Desværre har jeg ikke haft tid til at smide min træning op her de sidste par dage, ikke fordi jeg har løbet som en gal, næsten tvært imod, men der har simpelthen bare været gang i så mange andre ting. Blandt andet en knægt, der fik en pind i øjet i dagplejen, som der lige skulle efterses (han har det fint nok nu).
Men søndag løb jeg 3 km. på løbebånd, spinnede en time og styrketrænede ca. 20 min. Ganske fin træning, og jeg kan faktisk mærke nu, at jeg er stærkere end før jeg begyndte (for et par uger siden)!
I går (mandag) løb jeg en MEGET stille og rolig tur sammen med den lille familie, Bettina på cykel og Noah bag på. Det blev i alt til en 5er, lige under 6 min./pr. km. OK!
I dag tirsdag: Afslapning! Jeg var ude og cykle før i dag, og der kunne jeg mærke, at jeg blev træt meget hurtig i mine ben, så jeg har valgt at bruge dagen på at restituere fuldstændig.
I morgen tager jeg ned i klubben og løber en lille 10er (ca.), eller også løber den her hjemme!
Torsdag eller fredag lunter jeg en ultrakort tur, måske i motionscenter og svømmer måske lidt. Jeg skal jo være klar til søndag!!
Mine forventninger til Roldskov marathon er i top, mine forventninger til mig selv og støt stigende, så det skal nok blive godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar