Kort tid efter jeg skrev indlægget igår stoppede mavekramperne og jeg kunne igen indtage føde. Selvfølgelig var det for sent at nå at blive klar til marathon i dag, men alligevel positivt.
Så i dag har den stået på vandring i og omkring Mønsted kalkgrube, hvor det blev til flere gode og hårde stigninger, masser af mudder og synet af en flagermus.
Efter den dejlig tur under jorden med min søn stod den på en middagslur til ham og 17 km i løbeskoene til mig. Jeg kunne godt mærke at energien ikke rigtig var der, men fik alligevel løbet rimelig stærkt. Når det nu ikke skulle blive til marathon i Aalborg for mit vedkommende, så synes jeg nu ellers at det har været et fornuftigt plaster på såret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar