The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

søndag den 10. juli 2011

PR!!

JAAAAA, så skete det squ! Jeg satte PR, og på en rute, der ikke umiddelbart indbyder til PR. Men det er efterhånden "story of my life", jeg sætter altid PR på de særeste ruter, hvor der altid er den del bakker.
Tiden blev: 3.27.12! En forbedring på 9 min! Helt vildt.

Jeg satte efter 2 km. min "virtual partner" på 5.00 pr/km og tænkte, at nu prøver jeg at se, hvor længe jeg kan holde den. Jeg var i starten lidt tvivl om hvor hård ruten var og hvor kuperet det skulle blive.

Selve ruten er hvad jeg kalder: "pæn kuperet", små hårde bakker over alt, men når det går op så går det også ned igen bagefter, og jeg fik rigtig udnyttet det i dag! ”Fuld hammer hele vejen”!

Det gik overraskende godt og jeg løb stabilt de første 33 km. (der omkring), jeg gennemførte første ½ marathon på 1.43. Jeg havde det hele tiden i baghovedet, at der var mulighed for at runde "den magiske grænse" på 3.30, men tænkte, at det bliver svært, havde trods alt kun samlet ca. 2 min. ind på første halvmarathon, og som regel smider jeg altid nogle minutter (læs: MANGE) de sidste 15 km! Men en PR (under 3.36) var helt sikkert inde for rækkevidde.
Men jeg blev ved med at "stjæle" tid og var omkring de 30-32 oppe på næsten 4 minutter, det var der jeg begyndte, at gå helhjertet efter en tid under de 3.30, PR var ikke længere nok!

For hunden-da, hvor jeg kæmpede ned til det sidste depotet (4 km. før mål), for jeg viste, at når jeg kom der ned, så MÅTTE/KUNNE, det bare ikke gå galt! Jeg tabte lidt tid de sidste par km. og en bakke måtte forceres i gå-tempo, men ellers løb jeg hele vejen. De sidste 3 km. var lange, meget lange. Men alligevel, den dårligste km. tid, som var mellem 41 og 42 km., den løb jeg på 5.21, hvilket jeg er mere end tilfreds med!

Så den står på HAPPY FACE de næste par dage, det er helt sikkert. Næste marathon bliver nok først til september eller oktober, da jeg skal bruge august på, at blive gift!

Se ruten og mine tider HER.

Løbet var et gratis løb, 100 % sponsoreret, dejligt alternativt til dyre 500-600 kroners marathons! Det betød dog, at der "kun" var 100 startnumre, men de var så til gengæld også optaget 2 dage efter de blev sat fri!
Ruten var rundstrækning, der skulle løbes 6 gange. Der var 3 depoter på ruten, et "rigtigt" depot, med alt hvad der høre sig til (vand, cola, energidrik, slik, chokolade, chips osv. osv..). Et selvforsynings depot med vand og et Red bull depot, hvor der stod 2 Red bull piger og gav os dåser med Red bull. Jeg fik 2 under løbet og 1 efter løbet, ikke noget der smagte godt, men energidrik er energidrik! Om det virkede, ved jeg så ikke?
Mål og startområdet var småt, men godt. Ingen start/mål-portal, men en fin streg lavet med en fod! :)
Vejret var varmt, omkring 21-22 grader, men da vi løb i Danmarks største skov, var der sjovt nok meget skygge, så det var ikke så slemt igen!
Løbet kan klart anbefales! Skulle der laves noget om, så skulle det være information før løbet på internettet, der stod sådan set ingenting, der stod hvor vi skulle starte og hvornår, thats it! Der manglede jeg noget information om hvor og hvad der er i depotet, og hvor mange der er og lidt mere praktisk, så som bad og parkering. Men det er små ting!

En lille føljeton på mine nye CEP tights: De var behagelige under løbet og sad rigtig godt omkring låret. Om de har virket efter hensigten (reducere smerter), finder jeg ud af de næste par dage. Lige nu er jeg øm, som jeg plejer!
Jeg valgte igen at deltage i et forskningsprojekt, med små elektroder, som jeg skal sætte på mine ben nogle gange om dagen i 20 min. Også spændende og se om de virker!

Det var alt for i dag, de næste dage står på arbejde og restitution! Kun 5 dage til ferie! :)

1 kommentar: