The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

fredag den 24. januar 2014

Fremtiden for trailløb..

Efter de 40 kilometer i weekenden har mine ben faktisk været rigtig gode, jeg har kun haft lidt problemer om morgen, hvor benene lige har brug for et ekstra stræk om morgen. Desværre har jeg ikke brugt mine friske ben, da jeg har haft nok at se til med min skole, hvilket i går kulminerede med at jeg skulle starte på min nye praktiksted, hvor jeg primært skal arbejde med mennesker med autisme (bosted). Der skal jeg være indtil starten af april. Det har naturligvis taget mange af mine tanker i løbet af ugen og jeg havde derfor ikke fået løbet før i går aftes, da nogle af de andre trailløbere fra Skive skulle på tur til Flyndersø. Jeg tog med og vi fik 15 vindblæste kilometer, med 4 rådyrs oplevelser, dog ingen døde med et kamera ved siden af sig.
Vi løb på nogle nye stier i går og selvom vi blev lidt rundtosset til tider, var det alligevel en rigtig fin tur, hvor vi virkelig fik kulden at mærke på de åbne stykker.


------------------------

Jeg har i dag læst et interessant indlæg af Christian fra exploringthelimits, hvor han giver hans meninger og bekymringer omkring fremtiden for trailløb. Han kommentere blandt andet på den stigende interesse af "prof-løbere" der kommer ind i trailsporten og de penge der følger med dem. Han kommer blandt andet også forbi spørgsmålet om doping.

Jeg vil på sin vis give ham ret, at trailsporten, i hvert fald for de fleste, handler om "fairplay" og hygge. Om sporten har brug for et elite? Tja, i min verden har vi det allerede! I Danmark er den selvfølgelig fyldt med, som han også siger, Supermotionister, men det er alligevel dem der bliver, undskyld jeg siger det, over-sponsoreret.
Mens vi andre, noget langsommere motionister, kan bruge alle vores sparepenge på alt det lækre grej som de render rundt i. Det lyder måske lidt negativt, men det er jo sådan det er - og altid har været.
I USA er det præcist på den måde det har udviklet sig, fra en lille håndfuld løbere, med talent, der, da sporten blev populær, pludselig fik kastet om sig med sponsorater, og nu faktisk lever af at løbe. Forskellen er bare, i forhold til Danmark, at de har noget at have det i! Der over er der selvfølgelig ca. 52 gange så mange mennesker, så i den teori burde der jo være 1 god løber her hjemme, for hver af deres 52 gode løber. Sådan kan man naturligvis ikke "bare" stille det op, men det er da bemærkelses værdigt at vi stort set ikke har nogle løbere der kan hamle op med eliten. (ej heller i EU).
Nu er det jo ikke for at hænge nogen ud, men vi har bare set mange eksempler efter hånden på gode danske løbere der tager ud i verden og falder igennem til de store løb. Selvfølgelig er der undtagelser, men primært handler det altså om små løb (blandt andet Casper Wakefield i Yukon Arctic Ultra.) Det er selvfølgelig fedt at vi har nogle danskere der stiller op rundt omkring, men jeg har squ lidt svært ved at se hvorfor sponsorerne er så glade for dem. Er Danmark stor nok for dem?
Vi havde sidste år en, for danske standarter, en rigtig god løber af sted til et stort 100 miles løb, hvor han faldt helt igennem, og kom i mål over 12 timer efter vinderen. Selvfølgelig er der flere faktorer der kan spille ind, selv de gode kan jo have en dårlig dag. Men er det godt nok? Nu ved jeg ikke om han har fået nævneværdige sponsorater, og det er jo ikke for at hænge nogen specifikt ud, men jeg synes da det er på sin plads at se om vi overhovedet har en elite her i DK?
Et godt eksempel er en anden, som jeg selv følger rigtig meget her på nettet, manden er meget synlig og god til at promovere sig selv og har været med stort set fra starten i Danmark. Manden er vel-sponsoreret af flere forskellige mærker. Hvorfor? - Hvad har han vist? Jo vist han er synlig og med der hvor det sneer, men han kommer nok næppe til at vinde noget større løb, hvilket man har set flere gange, hvor han er stillet op, også i udlandet.
Er synlighed godt nok til at blive sponsoreret?
Ok, det blev måske lidt negativt. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig en elite i Danmark, om der er talent nok? - Nej det tror jeg ikke - ikke endnu, men det kommer, som Christian også tror, når pengene kommer.
Læs hans indlæg her: http://exploringthelimits.wordpress.com/2014/01/24/hvor-er-trailloberne-pa-vej-hen/
Men hvis man lige vender det hele om, kan man jo sige, hvorfor skal Messi og Ronaldo høste SÅ mange penge i sponsorarter bare fordi de er verdens bedste fodboldspillere. Tænk på, at hvis de penge var gået til almindelig fodbold klubber i stedet for ned i deres allerede vel-fyldte lommer, hvordan vil fodbolden så se ud? Sådan er det vel også i løbe verden? Hvorfor tilbeder vi nogen? - og synes at det er bare et "must have" at have de nye sæt fra Salomon? Er det fordi Killian løber i det? Tror vi at vi bliver bedre fordi han løber i det?
Så PT er det måske dejligt nok at vi har en sport, hvor "almindelige" supermotionister kan blive sponsoreret og det ikke er en lille lukket klub, hvor kun de allerhurtigste drenge og piger kan være med!?
Som det nok fremgår er jeg glad for at vi ikke har en elite der kun løber med det hele, men også er glad for at det bliver spredt lidt ud. Men alligevel undre jeg mig alligevel over at vi i DK har en sub-elite der alligevel bliver, primært på det materielle, bliver sponsoreret.
Jeg vil lige kort sige, at jeg selvfølgelig helt ud respektere dem der stiller op ude i verden og i DK og vælger at fortælle om det bagefter, vindere eller ej, de er og bliver en kæmpe inspirationskilde for mig - og når de som jeg selv vælger er skrive om det de går og laver, er det kun for at inspirere andre også! Respekt for det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar