På vej til Flyndersø, starten skulle gå kl. 20.00 og jeg var der ca. 19.45, og så billedet nedenunder viser, der var MØRKT! - Næsten nymåne og da vi først kom ind i skoven, forsvandt alt lys, så var sanserne ellers tændt. - Husk på, at der er folk, der mener at de har set en ulv der ude for ca. 6 måneder siden ;)
Vi var i alt 6 løbere der ude, og selvom min pandelampe var underlegen overfor de andres kraftige lamper, blev det aldrig et problem i skoven. Vi løb rigtig meget teknisk svær trail, hvor tempoet selvfølgelig var der efter, men jeg hang alligevel kraftigt, især de sidste 6-7 km. hvor trætheden fra i lørdags satte ind.
Men vi kom alle hjem i samlet flok og det blev i alt til en 20 kilometers tur. Rigtig fed og skøn tur i hyggeligt selskab.
Fredag startede min efterårsferie, noget jeg virkelig har trængt til længe, så dagen blev brugt på afslapning med familien.
I løbet af ugen, satte jeg en post op på Skive Trailrunners facebook side, hvor jeg spurgte om folk var klar på en tur langs vandet i weekenden. - En tur fra Skive til Lundø, en tur som vi længe havde snakket om, at løbe. Flere løber meldte deres interesse, men alligevel endte vi med at vi kun var to på dagens tur.
Jeg kørte i bil ud til Lundø, hvor jeg bagefter cyklede de ca. 18 hjem langs vejene på mountainbiken, hvor en trailløber stod klar til en god lang tur op til Lundø.
I løbet af ugen, satte jeg en post op på Skive Trailrunners facebook side, hvor jeg spurgte om folk var klar på en tur langs vandet i weekenden. - En tur fra Skive til Lundø, en tur som vi længe havde snakket om, at løbe. Flere løber meldte deres interesse, men alligevel endte vi med at vi kun var to på dagens tur.
Jeg kørte i bil ud til Lundø, hvor jeg bagefter cyklede de ca. 18 hjem langs vejene på mountainbiken, hvor en trailløber stod klar til en god lang tur op til Lundø.
Jeg kunne mærke fra de første skridt, at benene ikke var helt gode i dag, og jeg måske måtte cutte lidt at turen fra, men efter vi først var kommet i gang, fløj kilometerne bare af sted og før jeg vidste af det, havde vi allerede løbet 10 km. - Bevares jeg var da stadig lidt træt, men nu var jeg ligesom varm!
Underlaget, var flere steder meget vildt. Flere kilometer med store sten, flere kilometer med små sten, ganske få kilometer med strand og derud over krydret med gode "havbunds" spor ;) (Der var meget lavvandet).
For nogle måneder siden, løb vi en tilsvarende tur, blot på den anden siden af fjorden og jeg var meget overrasket over hvor forskellige de ture var. Der var stort set aldrig noget "friløb" i dag. Man skulle hele tiden kigge ned og holde øje med underlaget, da der hele tiden enten var tang, sten, muslinger eller mursten (!). I alt blev det til 25 km. med en snit fart på lige under 6 min/km.
Men udover, det noget barske natur, var ruten nu helt fantastisk, og jeg må sige, at en ultraløb fra Sundsøre til Lundø er i min verden blot et spørgsmål om lyst fra vores siden af. Men nu ved vi i hvert fald, at det kan lade sig gøre OG at den bliver hård! ;) - Jeg vil skyde på at distancen vil blive ca. 50 km. hvis man tager det hele med ;)
Så selvom det "kun" blev til 2 ture i denne uge, er jeg stadig tilfreds. I alt 45 km - alle samme trail ;) Nu skal fødderne have en lille pause.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar