Forskellen på have udholdenhed og være dumdristig er meget hård fin grænse. I går løb jeg 13 km. var havde også udtalt, at jeg i dag ville løbe en tur på ca. den distance.
Det gjorde jeg også, men da jeg nåede 13 km. var jeg stadig i gang, selvom dagens tur klart var hårdere og føltes meget længere.. Dagens tur bestod nemlig af rigtig meget trailløb, både "on trail" og "off trail"! - Man kan jo ikke lade være med at løbe en tur i skoven på sådan en smuk dag! Høj sol og plus grader (1-2 grader :)), desværre også en del vind, gjorde det til en oplagt dag i skoven.
Og grunden til at jeg faktisk løb så meget "off trail" var at selve skovstierne var fyldt med sne og flere steder var selve skovbunden sne fri, så det var bare med at komme der ind og give den gas i dag!
Nå, efter de 13 km., hvor jeg alligevel var langt væk hjemmefra, fortsatte jeg, ja faktisk løb jeg ikke engang direkte hjem. Nej, jeg skulle lige en tur hen over ådalen (ikke der hvor jeg løb i går), men mit gamle ynglings sted (sidste års) at løbe. Dejlig med et gensyn!
Jeg føler mig virkelig privilegeret af at have så meget lækker natur, så tæt på mit hus! - Mangler, som skrevet før, kun et bjerg eller to :)
Sluttede af med en tur i Aldi, med Noah i babyjoggeren, hvor kilometer antallet nærmede sig de 19! Alt i alt, en super FANTASTISK weekend på næsten 32 kilometer! Love it! Og vigtigst af alt, benene kunne godt fortsætte! - Men tålmodighed kære Dennis, tålmodighed! - alt andet vil være dumdristig! - Tålmodighed giver ægte udholdenhed!
Uspoleret natur, på nær min finger altså :)
Så flot en dag!
Typisk eksempel på skoven i dag, stadig en del sne, men også mange pletter uden sne! Det var nu ikke et problem at løbe i sneen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar