20/11 2010
Dagen efter min 26 års fødselsdag skulle jeg for første gang prøve kræfter med et ultraløb. Jeg havde i 1½ år haft lyst til at deltage i et. Jeg havde planlagt at deltage i "marathon-ruten" i Randers (marts 10), men desværre blev det aflyst pga. sne/is.
Dagen efter min 26 års fødselsdag skulle jeg for første gang prøve kræfter med et ultraløb. Jeg havde i 1½ år haft lyst til at deltage i et. Jeg havde planlagt at deltage i "marathon-ruten" i Randers (marts 10), men desværre blev det aflyst pga. sne/is.
Men tiden var altså kommet, og jeg tog af sted tidligt lørdag morgen og ankom i fin tid til starten. Jeg havde på forhånd sagt, meget forsigtigt, at mit mål var at løbe 60 km. - Altså 6 min pr. km i snit! 
Løbet startede og jeg startede ud i et fornuftigt tempo, som jeg følte jeg kunne løbe hele dagen (
Løbet startede og jeg startede ud i et fornuftigt tempo, som jeg følte jeg kunne løbe hele dagen (
Jeg havde 2 rigtige kriser i løbet. Den første kom kort efter marathon distancen (43 km.), jeg skulle lige vende mig mentalt til at fortsætte ud over de 42 km. som var det hidtil længste jeg havde løbet. Jeg kom dog videre efter kort tid i depotet!
Den næste kom efter de 50 km. jeg havde løbet i 5 timer og efterhånden rigtig træt, bare tanken om at skulle løbe en time mere var helt forfærdeligt. Første pause indtrådte her og det blev på en bænk, jeg var stiv i musklerne da jeg kom i gang igen, men mentalt var pausen vigtig for mig.
Jeg fik gang i benene igen og fortsatte en omgange mere, derefter jeg skulle jeg simpelthen ned og sidde igen, jeg frøs og var meget træt!
Jeg hoppede på et indendørs toilet og jeg sad der i omkring 2 min. og bare slappede af.
Jeg var blevet lidt rasende på mig selv over at jeg så kort tid før slutsignalet kunne nærmest give op og bare sidde her og glo, så var det squ bedre bare at gå! Jeg løb ud igen og fortsatte endda med højre fart end før pauserne! Nu skulle målet fandme nåes!!
Jeg fik gang i benene igen og fortsatte en omgange mere, derefter jeg skulle jeg simpelthen ned og sidde igen, jeg frøs og var meget træt!
Jeg hoppede på et indendørs toilet og jeg sad der i omkring 2 min. og bare slappede af.
Jeg var blevet lidt rasende på mig selv over at jeg så kort tid før slutsignalet kunne nærmest give op og bare sidde her og glo, så var det squ bedre bare at gå! Jeg løb ud igen og fortsatte endda med højre fart end før pauserne! Nu skulle målet fandme nåes!!
Da jeg kom til de magiske 60 km. var jeg helt ovenpå.. Men mere vil have mere og det fik jeg! 62, 144 km. (5.48 pr. km.) Blev det til i alt! Jeg var glad og træt! - Men heldigvis ingen skadet ben eller noget, alt virkede normalt.
Desværre ca. 7 dage efter mærkede jeg en skarp smerte på ydersiden af mit venstre knæ, det kunne bare ikke løbes væk. Så jeg blev tvunget til at holde løbe fri hele december måned. 
Så det er forfra igen nu, men jeg vender tilbage!
Så det er forfra igen nu, men jeg vender tilbage!
uh - jeg skal løbe mit første 6 timers løb i slutningen af Oktober og jeg er på ingen måde så 'modig' som dig, at jeg tør stile efter 60km.
SvarSletJeg har ingen anelse om, hvad der sker når jeg passerer de 42 - hverken fysisk, eller mentalt.. Men jeg glæder mig vildt til det ;)
Mit umiddelbare mål er at løbe de første 42 'langsomt', dvs. på omkring de 4 timer. Og så ellers se hvad der sker. Desværre ved jeg også, at hvis der er mange hurtige løbere på dagen, at jeg nemt kommer til at forcere, og så starte ud med 4:40 / 4:45 pr. km. Der har jeg, desværre ikke, rygraden til at holde igen :)
Skal du løbe en mere ?
Hej
SvarSletJeg skal helt sikkert løbe en mere. Håber på/regner med at jeg næste år vil prøve kræfter med en 100 km. og som optakt der til er et 6 timersløb perfekt. Nok til at man mentalt bliver presset og man kan relativt hurtigt restiture igen (for mig ca. det samme som et marathon).
Jeg var også meget spændt på hvordan det var efter de første 42 km. og jeg havde da mine kriser, men de går heldigvis over, hvis man holder sig igang.
Da jeg var afsted var der også masser af hurtige løbere, og jeg kender alt til det med at det kan være svært at lade være med at følge efter.. Men lige præcis ved 6 timersløbet var jeg så fokuseret på mit eget mål og skød alle andre ud af hovedet.. og det gav bonus, de sidste 20 km. overhalede jeg rigtig mange, som formentlig havde lagt for hårdt ud.
Mit råd må vel være: Læg en slagplan, ikke gå op i hvis de første 42 km. bliver hurtigere eller langsommere end forventet, men forbered dig metalt på at holde benene igang, og det så lige meget om det bliver lunten eller evt. gang!
Ønsker dig en rigtig god tur, og hvis der er noget du mangler nogle svar eller noget andet, er du meget velkommen til at skrive..