The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

søndag den 8. december 2013

Råd om energiindtag

Jeg læste i dag et ganske interessant blog indlæg fra Trailøberen/Moses om energiindtag i forbindelse med Ultraløb, som jeg gerne vil dele med jer.
http://moseslovstad.com/2013/12/08/energize-me/
Meget af det der står kan jeg tilslutte mig, desværre synes jeg ikke at min økonomi rækker til at jeg skal fylde mig med overprisede gels, barer og energidrikke. Jeg ved ikke om han får det sponserede eller om det er billigere i København, men jeg synes det er vildt (for vildt for mig) hvis jeg skulle bruge 100-150+ kr. hver gang jeg skulle løbe en længere tur.

Hvad gør jeg så? - Tja, så må jeg jo søge alternativer. Nu lyder jeg måske for hellig, men jeg indtager skam også gels og barer. Og til tider også energidrik, men langt fra alle gange!
Nu løber jeg jo så heller ikke 200-300 km. som Moses sommetider gør, så jeg har, føler jeg selv, selvfølgelig heller ikke det største behov for at indtage mere end det de servere til løbene.
Men skulle jeg lave min energizer liste (som Moses) og PRØVE at lave en liste over hvad jeg synes virker FOR MIG og hvad jeg kunne finde på at gøre op til et løb og under et løb.

Dagen før, ekstra fokus på drikke og mad. Ikke for meget fed og usund mad, da det gør at jeg bliver for tung i maven. Men gerne lidt slik og chips, samt cola. (En gode, muligvis ikke fornuftigt) Det giver mig lidt ekstra energi i tanken (tror jeg selv). Drikker måske lige en tand mere end jeg burde, og det resultere som regel i at jeg skal tisse mange gange før løbet og inden for den første time under løbet.

På dagen: Morgenmad, en lille skål havregryn med mælk. Gerne med rosiner og få nødder. Jeg spiser ikke normalt meget til morgenmad, og det gør jeg selvfølgelig heller ikke når jeg skal ud og løbe. Der skal i hvert fald gå minimum 1 time efter morgenmaden er indtaget til jeg skal løbe. - ellers bliver jeg simpelthen for tung i maven. Derudover drikker jeg også minimum ½ liter energidrik (pulver), HVIS jeg skal til et løb (jeg gør det ikke til træning).

Under løbet: Det er her jeg ikke har så meget at byde ind med, da de løb jeg primært har løbet indtil nu har været løb med mange depotet.
Faktisk har jeg kun to gange prøvet at løbe ultraløb med få depoter (2 depoter ved hver af dem). Til de løb havde jeg 4-5 gels, 2 barer og vand med. Gels virker ikke på mig (mere) og jeg er bruger dem kun sjældent mere. Desuden synes jeg det er for dyr energi. Ved begge løb, indtog jeg kun gels de første par timer og jeg kunne ikke klarer synet af dem de sidste par timer.
Til de lange løb er jeg til gengæld blevet glad for energibarer, og spiser lige nu dem fra high 5 og Maxim. De giver mig energi og noget til maven.
De to løb som jeg omtalte tog ca. 6 og 7 timer at komme igennem, og over så lang tid SKAL jeg altså have noget at spise og der passede det fint med to barer. Til de to løb var der, som skrevet, også to depoter, hvor jeg selvfølgelig også fik forsynet mig. Der tager jeg som regel bare det jeg har lyst til, men typisk noget salt (peanuts eller chips) og cola! (jeg er fuldstændig lige glad med mærket, bare det er brunt og fyldt med god smag og sukker!).
Jeg har også forsøgt mig med poser med slik i rygsækken, men typisk bliver jeg hurtig træt af det søde og har trængt til salt i stedet. Der har jeg OK erfaringer med piratos, der dog kan være lidt svære at sluge.
Jeg vil overveje peanuts i en pose til mit næste store løb. Noget jeg formentlig vil teste til Thy Trail Marathon. :)


Nu skal det jo slet ikke lyde som en kritik af hvordan andre gør det, og jeg vil da helt sikkert tage nogle af de gode råd til mig, som Moses giver på hans blogs. Især det med indtaget af energidrik undervejs. Hvor jeg måske skal have nogle af mine energitabs med, hvor jeg så kan fyrer dem i en dunk eller et glas i depotet. Og jeg kan selvfølgelig også tilslutte mig det citat som Moses sætter ind til sidst: "Listen to everyone – follow no-one". :) Så prøv dig frem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar