The journey of the ultra-athlete begins with desire, a compelling need to go beyond the last point of return…and then some…and more…and so on, and so on… \,,/

lørdag den 7. juni 2014

Thy Ultra Trail 50 miles..

Dagen i dag har stået på mit første 50 miles løb i Thy.
I morgen vil jeg se om jeg ikke kan få skrevet mere, men jeg kan lige hurtig sige nu, at jeg gennemførte de 82 km. på 9:39, og dermed optjente mit første UTMB point :)



UPDATE:

For en del måneder siden tilmeldte jeg Thy Ultra Trail 50 miles, da jeg så det som det perfekte løb at få en 50 miler debut på. Løbet var relativt tæt på mit hjem (ca. 1 time og 15 min væk), perfekt distance (nok til at jeg ville blive presset) og så var det trail!







Fredag kl. 18 kørte vi (2 andre trail runners og jeg) af sted mod den campingplads, hvor vi havde booket en hytten hvor vi skulle forsøge at sove indtil vi igen skulle op kl. 3.30, da bussen fra Bulbjerg (mål) til Agger (start) skulle kører kl. 4.30.
Vi kom med bussen, og var i Agger ca. 25 minutter før start (kl. 6), jeg var spændt, men alligevel ret rolig, da jeg, selvom jeg aldrig havde løbet så langt før, havde en vis erfaring med løb, og vidste at kriserne kommer og går under løb.





Starten gik og planen var at holde en snit fart på ca. 6 min/km, så lang tid som muligt, og så holde pauser efterbehov.
Ved hver time var planen at indtage en bar, evt. dele den over i to og spise hver halvtime. Planen var også at tage elektrolytter, enten i pille form, eller som brusetablet. Begge dele holdte i ca. 2 timer :) Jeg havde virkelig svært ved at klemme dem ned + jeg manglede væske til at skylde det ned med, men mere om det senere.




Efter ca. 10 kunne jeg mærke en smerte under den ene trædepude. Først troede jeg at det var min sok der sad skævt, men da jeg tog skoen af, sad den perfekt. Så det kunne kun betyde en ting: En vabel.
En mistanke jeg fik bekræftet, da jeg kom til det første depot efter 23-24 km. Her fik jeg et stykke tape på, spiste en lille banan og fik fyldt væske blæren op. Jeg var fint løbene og løb de første 20 km. på 1:50. Hvilket var for hurtigt, men det gik fint.
Mellem 20 og 40 kilometer, blev terrænet mere afvekslende, hvor både asfalt, stier og besværlig trail terræn, der gjorde at jeg gik en del. 40 kilometer blev løbet på 3:56 (6.06 pr km).






I depotet ved 41 kilometer begik jeg den største fejl: Jeg undlod at flyde væske blæren op, jeg drak noget cola og løb videre. Hvilket betød at jeg efter 5 kilometer løb tør! - Derfra havde jeg ca. 12 kilometer til næste depot, med kun 200 ml elektrolytvæske, som eneste våde. Efter depotet forgik de næste 9 kilometer på stranden op til Hanstholm, men kilometerne gik nu fint, jeg løb hvor jeg kunne og gik der hvor det ikke kunne lade sig gøre.
Da vi kom til Hanstholm (50 km), kom vi igennem et nyt fedt trail terræn, men desværre var jeg ramt, kl nærmede sig middag og jeg havde været i gang i næste 6 timer. Det kombineret med manglen på væske og varmen (20 +), gjorde at jeg led der. Mellem 50 og 60 kilometer faldt tempoet drastisk, og de 10 kilometer blev "løbet" med et snit på 8:46 min/km. Men efter 58-59 kilometer kom jeg til depotet og drak meget og fik fyldt alt op.










Nu skulle de sidste 23 kilometer forceres, og langt ude i det fjerne kunne man se den pynt vi skulle slutte på. I et kort periode (par kilometer) kom vi ned på stranden igen, og jeg tænkte bare: "Lort", men faktisk viste det sig at være en rigtig god strand og jeg fik løbet en del. Derefter kom vi op bag klitterne igen, hvor vi skulle løb 12 kilometer i det samme spor uden tilskuere. Sporet var meget smalt og jeg måtte løbe skævt det meste af vejen, hvilket gjorde at min hofte blev meget øm.









Siden stranden op til Hanstholm havde jeg haft smerter i min højre fod, nærmere min store tå. Jeg vidste at jeg havde fået en vabel, men det gik og så længe jeg holdte mig i gang, var det til at holde til. Men på det smalle stykke blev det virkelig slemt, men faktisk hjalp det ikke at gå, så jeg måtte lunte, skævt, videre.









3-4 kilometer før mål kom vi til en meget lille by, og på den store klint bag byen kunne man se målet, på det tidspunkt var jeg igen løbet tør for væske, noget som gav mig et tilbage slag, men nu kunne jeg da i det mindste se målet foran mig, så jeg fortsatte!
En mand sagde at jeg havde ca. 5 kilometer tilbage, hvilket gjorde at min stemning røg lidt ned, men stierne ændrede form, hvilket gjorde at jeg kunne ændre løbestil, for første gang i lang tid. Ca. 2-3 kilometer før mål mødte jeg flere 100 miles løbere, der var på vej hjem. De fortalte at der var ca. 2,5 tilbage. Målet var stadig foran mig, men i det terræn var det rigtig svært at se hvor langt det var væk.




Pludselig, så stod jeg der, foran trapperne, foran "bjerget", den sidste udfordring! Jeg bestemte mig for at jeg skulle IKKE være den løber der skulle gå op ad trapperne, så jeg løb alle trinene og sluttede i tiden 9.39.28! Hvilket gav mig en 21 plads, ud af  44 der gennemførte. Jeg er tilfreds, men jeg ved at jeg kan gøre det bedre. Men det bliver nok ikke næste år jeg smutter der op igen, da Hammer Trail er det store mål næste år (forår). :)
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar