Jeg lavede for noget tid siden en hjemmeside, hvor jeg skrev mine oplevelser ned fra de forskellige løb. Den hjemmeside, bliver nu lukket. Så jeg skriver den lige over i bloggen. Håber det kan bruges til noget.
Fjordmarathon 2010
Fjordmarathon 2010
D. 5 september 2010
Andet marathon på 2. uger. Efter Blokhus marathon, som tidligere beskrevet under Blokhus marathon, havde jeg rigtig fået smag for marathon, og bestemte mig for at give mig selv en udfordring, 5 marathons på 11 uger, de første 4 med kun 2 uger mellem hver. Noget andet, end de to jeg løb sidste år!
Løbet skulle starte kl. 10.00, jeg ankom til Aalborg lidt over 9, fandt en parkeringsplads tæt på startstedet, og fandt hurtigt startområdet.
Jeg gik direkte op og fik mig startnummer, fik klædt om, og fik besøgt et af de mange toiletter, der var i startområdet.
Jeg gik direkte op og fik mig startnummer, fik klædt om, og fik besøgt et af de mange toiletter, der var i startområdet.
Starten gik, og der var vel omkring 250 startende marathonløbere, så der var, især de første 15-20 km, altid løbere omkring en.
"Det sker bare ik' det der!", sådan var der mange løbere der sagde til sig selv efter 1 km., ja og også efter 2 km.
Først efter 1 km. gik broen op, lige som de hurtigste løbere kom forbi, eftersigne en fejl fra kommunens side, men alligevel Jeg blev lige præcis ikke berørt af det, heldigvis.
Efter 2 km, blev vi så sendt ned af den forkerte vej og før vi fandt den rigtige vej igen, havde jeg personligt løbet 500-600 meter for meget! (ØV ØV og DOBBELT ØV!! ). Jeg var efter den episode helt nede, jeg gad bare ikke, min ben var trætte og jeg overvejede at udgå (i ca. 5 sek.), men bestemte mig for at gennemføre alligevel, så måtte tiden blive "ikke vigtig".
Efter 10-12 km. fik jeg endelig lidt gang i mine ben, og kunne holde et snit lige omkring de 5 min. pr. km. Så var det vel bare et spørgsmål om hvor lang tid det ville tage, før min ben ikke kunne mere? – Troede jeg!
Først efter 1 km. gik broen op, lige som de hurtigste løbere kom forbi, eftersigne en fejl fra kommunens side, men alligevel
Efter 2 km, blev vi så sendt ned af den forkerte vej og før vi fandt den rigtige vej igen, havde jeg personligt løbet 500-600 meter for meget! (ØV ØV og DOBBELT ØV!!
Efter 10-12 km. fik jeg endelig lidt gang i mine ben, og kunne holde et snit lige omkring de 5 min. pr. km. Så var det vel bare et spørgsmål om hvor lang tid det ville tage, før min ben ikke kunne mere? – Troede jeg!
Første halv marathon blev gennemført på 1.50 (inkl. de 500 meter ekstra ), jeg kunne mærke at jeg faktisk var ved at have det helt fint i benene og jeg satte stille og roligt tempoet op, men havde stadig skudt tankerne om en god tid (evt. en PR) ud af hovedet. Men da jeg kom til 28-29 km. skiltet, besluttede jeg mig for at gå efter en PR, jeg havde super ben, til trods for at ruten på det tidspunkt blev meget bakket og flere løbere måtte "gi' efter" og måtte ned og gå, så satte jeg stadig tempoet op. Jeg kunne til min egen store overraskelse holde tempoet helt til mål, de eneste pauser jeg lod mig selv holde, var at tage godt med tid ved depoterne og sørge for at gå nok af det hele.
Desværre manglede flere kilometer-skilte til sidst i løbet, og vejviserne, jeg spurgte, vist ikke hvor langt der var igen, men mit GPS-ur hjalp lidt, men pga. usikkerheden fra fadæsen ved 2. km mærket, var jeg på det tidspunkt ikke sikker på hvor langt der var tilbage, og på det tidspunkt løb løberne meget langt fra hinanden, så jeg kunne ikke spørger de andre. Men pludselig, efter en flot tur i en park, var vi pludselig i "down-town" Aalborg, og målstregen var der pludselig foran mig. Jeg gjorde det, jeg satte PR - OG løb i negativsplit, en ting jeg aldrig havde troet muligt, især ikke når man tænker på at jeg først satte tempoet op så sent i løbet.
Sådan, men damn jeg var træt da jeg endelig fik sat mig ned efter løbet, og det tog alligevel omkring 15 min. før mine ben ville gå ordentligt igen. Men det blev da lige til en lille tur i IKEA med kæresten bagefter .
Sådan, men damn jeg var træt da jeg endelig fik sat mig ned efter løbet, og det tog alligevel omkring 15 min. før mine ben ville gå ordentligt igen. Men det blev da lige til en lille tur i IKEA med kæresten bagefter
Næste mål: Viborg City Marathon d. 19 september. - Jeg glæder mig allerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar