Selvom det var i mandags, at jeg tog et styrt i det frosne græs, så er det faktisk først i dag, at det er rigtig slemt! Fuck, hvor er jeg øm over det hele. Og jeg har overbevist om, at min højre skulder er gul og blå. (jeg kan ikke selv se det, da min skulder/arm er tattoveret "til". Brystkassen og venstre skulder er også relativ øm. – Dog uden synlige mærker.
I dag stod den på hviledag, altså udover arbejde, børnepasning, madlavning osv. osv. osv...
Musklerne i benene er stadig mærket af de 13 etager i søndags, så det kombineret med min skulder, gjorde det nu til et nemt valg!
-------------
Men i stedet for, at side her hjemme og "spilde" tiden, så har drømmene i dag fået lov til at flyve.
Jeg har masser af ting jeg meget gerne vil, både i den nærmeste fremtid og på LANG sigt! Jeg har prøvet at lave en ”lille” liste.
De kortsigtede:
Komme tilbage i min marathon form (altså hvor jeg kan løbe et marathon, uden alt for store problemer!).
Derefter: Kalkmine marathon.
Går det godt:
6 timers løb på Mors (Xrun.dk). - Mange bakker! - rigtig mange!!
Går det også godt:
Rold Skov marathon.
Som jeg gerne skulle kunne "cruise igennem"
Derefter:
Pramdragerløbet (74 km, trail!) - Helt sikkert det hårdeste udfordring til dato, hvis det altså bliver aktuel!
Ideen om at løbe et så langt trail løb tænder min indre løbedjævel HELT vildt, og bare tanken om at skulle træne op til noget så vildt hen over sommeren, bliver awesome!
Nå, går det også godt, så bliver næste mål (måske):
Julsø ultra trail! - Igen har man muligheden for at teste sig helt ud: 90 km. - Det bliver dog nok næppe aktuel, da løbet ligger under et måned efter Pramdragerløbet. Men 50 km. kan man også løbe der nede. - Så det er nok umiddelbart det jeg vil satse på, hvis det altså bliver aktuel.
OG, sidst, men ikke mindst, hvis jeg heldig nok til at få et startnummer, så vil jeg gerne slutte året af med at løbe et 6 timersløb i Grenaa.. Stedet hvor jeg fik min ultra debut i 2010.
Mine (meget) længere ude fremtidsmål:
Ironman! – Any where, men formentlig CPH! (skal jeg sætte et realistisk årstal på (uden at love noget som helst: Jeg kan jo ikke svømme crawl endnu!!!), så vil det nok blive 2016 eller 2017!)
100 km. løb, et mål jeg satte sidste år, altså hvor jeg skulle have løbet det i år, men så kom skaden! - Håber, hvis alt går vel, at det kan blive næste år! - Men der er så få 100 km. løb i DK, at det nok kan blive svær at finde et der passer ind. – Men lad os nu se. PT. Siger 100 km. på en landevej, men heller ikke det helt vilde. Men mon ikke lysten vender tilbage i takt med at formen bliver bedre og bedre.
PR. på marathon – Det evige mål!
Ferie i Norge, Sverige, Tyskland (Harzen). En ferie for hele familien, hvor jeg kan slæbe løbeskoene og mountainbiken med. - Ud og træne i et miljø, jeg SLET ikke har i nærheden af mig. - Det mål, bliver IKKE ført ud i livet i år. Men måske næste år. - Fruen er ikke afvisende!
Hammertrail - tja, det vil jeg squ godt!!
Endnu, endnu, ENDNU længere ude i fremtiden:
Marathon des sables, UTMB, CCC eller lignende klassiske ultra løb. - Det skal være en drøm og jeg håber på, at kunne løbe en af dem, eller et lignende løb i fremtiden. Men det bliver næppe indenfor de næste 5 år. Jeg vil gerne have at ungerne bliver lidt større først, så det evt. kan kombineres med en ferie.
For det hele gælder det selvfølgelig: hvis alt flasker sig, men man må ikke godt drømme lidt ik? ;)
Hvis UTMB ikke siger dig noget, så tjek den her video. (wow!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar