The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

søndag den 10. marts 2013

Urban Trail - Noget nær perfekt!

Super, super, SUPER LØB!
Personligt, havde jeg et, efter omstændighederne, perfekt løb! - Ingen knæsmerter, ingen problemer ellers eller noget der irriterede mig! - Det eneste skulle da være syre i benene, men der var vist ingen der slap for det i dag!
Løbet startede indenfor på 2. sal på Viborg stadium, noget specielt! - Hver løber blev sendt af sted med 10 sekunders interval, en spændende måde at starte et løb på. Man vidste aldrig helt hvor hurtig folk var. - Jeg blev overhalet af nogle og jeg overhalede nogle. Men hvordan man blev i "tabellen", tja, det ved man ingenting om før sidste mand/kvinde er i mål!

Nå, men efter starten og de første par trapper ned, gik turen nu ud igennem Viborg. Ruten var et, som overskriften også siger, "urban trail! Altså et trail løb i byen! I alt skulle ca. 10,6 km gennemføres!
Vi startede med at løbe en tur ned i det gamle Viborg, hvor brostenene er! - Første test!
Derefter skulle en ordenlig bakke forceres, ældre trapper op og hård, stjel, jord på vej ned! - Meget teknisk krævende!
Så gik turen over broen, lags en lille båd havn, super flot. - Hvis det da ikke lige var for de 20 m/sek det blæste der (og alle andre steder, selvfølgelig!!
Derefter fandt de endnu en bakke, en meget lang og (på godt jysk) MEGET TRÆLS bakke! Bakken blev bare ved og ved, og til sidst endte vi på en byggeplads, hvor en stor sandbakke skulle forceres. Opad var ingen problem, men på vej ned ad var den meget stejle og man måtte hoppe ned flere steder.

Pladsen på ruten var ingen problem, på noget tidspunkt, de 10 sek. der var i mellem folk var nok til at holde spredningen fint.

Løbet fortsatte der efter ud i det man nok ikke ville kalde "urban", vi løb faktisk væk fra alt bebyggelse, men selvom det var hårdt, så var det faktisk lækkert med et afbræk i skoven og det åbne areal vest for Viborg.
Efter et par kilometer skovtur satte vi kursen mod den helt store attraktion: Viborg sygehus. Rundt om søen og medvind i ryggen og BOM, der stod den så: 13 etager, tiden blev registret i bunden og så var det ellers bare af sted.
Man hørte grin og stønnen der på bagtrapperne på Viborg sygehus, jeg løb faktisk hele vejen op og overhalede en del netop på det stykke. Efter 8 etage havde man nu mest lyst til at ligge så ned og dø i fred, men fandme om jeg skulle overgive mig. - Det mærkelige var, at efter ca. 8 etage forsvandt teknikken og man skulle virkelig koncentrer sig for ikke at falde!
Men jeg nåede toppen og satte der efter farten op (som man nu kunne med al den syre i benene) og ud kom jeg. Nå, nu skulle vi bare hjem ad!

Lidt flere trapper og en meget lang bakke og så var jeg tilbage på Viborg stadium op (med trapperne ;) ) på 2. sal og sådan, så var jeg i mål!
Super fed fornemmelse at være tilbage med startnummer på og så opleve et løb uden smerter, tja det er jo bare perfekt!
Efter løbet var der suppe og diverse slik og frugt + selvfølgelig vand! - Det sidste var meget tiltrængt!

Min tid blev 52:32, et snit på lige under de 5min/pr km. - Jeg er yderst tilfreds!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar