The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

mandag den 27. august 2012

Acceptere en pause?

Kan man acceptere en pause?

Ja: det er vel OK at sige "jeg gider ikke lige nu", det er vel ok at ville noget andet? Det er vel ok at få en pause?
Eller
Nej: det er ikke ok, du har nogle mål, som du stadig gerne vil nå. Så selvfølgelig skal du tage dig sammen og komme afsted, du har ingen undskyldning!

Den klassiske: en djævel på den ene skulder og en engel på den anden? - Hvem skal man lytte til??!!

Ok ok ok, nu lyder det som om at jeg slet ikke har lavet noget, hvilket folk der er "venner" med mig på endomondo godt ved at der er en løgn. Men de lange løbeture får jeg slet ikke nogle af i øjeblikket. Lysten, tiden (LØGN) og evnen til at komme afsted, er der bare ikke.

Jeg døjer stadig lidt på tåen, men SLET ikke nok til at det burde være en undskyldning og vejret er sådan set genialt løbe-vejr. Hvad er forklaringen?? Jeg tror det er en kombination af de overstående. Lysten skal nok komme igen!

Jeg har også en lille anden forklaring: jeg er blevet "bidt" af fodbold lysten igen, selvom det kun er noget stille og rolige serie bold, så må jeg squ sige at det kommer foran løb lige for tiden.
Måske er "pausen" fra løb godt nok og når fodboldsæsonen er slut så kan jeg vende tilbage til de længere løb?? Og have fornyet energi og lyst?



Nå, i dag blev det til 5 km. i et meget anstædigt tempo, da jeg stadig har ømme stænger efter 90 min. fodbold i går, scorede forresten to mål ;)

Ha' en go' dag alle sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar