I dag skulle det være, jeg SKULLE over de 20 km i dag, jeg VILLE løbe de 21 som jeg skulle have løbet i sidste weekend. En tur jeg måtte droppe pga. bihulebetændelse.
Jeg døjer stadig en del med bihulerne, men valgte alligvel at tage afsted i dag! - nu var det jo blevet forår, så afsted det gik!
Men allerede efter få meter kunne jeg mærke det: hovedpine!! Gange 20!!!
Og det blev værre og værre for hvert skridt jeg tog! Allerede efter 500 meter prøvede hjernen at lave aftaler med mig og "vi" diskuterede meget om det her nu var en god ide!
Jeg valgte at fortsætte og efter blot 4 km var jeg så kogt, at jeg tog mig en mindre gåpause og indtog en gel. Det friskede mine ben lidt op, men hovedet var stadig helt væk!
Jeg kom altså i gang igen, og løb med stadig stigende smerter videre på en slags autopilot.
Jeg havde hjemmefra bestemt mig for at løbe rundt om Skive, en tur der som regel er ca. 25-26 km. lang, så kunne jeg altid skære lidt af undervejs. Med på turen havde jeg mit salomon væskebælte med to gels i, hvilket var meget nødvendigt i dag!
Allerede efter 2 kilometer røg handskerne af, og buff'en blev lavet om til et sved pandebånd. Det var alligevel pænt varmt i dag. (jeg vil skyde på 12-13 grader).
Ca. 10 km. inde på turen blev jeg lidt svimmel og havde det bare rigtig skidt, men jeg vidste at jeg skulle fortsætte, mine ben skulle op på de 20+! Jeg havde nu allermest lyst til at ringe hjem og få hende det rare til at hente mig.
Efter ca. 12 km. tog jeg en gel-pause og det virkede igen fint for benene, men ikke for hovedet.
På det tidpunkt dunkede mit hoved og jeg havde det super skidt, men nu vidste jeg at der "kun" var 9 km. hjem og nu var det bare direkte hjem. Selv en flot tur langs fjorden kunne ikke gøre det i dag, jeg var helt flad! Men kun i hovedet, benene havde det overraskende godt, når man tænker på at jeg også løb 10 km. i går og at min ankel stadig drillede mig.
Farten var så langsom, at jeg skal være glad for at pensionisterne løb den modsatte vej af mig, ellers havde de squ taget mig i dag.
Jeg løb med en snit fart på 6.01 min/km. Og løb i alt 21.1! (Meget godt ramt ikke)!
Da jeg kom hjem havde min søde familie lavet muffins, som jeg indtog 5 af! - trøstespisning på 1. klasse!
Forfærdelig løbetur, MEN benene kunne løbe kilometerne uden problemer! Og det var VIGTIGT!
Selvom græsset og træerne ligner sig selv: "Døde". Så kunne man mærke at foråret var på vej..
Tja... foråret!
Fin udsigt ind over byen.
Super flot udsigt, men jeg var for smadret til at nyde den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar