 3 ture hen over weekenden, en lørdag på 10 km., en søndag på 8 km. og en i dag på 10 km.. Hvilket er helt perfekt!
Overvejer om jeg skal løbe hjem eller cykle hjem fra arbejde på onsdag(ca. 27 km).
Overvejer også om jeg skal løbe en ½ eller en hel marathon på lørdag, enten i Randers eller i Hobro. Vil dog allerhelst løbe de 42 km!
Randers trækker klart mest, da det er et større arragement, men jeg har lidt problemmer med børnepasningen om aften (løbet starter først kl. 15 (?)!). Hobro, virker spændende, da det er mens der er DGI festival i byen, men det er PT. kun 5 (!!) tilmeldte på marathon distancen!!
Nå, men det kan være at jeg bliver klogere senere på ugen. Fast er det i hvert fald, at jeg skal til Roldskov marathon d. 10/7!

søndag den 12. juni 2011

Søndagens træning

Jeg kunne for første gang siden underground marathon sætte lidt mere fart på benene, og lavede to "interval" løb undervejs. Vejret var helt perfekt, lidt varmt, men havde vand med. SKØNT! Igår gik det lidt galt, da jeg havde for meget tøj på og ingen vand med, så idag havde jeg klart et bedre løb! Imorgen tager jeg endnu et træningspas!
Se mit løb her.
8.28 km på 42m:28s

lørdag den 11. juni 2011

Dagens træning

Endomondo Running Workout: "was out running 10.07 km in 52m:35s using Endomondo."

Fremtidensløber? :)

Ja ja.. Mon jeg har smittet ham.. Han ser i hvert fald vældig tilfreds ud med indkøbet :)

Træning den sidste måndes tid

Underground marathon 2011

Underground marathon 2011 / 
Kalkmine marathon 2011
2/6 2011

Kært barn, mange navne. Uden tvivl det hårdeste marathon jeg har været til, men samtidig også det bedste.
Efter min lange skades pause i vinters (hele december var stort set løbefri/motionsfri), havde jeg nu haft et rigtigt fint forår og har for en gang skyld givet mig god tid til at træne mig op i.
I april havde jeg for først gang nogensinde løbe 100 km. på en uge og jeg var godt løbende, ikke hurtig løbende som sidste år, men jeg var mere fokuseret på de lange konkurrencer i år.
I starten af januar meldte jeg mig til kalkmine marathon, så havde jeg et mål: Jeg skulle blive klar inden juni!
Løbet
Løbet skulle først starte kl. 12, så jeg fik sovet relativt længe (kl. 8). Jeg ankom til Daubjerg kalkgruber kl. 11, og allerede fra start var der en fantastisk stemning! Masser af mennesker og masser af hygge, en stemning der blev bedre og bedre for hver gang man kom forbi.
Ruten er en 10,54 km. lang rute, som skal gennemløbes 4 gange. Hver omgang byder på masser af bakker og et bjerg (duulbjerget ), man får også to omgang underjorden, engang i Daubjerg, hvor man starter/slutter og en gang i Mønsted. Jeg vil skyde på at man ca. får 3,2 km. underjorden, altså ca. 800 m. pr. omgang.
Det var en meget varm dag, omkring de 20 grader og høj sol hele dagen, uden skyer! Hvilket helt automatisk gjorde at jeg valgte helt fra start at løbe langsomt! Selvfølgelig også pga. jeg viste at ruten vil blive hård! (jeg løb 10,5 km der ude ved sidste arrangement).
Jeg gik op ad de værste bakker og i Daugbjerg minen var der så lavt til loftet, at man uden for fik hjelm på, der kunne man faktisk ikke andet end at gå!
Hjælperne var hele dagen fantastisk og der var 5 depoter pr. omgang, hvilket var fantastisk på en dag, hvor varmen virkelig satte sine spor!

Jeg gennemførte på 4:24:16, selvfølgelig den langsomste marathon tid til dato, men det var med fuldoverlæg! Her 9 dage efter har jeg det rigtig fint og har været ude og løbe 5 gange siden marathonløbet.
En kæmpe oplevelse!!
Marathon nr. 9 i hus!