HÆVNENS TIME!!
Sidste år "knækkede jeg nakken" ¨ved dette løb. - Det var varmt, det var brutalt og det var teknisk!
Det var det også i år, men i år havde de "vendt" ruten om, hvor man i stedet for at slutte med det svære, startede med det (eller dvs. det kom inden for de første 21 km)! - Det, kombinerede, med bedre forberedelse, især på trail området, gjorde at jeg gennemførte i sikker stil i dag.
Tiden blev 3.49, hvilket er rigtig fint, på et så svært terræn.
og tjek lige den her medalje, håndsmedet på Hjerl Hede! - FED!
Nå, den "lange" fortælling:
Løbet startede, for mig, i et anstændigt tempo, da jeg udemærkede godt vidste at kræfterne skulle gemmes til senere i løbet og efter 3 "små kedelige" km. på grusveje, kom stierne! - Små, smalle, græsbeklædte stier, ofte ubetrådte stier. VIRKELIG fede spor der ude!
Og efter 8 km. gik det helt amok! - Hvad de beskrev som "teknisk terræn", er virkelige teknisk. - For ALT i dag, var teknisk! - Men det her var virkelig for viderekomne. Her skulle vi følge en "sti agtig" passage, der snoede sig indimellem træer og under og over dem. - Det stykke der "stjal" min kræfter sidste år, var i år en leg. Jeg havde i år taget trailsko på, hvilket gjorde, at jeg fuldstændig satte en løber, som jeg ellers havde løbet og snakket med de sidste par kilometer. - Han havde alm. asfaltracere på. - Jeg så ham ikke resten af løbet.
Det stykke varede lige præcis 2 kilometer og derefter fortsatte vi "bare" med "alm teknisk terræn" (i følge dem). ;)
Efter et par depotbesøg og en tur ind over heden, hvor skulle hoppe over lidt hegn, gik turen nu ned mod søen igen, og endnu en passage med "teknisk terræn". - og den var god nok, det var også teknisk! Jeg huskede det dog som hårdere, end jeg følte det i dag, men der var også lige et halvmarathon til forskel i benene!
Efter den omgang blev jeg indhentet af en løber bagfra og vi faldt i snak. Over de næste 17 km. fulgtes vi, hvilket var hyggeligt og skønt. For det gjorde at kilometerne bare åd hinanden. Og faktisk kom jeg først i krise omkring de 37 km. hvor jeg også slap ham. Krisen var dog aldrig større end jeg blot satte farten lidt ned over en kort strækning, noget jeg dog hurtigt fik indhentet igen, da vi igen ramte grusvejen på vej hjem. På det tidspunkt var vi blevet flettet sammen med halvmarathonløberne, og selvom vi ikke rigtig løber det samme løb, så giver det altså et kick at løbe fra andre, så sent i løbet. På det tidspunkt havde jeg vel også overhalet omkring 5 marathon løbere!
Løbet starter og slutte sammen sted, nemlig på den gamle præstegård (gårdspladsen), og det er altså et vildt fedt sted at slutte af, da jeg kom ind var der også masser af løbere ved målstregen der kunne heppe mig ind. Fedt og tak!
Området omkring Flyndersø indeholder, efter min mening, noget af Danmarks allerbedste trailspor og det fik vi at se i dag!
Alt i alt, en perfekt dag på "kontoret" og nu skal min fokus rettes mod Montane Lakeland 50 i starten af September.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar