Berlin marathon 2009

Jeg lavede for noget tid siden en hjemmeside, hvor jeg skrev mine oplevelser ned fra de forskellige løb. Den hjemmeside, bliver nu lukket. Så jeg skriver den lige over i bloggen. Håber det kan bruges til noget.

Berlin Marathon 2009 - September 2009 (www.berlin-marathon.com)
Mit andet marathon.

Ok, det første marathon var en succes, nu skulle jeg finde et løb, der kunne give mig endnu en god oplevelse. Marathon Travel blev igen min rejsearrangør, jeg fandt en rejse og et hotel der passede til mig, en dags tur med en overnatning på et hotel midt i Berlin.

Turen
Turen der ned startede tidligt lørdag morgen, og efter et par stop på vej der ned og lidt grænsehandel, så var vi i Berlin omkring kl. 17.
Vi skulle derefter ind og hente vores startnumre, det blev gjort, desværre havde vi ikke så lang tid i expoen, så der blev desværre ikke købt noget.
Efter noget vente tid ude foran og lidt bus skifte, kørte vi derefter til vores hoteller, jeg ankom vel til mit hotelværelse kl. 19.30, lidt sent syntes jeg, men ikke desto mindre var det først der jeg ankom!
Aftenen blev brugt på at ligge ting frem, og et dejligt langt bad. Jeg havde noget mad med hjemme fra, så jeg behøvede ikke at tage ud i storbyen alene.
Efter at have set lidt tysk fjernsyn og et telefon opkald hjem, gik jeg i seng, jeg skulle allerede op kl. 6.

Løbsdagen

Jeg vågede op, tog et bad hoppede i noget tøj, og så var der ellers dømt tyskbuffet ala grande! Der var alt hvad hjertet kunne begære, men desværre kunne jeg ikke fylde mig til renden, da min mave ikke acceptere en lang løbe tur og en fyldt mave samtidig!

Efter check ud, skulle jeg gå hen til et af nabo hotellerne, hvor der holdte en shuttlebus, som kørte os til startområdet.
Startområdet var et gigantisk område, sammenlignet med CPH 09, men det var ikke svært at finde rundt, jeg havde på forhånd studeret kort over målområdet, så jeg gik lige over til bagageindleveringen og satte mig ned og spiste nogle energibarre og drak en masse vand.
Vi var i god tid, men pludselig gik det op for mig at jeg havde glemt mit Garmin løbeur på hotellet, hvor resten af mine ting var. Jeg gik lidt i panik, hvordan skulle det nu gå? - Kunne jeg nå at løbe tilbage til hotellet og finde det?
Jeg bestemte mig for at det var der ikke noget at gøre ved, jeg måtte løbe mit andet marathonløb i "blinde".

I startområdet var der opstillet en del toiletter, men der var slet ikke nok, der var, en time før start, ca. 20 mennesker i kø pr. toilet og det tog vel omkring 25 min. at komme på toilet. Det ser man jo ved at alle store løb, men det er stadig et kæmpe irritationsmoment, og rent mentalt begynder man nu at tvivle på dagen. Men jeg fik det overstået og gik derefter over til startområdet, nu begyndte det for alvor at gå op for mig, hvor mange mennesker der skulle løbe i dag. 40.000 mennesker ER altså bare helt vildt!
Starten gik og jeg ville tro at det tog knap 10 min. før jeg rendte over startlinien, løbet var i gang. Jeg startede i 3.45 gruppen i håb om at jeg kunne forbedre min tid fra CPH 09, på 3:58:58.
Men jeg vidste at det ville blive svært, blandt andet pga. mange flere mennesker, varmen (ca. 25-30 grader uden skyer), mangel på løbeur, og general dårlig træning op til løbet!
Jeg havde ikke haft så mange lange ture, som jeg gerne ville have haft, og lysten til at løbe var væk, især i juli måned!

	Juli			August			September
1 o	9,55		1 l			1 t
2 t			2 s			2 o
3 f			3 m		32	3 t
4 l			4 t			4 f
5 s	2,2		5 o	4,4		5 l	21,097
6 m	8,86	28	6 t			6 s	2,12
7 t	1,54		7 f			7 m		37
8 o	10,15		8 l	22,76		8 t
9 t			9 s			9 o
10f			10 m	2,05	33	10 t	6,15
11 l			11 t			11 f	3,09
12s			12 o	6,17		12 l	5,29
13m	9,3	29	13 t			13s	7,65
14 t			14 f			14m	6,37	38
15o	11,05		15 l	21,097		15t
16 t			16 s			16o	8,17
17 f			17 m	6,11	34	17t
18 l	4,07		18 t			18f
19s	5,83		19 o	7,29		19l
20 m		30	20 t			20s	42,195
21 t			21 f	5,24		21 m		39
22o			22 l	2,59		22t
23 t			23 s	7,48		23o
24 f			24m	13,11	35	24t
25 l			25 t			25f
26s	1,64		26o	2,08		26l
27m	10,1	31	27 t	2,02		27s	2,13
28 t			28 f			28m	5,64	40
29o	6,06		29 l	16,1		29t	2,18
30 t			30 s			30 o
31 f			31 m		36
sum	80,35		sum	118,497		sum	112,082

Ikke imponerende, så det var måske lidt overilet at tilmelde mig den gruppe, men ikke desto mindre, det var der jeg startede!

Det var rigtig svært at løbe de første par kilometer, der var rigtig mange mennesker og jeg syntes at det var svært at finde en god rytme, da man hele tiden skulle passe på at man ikke trådte en i hælene.
Men efter 10-12 km., blev der lidt mere plads og det begyndte at glide lidt lettere. Dog kom man aldrig til at løbe ”alene” der var konstant mennesker omkring en, så man skulle passe på!
Jeg havde læst på forhånd, at der ville være omkring 1.000.000 tilskuer til løbet og havde selvfølgelig købt en DANMARK trøje til løbet, og jeg må sige at det er uden sammenligning det vildeste jeg nogensinde har oplevet, når det gælder løb.
Tilskuerne bar mig igennem løbet, det var virkelig fedt at der var så mange danskere der nede, det havde jeg squ ikke troet. Men blev helt stolt! 1000 tak til alle dem!!

Efter det første halvmarathon, kunne jeg se på de opstillet ure, at jeg ikke ville kunne nå at slå min rekord, og varmen var begyndt at blive ulidelig, så jeg bestemte mig for "bare at komme igennem".
Det irriterede mig rigtig meget at jeg ikke havde mit ur med, da jeg altid løber med den, for at holde farten og så selvfølgelig for at se hvor lang tid der er gået, og mentalt betød det også at jeg var lidt nede, og i takt med at de 30 km nærmede sig, gik jeg længere og længere ned.

Da jeg rundede de 32 km, var jeg træt, MEGET TRÆT . Det blev derefter ren overlevelse og jeg lovede mig selv at jeg ville holde en pause ved hver depot, så det blev til lunten og gang i næste 8 km. Jeg troede at jeg havde prøvet at "ramme muren" i CPH, men det gik hurtigt op for mig, at det havde jeg slet ikke. Muren stod stadig i Berlin, stor og høj, jeg kunne næsten mærke de tyske schæferhunde bide mig i lårene. AV!

De sidste 2 km, fik jeg fornyet energi, jeg kunne fornemme at jeg var omkring de 4 timer og tilskuerne blev endnu mere vilde, det hjalp og da Brandenburger Tor, stod foran mig satte jeg en rask sprint ind. Jeg var super glad, jeg vidste ikke hvad min tid var, men jeg skød på omkring 4.10-4.15, godkendt når man tænker på alle de udfordringer jeg havde haft undervejs!

Jeg erfarede senere, ved hjælp af den sms jeg havde fået tilsendt at min tid var 04:10:28, ca. 12 min langsommere end mit første marathon. Jeg var dog stadig tilfreds, ikke mindst pga. oplevelsen!

Jeg fik min medalje, og så startede der ellers et helvede! Graderne nærmede sig vil omkring de 30 og vi stod som sild i en tønde og ventede på at komme igennem til et væskedepot, jeg var personligt ved at dejse op, og så andre blive syge og dårlig. Men jeg kom da igennem fik noget vand og noget at spise, fandt det første stykke med græs og smed mig der. Efter 5 min. der havde jeg det igen fremragende og følte næsten at jeg var klar igen! Jeg fandt en fotostand, fik taget mit "finisher" billede, lidt dumt synes jeg, men jeg ville ikke gå glip af noget som helst! Dog sprang jeg over let-øls-boden!

Jeg fik hentet min taske og fik skiftet lidt tøj, og så var det ellers bare ud af målområdet!
Jeg fandt efter en lille gåtur vores bus, og jeg er sikker på at netop den lidt lange gå tur (vel. 1-1½ km) der gjorde, at jeg ikke havde ondt i benene senere, jeg var en af de få der faktisk kunne gå ned af trapperne på bussen.
Jeg fandt bussen og jeg blev kørt hjem til hotellet, hvor jeg fik lov til at smutte i bad, DEJLIGT!
Efter lidt venten i lobbyen, gik jeg over til nabohotellet, og efter lidt mere venten, så kørte vi hjem ad.

Turen hjem af var lang og .. ja lang! - Vi sad i kø i flere timer lidt uden for Berlin, vi holdte ind og fik noget junk mad = dejligt! Jeg var hjemme i Skive omkring kl. 5 om morgen.

Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke ville tage alene på sådan en tur igen, jeg synes ikke at der var megen hjælp fra guiderne og jeg følte mig squ lidt "palle alene i verden", men jeg kom igennem og jeg kom hjem, det er vel det vigtigste!

Men selve Berlin Marathon kan kun anbefales! Uden tvivl den største løbe oplevelse jeg har prøvet!