Kalkmine marathon 2013

Længere ræs-rapport følger.. Senere. Men som I kan se, gik det godt.

 

UPDATE:

Først: Hold nu k*ft hvor er det et fedt løb de har der ude i og omkring kalkminerne! Stadig Danmarks bedste løb hvis I spørger mig!

Hvorfor?? Derfor:

• Helt vildt mange hjælpere, der alle på hver deres måde gav den gas hele dagen, med klaphænder og "rigtige" hænder :) Nogle med friske tilråb, alle var med! - FEDT!
• Allerede fra da man ankommer i bilen, kan man mærke at ALLE har styr på det, hvis man var i tvivl om hvilken retning man skulle gå (hvilket formentlig vil betyde at man har en synsfejl, fordi der var godt nok mange skilte), tja, så skulle man bare spørge!
• Ruten, der var lavet (meget) lidt om (anelse mere trail med og mindre asfalt), er i absolut verdensklasse, når man tænker på hvor fladt, og til tider kedeligt den danske natur KAN være, så er det så sandelig ikke tilfældet her. Ruten indeholder minimal asfalt, jeg har målt det til ca. 970 m. fordelt over 8 stykker. Resten består af stier, både de smalle og de bedre. - Perfekt.
• De i alt 8 ture i minen, der findes, mig bekendt, ikke noget lignende i DK. Mønsted minen, hvor du løber længest i, er der højt til loftet, dog med masser af udfordringer. Især overgangen var dagslys til mørke var svær. Daubjerg minen, hvor du "kun" løber ca. 150 m. pr. omgang er der lavt til loftet, hvor du før du "hopper" ned i minen får en hjelm på: Alt andet ville være MEGET farligt. - Men fed oplevelse. - Især fordi der er øl og fedtemadder længest inde i minen.
• Depoterne, som jeg ikke brugte i år, udover vand, er også perfekte. Slik, saltkiks, chokolade, peanuts, energidrik, vand, cola og sikkert meget mere, men det var hvad jeg kunne huske.. Der var for resten 5 depoter på den 10,5 km. lange rundstrækning. 3 af dem "kun" med vand og energidrik. - Perfekt!
• På toppen af ruten, på "Duul-bjerget", opkaldt efter De Ustyrlige Ultra Løbere, stod en ung pige, med den prikkede bjergtrøje, og gav os slik flagermus til løberne. - Genialt!
• Stemning, selvom der selvfølgelig på de fleste steder ikke var nogle heppere, så var der til gengæld rigeligt med folk omkring de to miner, hvor man altid fik masser af klapsalver og tilråb. Lækkert.
  

Der er sikkert mange flere grunde, som jeg ikke kan huske nu, men det er bare så fantastisk. Snakkede undervejs også med en første gangs løber, der selvom vi begge havde løbet 32 km. var helt oppe at køre. Han var også solgt!

På vej ned i Daubjerg minen.

Nå, mere personligt, mit løb der ude:

Startede ud med en hvis skepsis, kunne knæet nu holde? - Var det nok træning? - Det er langt ude det her! Fulgtes de første 3-4 km. med min fætter, hvilket var fint lige at komme i gang med, men da vi ramte Duul-bjerget for første gang, måtte jeg slippe ham, jeg ville ikke risikere knæet allerede efter så få kilometer, så jeg valgte at sætte farten med og gå op ad "bjerget".
Efter bakken ventede en omgang rundt om minen, og derefter en tur ned i minen, her havde de lavet ruten lidt om, ved blandt andet at give os en tur i "kælderen" hvor ca. 15-20 trappetrin skulle forceres.
Derefter var det ud af minen og OP til selve kalkværket, der var spækket med tilskuere og super hjælpere, der guide alle de rigtige veje.

I depotet, i kalkværket, drak jeg et lille glas vand og smed et ydereligere i hovedet. - Selvom det ikke var den varmeste dag (ca. 15-18 grader), så var det virkelige lummert. Den taktik brugte jeg ved stort set alle depoter. Kun ved 32 km. depotet drak jeg et glas cola, hvilket gjorde jeg bøvsede en del. - Det smager godt, men pas på med det!
Jeg havde selv valgt at medbringe "kendt" energi i dag. Jeg havde før løbet drukket 1/2 liter energidrik fra High 5, og under løbet havde jeg 4 gels, 2 energi drik kapsler, lige ledes fra High 5, med. Det var nok energi til turen, selvfølgelig var jeg træt i perioder, men tror ikke at flere gels kunne have gjort en forskel der.
Jeg indtog gels ved 15 km. og ved 21 km. igen ved 27-28 km. og den sidste ved 34 km. Ind imellem tog jeg så mine kapsler. - Jeg havde dog lidt svært ved at få dem helt opløst, men jeg fik da noget af det.

Efter turen ved Mønsted, gik turen nu, OP til Daubjerg, man føler virkelige at man bare løber op ad i ca. 1,5 km. før det bare bliver fladt igen, for så efter en lille kilometer at gå over i singletrail, med endnu flere bakker og masser af fritliggende rødder (alle malet med rødt). Efter turen i skoven, var man tilbage i Daubjerg, hvor det hele startede, og efter en tur i minen var man ved startdepotet igen. Første omgang tog ca. 1 time, og jeg kan huske at jeg sagde til mig selv at en realistisk sluttid ville ligge på ca. 4 timer og 12 minutter. En tid jeg ramte meget godt.

 

Efter ca. 15 km. begyndte mit venstre knæ at beklage sig lidt og jeg måtte træde lidt på bremsen, det betød dog ikke det vilde, andet end jeg måtte koncentrer mig lidt mere om at ramme stien "korrekt". Smerterne kom og gik resten af løbet, men ikke noget der gjorde at jeg overvejede at udgå.

Jeg havde glemt min iPod der hjemme, hvilket kunne have gjort noget for rytmen, men jeg er faktisk glad nok for at den blev der hjemme. Selvom 4 timer er lang tid at være ude på stierne, følte jeg faktisk at jeg cruisede igennem løbet, jeg var aldrig mere træt end at jeg bare kunne sætte tempoet ned på bakkerne, og så fortsætte bagefter. Det var i hvert fald ikke mange meter jeg fik gået. - Perfekt.

Jeg sluttede med en tid på 4 timer og 12 minutter og 12 sekunder. - Ganske udmærket. Jeg havde nok regnet med en tid på 4.20 til 4.30, så jeg var bestemt positiv overrasket.

På vej ud af Daubjerg minen.

 

MISSION ACCOMPLISHED