Ultraløbet Molsruten

Ah ja, sikke en dag! Jeg skrev i fredags, at der var rygter om 40 % asfalt, et rygte der blev bekræftet senere på aften, så jeg panikkede: SKOVALG! Jeg var overbevist om, at det skulle være trailskoene der skulle på, siden det nu var "Trailløberen" der arrangerede løbet! - Jeg endte med mine Brooks sko (asfalt) skoene.

Lørdag kl. 06:45 og vækkeuret ringede. Jeg var kommet lidt sent i seng, men var egentlig frisk, og ingen tømmermænd eller andre problemer denne gang! Motivationen var dog, især efter beskeden om al den asfalt, helt i bund! - Jeg vil næsten sige, at den eneste grund til, at jeg tog af sted var at min kone alligevel skulle til IKEA, så bilen skulle alligevel til Aarhus.
Men da jeg kom til startområdet ændrede det sig dog heldigvis, som cirkus hesten der kan lugte savsmuldet fra manegen: Jeg var klar!

Der var mange kendte trailøbere med til løbet, noget vi som jyder alligevel ikke var SÅ vant til at se; blandt andet Casper Wakefield der vandt Yukon Arctic 430 Miles i vinters. - Endda i en ny rekord!
Kan godt afsløre med det samme, at Casper vandt i overlegen stil i tiden 4:02:58, en snit på 4:15 min/km! - og jeg var ikke i nærheden!

Start området, vi skal den vej!

De første ca. 6-7 km var faktisk overvejende lækker trails, ikke skov eller sådan noget, men stier og strandstykker med dyb sand. - På det tidspunkt var jeg meget træt af mit skovalg!
Efter 7 km. kom vi så på asfalt og der blev vi så indtil 22 km! Jeg var på det tidspunkt skuffet, kilometer tiderne var udemærkede! Men jeg havde alligevel regnet med et oftere skift mellem asfalt og trail.

 

Udsigterne var dog udemærkede og jeg kunne godt holde motivationen oppe. Jeg løb alene det meste af vejen, men der var hele tiden nogle foran mig eller bag mig. - Oftest var det de samme mennesker, der enten overhalede mig eller blev overhalet af mig. - Til sidst blev det også lidt hyggeligt og fik det også snakker lidt med flere af dem.
Jeg havde ikke taget min ipod med, hvilket jeg alligevel fortrød en del på de sidste 20 km!

 

Efter de 22 km. startede det rigtig sjove!! - Ægte trail, i en skov med vandet på vores højre side (kun ca. 5-10 meter væk) virkelig fedt!

Utrolig flot skov!

Efter ca. 4-5 km. i skoven kom vi ud i det åbne og kunne se Kalø slotsruin. Kalø er en halv ø, forbundet til fastlandet med et langt dige med masser af sand og brosten! Jeg var solgt! Motivationen fløj op og jeg skulle bare der ud!

Det var meget tåget, men man aner diget lidt fremme.

Diget, meget teknisk krævende terræn! Der var mange der havde problemer med at løbe på det ekstrem ujævne terræn. Jeg fandt, især på hjemturen en god rytme og fik taget en del sekunder på dem der var omkring mig.

 

Så er vi på øen.

 

Og så skulle vi tilbage igen!

Turen der over og tilbage var faktisk 3 km. lang, det var alligevel noget længere end jeg havde regnet med, men turen var fed og selvom gennemsnitsfarten faldt en smule, var det alligevel fedt!
Kort efter kom depotet, og vi havde løbet 30 km. Jeg fik tanket op med vand, drak to kopper cola og spiste en kage.
På vej til depotet havde jeg også spiste en elektrolyt pille og en energibar.

Efter depotet kom vi på asfalt igen, denne gang dog kun 3 km. Der efter ud på markvejen (grus), og der skulle vi blive i yderlige 3 km. Jeg var træt og jeg gad bare ikke løb mere. Små bakker blev taget i gang og jeg indtog en gel og en energibar. - Men jeg fik ikke gang i benene igen.
Jeg bandede over de intetsigende "mark-kig" og jeg kedet mig. - Ja, alt var bare galt. Normalt vil jeg have synes at ville være fedt og hyggeligt at løbe sådanne steder, men efter 35-36 km. var det bare ikke så sjovt mere.

Mine kilometertider blev dårligere og dårligere og det hele kulminerede med at jeg ringede til konen i IKEA, mest for lige at lave noget andet end at tænke på løb. Men også for at fortælle at jeg lå til en tid mellem 5.30 og 6 timer.

Efter marken vejen løb vi forbi en stor herregård og det var dejligt at se noget nyt! Vi røg igen på asfalt og nu kom der nogle stigninger. - Noget der ikke rigtig havde været så mange af indtil da.

 

Efter 39 km. røg vi ind i skoven, noget jeg havde glædet mig til. Jeg havde set hjemme fra, at vi skulle løbe i en stor skov og jeg havde store forventninger.

Desværre blev jeg egentlig meget skuffet, jo jo, vi løb i skoven, men de første 6 km. var bare lige ud af den samme bedre grusvej. Undskyld jeg siger det, men dødsygt!

 

Ved 45,5 ramte vi det sidste depot (ud af 2), ved depotet røg moralen hurtigt op, pga. bænk og cola og derefter helt ned. En depotbestyrer fortalte, at ruten ikke var 57 km. som først fortalt, men derimod 60 km! Mit mål var indtil at nå under de 6 timer, noget der også burde være realistisk. - Man bliver skide god til at regne under sådan et løb! ;)
Men efter den besked, anså jeg det ikke for realistisk at gå efter de 6 timer. - Jeg ringede igen til IKEA og fortalte de "dårlige" nyheder.

Jeg gik lidt i stå bagefter, men forsøgte dog at løbe det meste. Bakkerne blev dog oftest klaret i gang. Og taktikken fungerede fint! Kilometer tiderne var dog ikke imponerende, men jeg kom hele tiden fremad.

Da vi endelig, ved 52 kilometer kom ud af skoven (ja, 13 km i skoven!!), ramte vi en bakke, en meget lang bakke. - Et, hvad jeg fik at vide, et gammelt jernbanespor. Sporet var præcis 3,2 km. lang og alle 3,2 km. var op ad. Ikke en voldsom stigning, men når man er træt og brugt, så føltes hvert skridt som et mareridt!
Jeg blev overhalet og fik overhalet nogle på den strækning. Blandt andet var en ung fyr gået helt i stå på bakken og ham så jeg først igen, da jeg var kommet i mål. Han lå foran mig da vi startede på bakken og jeg kom ind ca. 10 min efter mig. - og da jeg overhalede ham var vi nok kun ca. 3 km fra mål. - Den bakke kunne ta' livet af en død mand! ;)

 

Men jeg kom igennem den og bom, lige pludselig stod vi i byen. Jeg kunne nu se Fregatten Jylland, som jeg vidste var vores mål og tænkte at ruten nok ikke var 60 km. lang alligevel. I hvert fald havde jeg kun løbet ca. 55,5 km. Jeg ringede igen til konen og sagde jeg var på vej. Hun bekræftede, efter at have talt med nogle i målområdet, at ruten kun var 57,5 km. lang. Jeg satte farten op, overhalede to foran mig og sagde til dem, at nu skulle vi squ under de 6 timer.
De var helt færdige, men de var med på den! - Jeg løb dog solo over stregen i tiden 5:58:18! Jeg var super tilfreds! De to jeg overhalede kom også under de 6 timer og fik også et high five og et tak for at slæbe dem igennem! :)

Jeg havde før løbet regnet med at gennemføre på omkring de 6 timer, men jeg havde dog også regnet med en hårdere rute. Med mere trail og flere bakker. - Men alt i alt, er jeg super tilfreds og kan kun være stolt over mig selv.
Jeg ved dog også, at jeg på en bedre dag formentlig kunne skære en del tid af. Men alt i alt, perfekt! :)

 

Ruten var perfekt opmærket. Der var ikke på noget tidspunkt tvivl om, hvor vi skulle hen. Hvilket er helt vildt, når man tænker på at det var én lang 57 km. rute! Thumps up!

 

Alle resultaterne kan ses her:
https://app.lap.io/event/2013-ultraloebet-molsruten/results

 

Som så mange gange før, passer højdemeterne på Garmin uret IKKE, jeg anslår, at der var omkring 300 HM. Jeg havde regnet med flere, men det var nu fint nok. - Der var ingen store stigninger!