Jeg kan altså ikke holde mig i ro. Min far vil nik bruge udtrykket: jeg er som en skid i en spand kold vand. Men jeg KAN altså ikke bare sidde her hjemme og glo.
Igår blev det til en lille times gå tur i skoven, med knægten. Skøn tur uden skyggen af smerter.
Idag blev det til 17 km. På mountainbiken, efter de 10 km. Kunne jeg mærke knæet, men der var de. Hårdeste overstået og jeg kunne kører hjem primært ved at træde med højre ben. Så ok dag, men pausen fortsætter lidt endnu, for løbe, det ved jeg at jeg ikke kan!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar